Mortimer Borgin
Dec 27, 2016 21:11:47 GMT
Post by Mortimer Borgin on Dec 27, 2016 21:11:47 GMT
Mortimer Borgin
KALDENAVN Mort eller Morty.
FØDSELSDATO 3. juni, 1331.
ALDER 29 år.
NATIONALITET Walisisk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Borgin er en pæn, borgerlig købmandsfamilie. De handler med magiske genstande fra hele verden og er højt i hierakiet. De er ikke ekstremt fuldblodsfanatiske, men de gifter sig primært med fuldblodsmagikere for at holde alle døre åbne. De har dog ry for at være temmelig konservative og mænger sig ikke med hvem som helst.
Udseende
FACECLAIM Harry Lloyd.
UDSEENDE Mortimer er en god del højere end gennemsnittet, men til gengæld også en smule ranglet. Nu hvor han nærmer sig tredive, er det klart, at han nok ikke kommer til at vokse helt fra det. Han er både langlemmet og langhalset, men har trods alt mere styr over sine bevægelser nu end han havde som en lettere klodset teenager.
Som ung var han plaget af filipenser og selvom der ikke er spor af det nu, så har det - sammen med hans kropsbygning - efterladt ham med en tydelig selvbevidsthed.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Arving til et walisisk købmandsimperium. Mortimer spilder ikke tiden, men arbejder hårdt. Når han ikke rejser med ud, sidder han med papirarbejde.
UDDANNELSE Gryffindor, 1342-1349.
TRYLLESTAV Kirsebærtræ, tolv tommer, enhjørningehår.
ANDRE EJENDELE Da Mortimer blev færdig på Hogwarts, fik han foræret et sæt magiske messingskålvægte af sin far. De er fortryllet til at afsløre, hvis nogen forsøger at snyde med betaling. Det er et værdifuldt instrument og han passer nøje på det.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Mortimer er ikke nogen højtråbende eller frembrusende type. Han er i større grad tavs, observerende og velovervejet. Han er typen, der tænker før han taler og ikke handler hjerneløst. Til gengæld har han også en tillært gennemslagskraft, når det kommer til forhandlingsaftaler. Han lader sig ikke tage ved næsen og hvor han måske i større grad førhen var tilbøjelig til at bøje nakken for andre, er han blevet mere sikker i sine egne valg. Når det kommer til sit arbejde, så ved han, at han er god til det.
Han er professionel til fingerspidserne og det afspejler sig helt ind i hans privatliv. Anstændig er et ord, der beskriver Mortimer godt og han er absolut ikke typen, der er omgivet af skandaler. Den sikkerhed han besidder i sit arbejdsliv, skinner ikke altid igennem på andre områder. Han kan have problemer med sociale sammenkomster, der er mere end en pæn middag og især på den romantiske front, er han mere eller mindre håbløs. Det kommer sig af et par hårde år i skoletiden og en selvtillid, der kun er bygget vakkelvornt op igen.
Rollen som storebror udgør en stor del af ham og hvor han ikke er nogen meget passioneret mand, så er han alligevel overbeskyttende omkring sine søskende. Det strækker sig videre til de få, som kender ham bedre end nogen andre.
MAGISKE TRÆK Mortimers patronus tager form af en stor hund og han bruger mindet om sin første, succesfulde handel til at fremkalde den. Han har aldrig afprøvet den foran en dementor og han er ikke klar over, om mindet ville være stærkt nok - men det er det bedste han har. I drømmespejlet ville han se sig selv som ældre; klart succesfuld med at føre familieforetagendet videre.
En boggart ville tage form af en af hans søskende, livløse. En dementor ville få ham til at minde øjeblikke fra skoletiden, hvor han er blevet gjort til grin - værst af den pige, han på et tidspunkt havde forelsket sig i. Amortentia ville få ham til at dufte frisk pergament, skarpe krydderier, der minder ham om rejser til fjerne steder og lun, krydret øl. Mortimer har ingen dybe hemmeligheder, måske andet end at han ville ønske, at han kunne være lige så sikker i resten af sit liv, som han er i sit arbejde.
Baggrund
FAMILIE
FAR Goronwy Borgin, 54 år. Fuldblodstroldmand og købmand.
MOR Dilys Borgin, 50 år. Fuldblodsheks og husfrue.
- Mairwen Borgin Underwood, 26 år. Fuldblodsheks og enke.
Marius Underwood, 6 år. Fuldblodstroldmand. - Mordred Borgin, 22 år. Fuldblodstroldmand og queerditchspiller.
BOPÆL De fleste købmænd holder til i større byer, men på grund af Borginfamiliens særlige handelsvarer, er de ikke bosat i Cardiff. I stedet har de et stort hus ganske kort fra Holyhead på øen Anglesay. Sammen med huset, er de lokaler, hvor de opbevarer deres varer og familiens to skibe lægger også til her.
HUSALF Den midaldrene husalf Enid.
HISTORIE
1331 Mortimer bliver født som den første og har allerede fra fødslen et stort ansvar på sine skuldre. Han er den kommende arving til købmandsimperiet og vokser op med den viden.
1333 Han udviser første gang tegn på magi, da han får en stak pergamenter til at flyve rundt i rummet.
1334 Mairwen kommer til verden og Mortimer bliver storebror for første gang. Den treårige er fascineret af det lille barn og beskyttelsestrangen udvikler sig tidligt. Siden er den kun blevet stærkere og lillesøsteren bliver snart i stand til at sno ham om sin lillefinger.
1338 Da Mortimer er syv år gammel, bliver han storebror for anden gang. Det, der før havde været reserveret kun til Mairwen, strækker sig nu også til Mordred. Generelt er Mortimer temmelig overbærende overfor sine søskende.
1342 Mortimer starter på Hogwarts og bliver fordelt til Gryffindor, ligesom sin far. Han er ikke blandt de mest frembrusende og får sig snarere et par få, gode venner i stedet for mange overfladiske. I løbet af de næste år bliver han dog også drillet en del med sine klodsede bevægelser.
1349 Tiden på Hogwarts er forbi. Karaktererne er absolut fine, især i de boglige fag. Talmagi er der, hvor han virkelig brillerer. Takket være særligt en enkelt, god ven er hans sociale evner heller ikke helt håbløse og han vinder en smule selvtillid, da han forlader skolen og kommer ud blandt andre mennesker. Han er ikke i tvivl om, hvad han skal og går i lære hos sin far med det samme.
1360 Elleve år senere er Mortimer stærk i sit arbejde og fordyber sig i det. Måske mere, end hvad der er godt. I hvert fald menner hans forældre nu, at det er på tide, at han gifter sig - og eftersom han ikke selv tager initiativ, er det Goronwy og Dilys, der har taget det på sine skuldre.
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 22 år.
KONTAKTBRUGER Night
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.