|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 27, 2016 8:46:29 GMT
Callum SlughornYuleferien hos den nybagt familien Slughorn var gået bedre end Avery havde turde håbe på. Det skyldtes med stor sandsynlighed Morgans tilstedeværelse, men selvom alt var blevet flyttet på plads i det nye hus, var det stadig som om der manglede noget. Det havde taget hende lidt tid at sætte fingeren på hvad det var. Hun havde altid været lidt af en samler, hendes kammer var fyldt med ting og sager hun havde taget til sig i løbet af årene, og selvom mængden virkede uoverskuelig havde den unge ravn notorisk styr på hver en ting. Hun manglede sit luskometer. Det var ganske vidst i stykker.. Hende og Callum havde fundet det for et par år siden og det var endnu ikke lykkedes Ravenclaweleven at reparere det. Alligevel var det et særligt minde om en blæsende mudret efterårsdag, og det manglede i reolen på det allerede tætpakkede kammer før hun kunne begynde at føle sig helt hjemme. Uanmeldt trådte hun derfor ud af pejsen i Hogsmeade huset, med et lille hjemligt smil på læben og så sig omkring.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 28, 2016 19:57:57 GMT
Callum fik sig lidt af et chok da han på vej ind i stuen blev mødt af synet af Avery. Hun var flyttet og han havde ikke hørt noget om at hun ville komme, hvorfor det kom helt bag på ham at hun pludselig stod der. I et splitsekund, der dog hurtigt blev erstattet af at han væltede frem mod hende, lignede han derfor næsten en der havde set et spøgelse.
"Er du kommet tilbage for at bo her fordi du savner mig så meget?" udbrød han begejstret over at se hende efterfulgt af et dask til hendes skulder.
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 28, 2016 20:23:10 GMT
På trods af at hendes far havde arrangeret at hun kunne blive boende med sin onkel og tante, havde Avery alligevel valgt at give huset ved søen en chance. Som hun trådte ud i stuen følte hun sig dog meget mere hjemme i det lille Hogsmeade hus, end i det store nye hjem, og særligt da Callum sprang hende i møde. De havde boet sammen så længe hun kunne huske, og det var mærkeligt at hun pludselig officielt var en gæst i hans hjem. Hun så ham dog hver dag på skolen, så gensynsglæden var ikke ligeså stor som med broderen da hun sendte ham et skævt smil.
"Slap af.. Hvad er der gået.. Fire dage?" Hun grinede let, og daskede ham tilbage.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 28, 2016 21:42:07 GMT
Callum hævede sine øjenbryn ved affejningen og rystede lidt på hovedet over Avery. "Og hvad så? Du behøver ikke at spille sej overfor mig. Jeg ved godt at du ikke er det," drillede han.
Han så hende slet ikke som gæst, som han inden længe ville være hos the Shacklebolts, og gjorde derfor endnu mindre noget særligt ud af at byde hende velkommen. Hun var jo også bare dukket op som om hun stadig boede der, hvilket hun også lidt gjorde i den del af hans hoved der endnu ikke havde vænnet sig til tanken om at hun var flyttet.
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 28, 2016 22:08:29 GMT
Avery ville ikke såre fætteren. Det var også mærkeligt for hende at de nu boede hver for sig. Hun rankede dog alligevel ryggen en smule, og satte hænderne i siden, som han påstod at hun ikke var sej.
"Selvfølgelig er jeg sej. Jeg spiser troldmandsdueller til morgenmad. Jeg er bare ikke særlig god til at rive det hele op med roden og flytte ud midt i ingenting." Hun slappede en smule af i sin rygmuskulatur igen, og grinede til ham. Det var måske ikke så meget husets placering, som det var dets beboere der gjorde det svært.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 29, 2016 22:10:30 GMT
Callum spruttede lidt ved Averys påståede morgenmadsindhold og hævede øjenbrynene mens han lyttede til det hun fortsatte. "Ja ja, det siger du jo. Jeg tror stadig at du er her for at se mig."
Han hævede et øjenbryn og skar en grimasse mens han kiggede på hende. "Hvis du spiser så meget, hvorfor er du så ikke større?"
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 29, 2016 22:40:17 GMT
Avery havde efterhånden affundet sig med at være familiens lille lort. Hun blev ikke større, men selvom hendes kropsbygning egnede sig godt til at sidde på en kost lod hun alligevel som om hun tog en smule på vej da Callum kommenterede det.
