|
Post by Elphias Potter on Jan 1, 2017 22:09:45 GMT
Det brusede igennem ham, da han så hende strække sig og varme læber strejfede hans. Han tænkte knapt nok over, hvad hun var, som det skete og han var da heller ikke komplet upåvirket. Overraskelsen var nærmest reel og han blinkede en enkelt gang, før et tøvende smil trak op på hans læber.
"Jeg kan godt lide dig, Frida," sagde han lavmælt og strøg fingrene let over hendes kind, uden at læne sig frem igen for hurtigt. "Og jeg vil gøre hvad jeg kan for, at der ikke sker dig noget."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 1, 2017 22:39:42 GMT
Frida havde sluppet tøjlerne og overladt styringen til ham, han havde en bemærkelsesværdig form for styrke som hun manglede i sit liv lige nu. En hun kunne støtte sig imod når hun havde det som om at verden braste sammen omkring hende. Hun forventede ikke ligefrem den store kærlighedserklæring og blottede derfor også sine tænder i et smil over hans ord.
"Jeg kan også godt lide dig.." Hviskede hun og så ned med et sigende smil på sine læber, inden hun igen løftede sit blik op mod hans med en let rødmen i sine kinder. Hun nikkede en enkelt gang og lagde hovedet ind mod hans hånd. "Tak.. Du har allerede gjort så meget.." Sagde hun og så ham i øjnene, en smule betaget. Hun vidste godt, hvor meget han potentielt kunne tabe ved at ses med hende. Hun havde ikke lyst til at ødelægge hans liv.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 1, 2017 23:49:49 GMT
Det gik ikke forbi ham. Farven der steg op i hendes kinder og hendes hoved, der hvilede ind mod hans hånd. Det fik ham til at smile og det var nærmest i en mekanisk reaktion, at han strøg den ene tommelfinger blidt over hendes hud i et kærtegn.
På samme måde vidste han, at de stod et sted, hvor ikke mange kom forbi. Det var det oplagte sted til at læne sig frem og forsøgende fange hendes læber igen, mere dvælende denne gang.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 2, 2017 0:06:56 GMT
Frida lukkede sine øjne da lænede sig frem og hun mærkede sit hjerte springe et slag over og skabe en besynderlig let følelse i hendes krop. Forsigtig gengældte hun hans kys og for første gang tillod hun sig selv, at gå væk fra dydens smalle sti som hun altid havde bevæget sig på. Et lille smil fandt vej til hendes læber da hun trak sig væk og hun så ham i øjnene med et genert blik og rødmende kinder, inden hun strakte sig lidt for at kysse ham igen.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 2, 2017 0:15:02 GMT
Hun var en mugglerfødt heks og ikke en han nogensinde ville nærme sig, hvis det ikke havde været for væddemålet. Som hun kyssede ham, føltes hun dog som enhver anden pige og det var ikke svært for ham at hellige sig det. Et svagt smil krusede hans egne læber ved synet af hendes generte blik og han følte sig op toppen af verden, da hun strakte sig op til ham igen.
En arm gled omkring hende og hånden fandt hvile mod hendes lænd, hvor han ubevidst trykkede hende lidt tættere ind til sig. Et par øjeblikke endnu lod han det blive sådan og fordybede bevidst kysset en smule, før han trak væk fra hendes læber, stakåndet. Øjnene flakkede op, blikket ængsteligt, men også mørkt af mere end det. "Undskyld," lød det i en hæs hvisken, som han trak hånden mod hendes lænd lidt til sig og fik det til at virke som om, at han var nervøs for at han havde brudt hendes grænser. "Du gør mig rundt på gulvet..."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 2, 2017 0:31:26 GMT
Det gik pludselig meget hurtigt og hun spjættede en anelse overrasket, da han trak hende ind til sig. Kysset var på to sekunder, blevet noget af det mest passionerede hun nogensinde havde oplevet og hun nåede slet ikke at stritte imod, før han selv trak sig væk og hun trådte forsigtig et skridt bagud, en smule stakåndet. Hun smilede dog alligevel svagt over hans ord og trak lidt på skuldrene.
"Det gør ikke noget.. Du kan jo godt finde ud af at opføre dig pænt.." Sagde hun og sukkede let, med et skævt smil på sine læber og et svagt drillende glimt i sine øjne. "Nåeh men jeg må hellere.." Sagde hun og så sig lidt omkring, hun burde gå sin vej, men blev bare stående og vippede lidt rastløs frem og tilbage på sine fødder.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 2, 2017 0:59:44 GMT
Elphias var en god skuespiller og selvom undskyldningen ikke var helt reel, så var resten af hans reaktion. Det lidt hastigere åndedræt og den forhøjede puls var ikke skuespil, uanset hvor meget han senere ville forsøge at overbevise sig selv om det.
Han åndede ud og med den, fulgte et skævt smil i reaktion på hendes ord. Tænderne fangede kort underlæben. "I hvert fald indtil nu," svarede han, lidt mere hæst end han regnede med. Han klarede halsen en enkelt gang og mindede sig selv om, at han havde hende, hvor han ville have hende nu. Ikke helt nok til at fuldføre, hvad han havde sat sig for, men måske nok til at sikre sig det på et senere tidspunkt. Han bøjede nakken lidt frem og så op på hende.
