|
Post by Callum Slughorn on Jan 6, 2017 22:32:17 GMT
Callum brød ud i latter over kusinens spørgsmål før han kunne nå andet. Da han stoppede første gang for at svare hende, begyndte han dog blot at grine igen, hvorved der gik nogle sekunder inden han formåede at stoppe igen. "Temmelig. Men jeg ville ønske at jeg havde gjort det, så jeg kunne smide det i nakken på dig når du bliver for irriterende," svarede han endelig inden hans mundvige trak op i hans bedste englesmil.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 8, 2017 23:10:10 GMT
Avery kunne ikke lade være med at smile bredt som hendes fætter begyndte at grine. Hun var allerede begyndt at savne det en smule, og de havde ærlig talt ikke været fra hinanden særlig længe. Hun daskede ham på skulderen for at gnide englesmilet af hans ansigt. "Ligesom du ville ønske at det var dig der forstærkede punchen, men du havde selvfølgelig ikke noget med det at gøre?" På trods af at Dia allerede havde benægtet det, havde hun de to Gryffindorelever under skarp mistanke.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 9, 2017 13:20:09 GMT
Callum hævede overrasket øjenbrynene over det der fløj tilbage i hovedet på ham. Han kunne ikke lade være med at smile en smule videre, selvom smilet i sig selv dog ikke afslørede synderligt meget om hvad det var.
"Akkurat ligesom det. Så hvis du vil finde det må du selv gøre en indsats." Han trak lidt på sine skuldre umiddelbart uden intention om hverken at hjælpe hende eller afsløre at han rent faktisk havde en finger med i spillet med punchen.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 11, 2017 19:42:24 GMT
Avery mente at have gennemskuet sin fætter da han smilede og snakkede udenom. Hun havde trods alt kendt ham hele sit liv, og der var meget få ting de to efterhånden kunne skjule for hinanden. "Det er sjovt. Diarmad var ligeså undvigende. Næste gang må i altså gerne tage mig med.. Eller var i bange for at jeg ville sladre til min far?" På trods af at hendes fader var rektor havde Avery aldrig været nogen sladrehank. Snarer tværtimod havde hun været flittig til at rode sig ud i problemer under næsen på ham igennem sin skolegang.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 17, 2017 19:24:11 GMT
Callum kneb sit ene øje lidt sammen da Avery tydeligvis havde besluttet sig for at hun ikke troede på ham. Han kunne dog ikke rigtig bebrejde hende det, ikke sådan oprigtigt, fordi hun jo egentlig havde ret. Han havde dog ingen intentioner om direkte at bekræfte det hvis nu det alligevel ville ramme Diarmad.
"Jeg ved da godt at du ikke sladrer, Avery. Eller er det noget du er begyndt på? En ny sti du træder? Så vil jeg i hvert fald gerne vide det til fremtiden..."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 17, 2017 22:25:10 GMT
Avery havde altid afskyet sladrehanke. Man kunne sige mange ting om den unge Ravenclaw, men bedst af alt så var hun til at stole på. Hun ville derfor også være blevet såret hvis Callum og Dia troede at det var anderledes nu hun var på god fod med sin far igen, og han var blevet rektor. Hun kunne dog ikke lade være med at sende ham et bredt grin. "Ja. Jeg er trådt ind på dydens smalle sti. Min fader har udnævnt mig til hans forlængede arm blandt eleverne. Det er sådan en slags væbner.. Bare på Hogwarts. Det er meget sejere end at være vejleder eller præfekt." Hun studerede sine negle som om de pludselig var blevet meget vigtige, vigtigere end hendes spilopmager af en fætter.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 17, 2017 22:46:13 GMT
Callum skar en grimasse der på alle måder var trukket til det yderste, selvom den i sin mere afdæmpede version nok havde været mere mindre underlig var den mindre ham, over Averys svar.