"Jeg kom egentlig bare for at høre om i har mere af det der alle jer andre har fået at vokse af." Hun grinede let til ham, og så sig lidt om i stuen om hendes luskometer tilfældigvis skulle ligge og putte sig dér.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 30, 2016 21:48:50 GMT
Callum lagde sine arme over kors og hævede øjenbrynene da Avery begyndte at lede i stuen. "Det er desværre bare en medfødt evne, Aves. Jeg tror desuden ikke at du finder noget du kan vokse af herinde," kommenterede han. "Ikke at jeg skal stoppe dig, hvis det får dig til at blive længere," tilføjede han og gik hen for at sætte sig på en stol.
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 30, 2016 22:24:57 GMT
Avery smilede en smule. Det gav hende en rar varme i brystet at fætteren allerede var begyndt at savne hende. Hun fornemmede i hvert fald at han ikke ville have at hun gik.
"Egentlig kom jeg bare efter mit luskometer.. Har du set det?" Hun kiggede undersøgende på ham. Det kunne ligne Callum at holde fast på det, eller have fundet det på hendes nu tomme værelse.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 1, 2017 23:19:43 GMT
Callum hævede et øjenbryn over hendes spørgsmål. Nu hun nævnte det gav det mere mening hvorfor hun var dukket op i pejsen. Han godt fundet luskometeret efter hun var taget afsted, men havde ikke tænkt så meget yderligere over det, og havde nu ikke rigtig lyst til at fortælle hende hvor det var lige med det samme.
"Jada. Vi fandt det jo sammen," svarede han med sin mest irriterende ordkløver stemme selvom han jo udmærket godt vidste hvad hun refererede til. "Har du da glemt hvordan det ser ud? Jeg kan godt tegne det til dig..."
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 1, 2017 23:52:56 GMT
Avery inspicerede sin fætter som han svarede undvigende. Hun var ikke sikker på om han vidste noget, eller om han lavede sjov. Alligevel varmede det hende let at han ligesom hende kunne huske hvor luskometeret stammede fra.
"Nej. Jeg mangler det. Du skulle ikke tilfældigvis vide hvor det er?" Hun kiggede indgående på ham med et bredt smil, før hun trådte tættere på og uden at spørge mærkede på hans bæltepung om det tilfældigvis skulle ligge der.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 2, 2017 1:02:53 GMT
"Ved Merlin," udbrød han som var det en overraskelse at det var fordi hun manglede det - udbruddet blev dog ført ud med sådan en patos at det var tydeligt at det var påtaget og at informationen ikke var en overraskelse.
Han smilede i sin morskab til hende, inden han rent faktisk svarede på hendes spørgsmål. "Den er her," informerede han hende om. "Et eller andet sted."
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 5, 2017 15:54:21 GMT
Avery begyndte at mistænke fætteren for at have taget det lille magiske instrument. Hans svar og tvivlende troværdighed gjorde ikke denne mistanke mindre, og dog havde hun svært ved at være helt sur på ham som hun i stedet løftede et øjenbryn med et bredt smil.
"Og vi skal nu lege gemmeleg? Eller tampen brænder?" Hun var ikke blevet for stor til når hendes fætter af og til opførte sig som om de stadig var ti. I stedet gav hun ham blot et inspicerende blik, før hun begyndte at undersøge stuen.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jan 6, 2017 0:08:56 GMT
Callum smed armene om bag ryggen og vippede lidt med foden mens han så skuffet på hende. "Anklager du mig for med vilje at have taget det og gemt det for dig? Hvad er det du tror om mig?" En del af ham ville næsten ønske at det rent faktisk var det han havde gjort, det ville muligvis være endnu sjovere end den nuværende situation.
Et smil kunne dog alligevel ikke holde sig fra hans læber og det brød med hans skuffede udtryk. "Jeg tror at det er en rigtig dårlig ide at lege tampen brænder, for jeg kan ikke huske hvor jeg så det."
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Jan 6, 2017 16:41:55 GMT
Avery ville aldrig anklage sin fætter for at stjæle. Han havde en næse for problemer, men der var dog grænser. I stedet kunne hun godt mistænke ham for at holde luskometeret som gidsel, indtil hun kom tilbage og hentede det. Hun løftede derfor også skeptisk et øjenbryn før hun blødte op i et bredt grin og stoppede sin søgen.
"Og du er sikker på at du ikke har gemt det med vilje så jeg ville komme tilbage og hente det?" Det var heller ikke let for hende at flytte i det nye hus, men hun havde måske glemt at tænke på hvordan fætteren havde det med det.
|
|