"Er du også nødt til at gå, hvis jeg lover at holde hænderne for mig selv?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 2, 2017 10:24:28 GMT
Frida burde virkelig gå sin vej, hun havde allerede gået langt i forhold til hvad hun plejede at gøre. Hun huskede tilbage på alle de gange hun havde afvist Silvester, fordi hun vidste han aldrig kunne give hende et ægteskab og derfor kun ville ende med at gøre hende til en skøge. På et eller andet plan, var det bare anderledes med Elphias. Hans ord fik hende til at smile en anelse, mens hun sukkede opgivenede og himlede lidt med sine øjne. "Nej.. Fint.. så kan jeg godt blive lidt.. " Sagde hun og kunne ikke helt holde et smil tilbage fra sine læber. "Så.. lover du det?" Spurgte hun og lagde armene over kors med et afventende blik.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 2, 2017 17:57:06 GMT
Da Frida lagde armene over kors, trak et næsten drenget smil op på hans læber og han stod stadig med nakken bøjet lidt frem, da han gned hånden over selv sammen. "Det lover jeg," forsikrede han hende, selvom han havde alle planer om at bryde det løfte på et senere tidspunkt. En del af aftalen gik på, at det hele skulle være frivilligt og det hjalp ikke noget at forhaste sig.
"Der er en bred karm derovre... Skal vi sætte os lidt?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 2, 2017 18:47:04 GMT
"Det kan vi godt." Sagde hun og smilede lidt til ham, det havde alligevel været en smule trættende det hele og en stille stund ved siden af Elphias var ret fristende. Derfor gik hun derover og satte sig op i karmen, mens hun trak sine ben op under sig så hun sad i en form for havfruestilling. "Har du altid haft et så anstrengt forhold til din bror?" Spurgte hun og så ham i øjnene med en forsigtig mine, mens hun strøg sit hår bag øret. Hun var ikke helt sikker på om det var i orden at spørge ind til det, men det var ikke svært at regne ud, at de ikke havde det godt med hinanden. Selv hvis han ikke havde opført sig sådan overfor hende.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 2, 2017 19:54:39 GMT
Elphias tog plads i karmen ved siden af hende og trak det ene ben op, så foden hvilede på kanten. Det var ikke fordi, han ikke kunne komme på bedre steder at være, men han havde allerede ofret meget på væddemålet og han havde ikke tænkt sig at opgive det nu.
"Vi har aldrig kunne enes," konstaterede han og så lidt ud i luften foran sig. Det var ikke løgn. Det var en af grundene til, at de havde forseglet deres aftale med en ubrydelig ed. "Alting har altid været en konkurrence mellem os og Edmund har altid ment, at han er bedre end hele verden."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 2, 2017 20:44:39 GMT
Frida lagde sine hænder i skødet og lænede sig op af karmens rammevæg, hendes blik betragtede opmærksomt Elphias mens et lille eftertænksomt smil hvilede på hendes læber. "Det lyder hårdt." Svarede hun og rynkede sine øjenbryn lidt. "Jeg har også et anstrengt forhold til mine søskende, men det er ikke på grund af konkurrence." Svarede hun og lagde hovedet mod vinduet. "Men.. ingen af dem er ligeså kolde som Edmund er. Han må være lidt af en tyran at vokse op med." Sagde hun mens hendes blik flakkede undersøgende over hans ansigt. "Er det svært?" Spurgte hun til sidst.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 3, 2017 21:28:23 GMT
Elphias underarm fandt hvile mod det knæ han havde trukket op til sig og et lille, glædesløst smil trak op i hans læber, mens han kun lige formåede ikke at slippe et fnys. I stedet drejede han blot hovedet mod hende uden at rette nakken helt og hævede et øjenbryn.
"Virker det som om, at jeg lader ham køre rundt med mig?" spurgte han lavmælt, men helt alvorligt.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 3, 2017 21:57:18 GMT
Frida rystede straks på hovedet over hans ord og rynkede sine øjenbryn. "Nej." Sagde hun hurtigt og vendte tænksomt sit blik væk. "Det virker som om du gør hvad du kan for at han ikke skal kontrollere dig." Tilføjede hun hvorefter hun smilede flygtigt til ham. "Men det betyder vel ikke at det er let.." Sagde hun og så ham i øjnene. "Mine forældre forsøgte i lang tid at kontrollere mig. Til sidst gav de op.. Men nogle gange.. Ville jeg ønske jeg var mere som de gerne ville have.." Bemærkede hun og så væk, mens hendes blik blev en smule fjernt.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 5, 2017 23:02:10 GMT
Elphias bed tænderne lidt sammen bare ved antydningen af, at han på nogen måde lod sig kontrollere af Edmund. Det kunne han dog ikke vise den lyshårede pige og han endte i stedet med blot at slå blikket ned. Det fik ham til at virke eftertænksom og afslørede ikke gnisten i de lyse øjne.
"Jeg ville aldrig være som nogle ville have, hvis det strider mod hvem jeg er," sagde han til sidst, lavmælt og kontrolleret nok til at skotte op på hende igen.
|
|