"Det lyder ret lamt, Aves. Jeg er ked af at vi har tabt dig. Måske burde jeg have forudset det..." Han sukkede dramatisk, melankolsk. "De gode er dem man mister først, eller hvad det er man siger."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 17, 2017 23:12:02 GMT
Avery forstod godt hvorfor fætteren ikke troede på det, og alligevel morede hun sig over at han legede med. Hendes latter klingede igennem rummet i et par sekunder, før hun endelig blev nødt til at bekende sandheden. "Det lyder virkelig lamt. Jeg vil hellere have 100 eftersidninger end at være min fars forlængede arm. Der er nok en grund til at vi aldrig blev valgt som vejledere." Det var ikke noget Avery begræd. De måtte sætte alle de små emblemer på deres tøj som de ville, det eneste hun måske ville tage imod var posten som anfører for Queerditchholdet.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 19, 2017 0:00:53 GMT
Callum åndede ud med en mine der skulle forestille at være lettet inden han gryntede muntert over vejleder-kommentaren. "Ja... altså, jeg er nu stadig skuffet over ikke at have fået magten til at hundse rundt med førsteårselever," sagde han, med en hvis ironi i stemmen. "Tænk på alt det man kunne bilde dem ind."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 19, 2017 0:52:50 GMT
Avery grinede, hun var ikke synderlig tilhænger af magtmisbrug eller den dukseagtige selvhøjtidelighed emblemet gav, og alligevel havde Callum ret.. Til dels. "Det behøver man sgu da ikke et vejlederemblem til. Jeg husker tydeligt en hvis Gryffindorelev der fik en masse førsteårsdrenge i problemer fordi han bildte dem ind at der boede Grindylows i hemmelighederne, og i stedet fik dem til at tisse ud af vinduerne." Hun grinede let og blinkede indforstået til sin fætter.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 20, 2017 14:33:14 GMT
Callum lukkede sine læber sammen om hinanden ved kusinens kommentar, men kom også til at grine da hun gjorde. "Jeg kan stadig ikke forstå hvordan det ikke udløste en medalje..." Han trak en smule på sine skuldre og trådte frem for at rode i Averys hår inden han fortsatte forbi hende. "Skal vi se om vi kan finde luskometeret så du kan fikse det og give det tilbage til mig i gave for at være din yndlingsfætter?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 23, 2017 22:44:30 GMT
Avery kunne ikke lade være med at grine let og besvare Callums hårroderi med en hånd i hans egen uglede manke. Det kom ikke bag på hende at han havde en klar ide om hvor luskometeret var, hun havde hele tiden mistænkt ham for at have gemt det, men da han målrettet satte i bevægelse blev hun blot endnu mere sikker. "Hvad skal jeg så kigge på når jeg sidder i det store tomme hus og savner ham?" Hun blinkede til ham. Callum var måske hendes yndlingsfætter, i hvert fald en af dem.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 24, 2017 0:18:33 GMT
"Avery... helt ærligt. Det lyder godt nok kikset. Kan du ikke bare nøjes med mindet og besøgene, ligesom andre, du ved, normale mennesker?" Callum sendte hende et voldsomt dømmende blik, inden han vadede lidt videre og gav sig til at kigge bag et tilfældigt møbel. "Har du desuden tænkt dig at hjælpe eller hvad? Kom du ikke selv efter det? Skal jeg gøre hele arbejdet? Jeg er altså ikke din assistent."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 0:06:29 GMT
Avery betragtede ikke sig selv som noget normalt menneske. Normale mennesker var så kedelige, og alligevel fornemmede hun at hun måske skulle have leveret replikken en smule mere teatralsk. I stedet grinede hun blot og fandt i stedet sin tryllestav frem. Der var ingen grund til at gå og rode huset igennem, det ville nok blot bringe dem i problemer hos hendes tante, der var en af de få voksne autoriteter hun respekterede. "Er det ikke lidt spildt, nu du alligevel har gemt det?" Hun sendte ham et skævt smil. "Accio luskometer" Som hun fremsage hidkaldebesværgelsen gled hendes blik opmærksomt rundt, mens hun mest af alt forventede at det ville flyve op af fætterens lomme.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 25, 2017 22:50:38 GMT
Callum fnøs da hun gentog sin mistanke og himlede kort med øjnene. "Jeg har allerede sagt at-" Han nåede ikke rigtig at uddybe, før kusinen hidkaldte det og det kom flyvende fra under et møbel i den anden ende af rummet. "Tænk at du ikke stoler på mig!" tilføjede han og sendte Avery et overdrevet surt blik. I virkeligheden havde han ønsket at hun ville hjælpe manuelt, så det forhåbentligt ville tage lidt længere tid og han ikke behøvede at sige farvel til hende lige med det samme.
|
|