|
|
Post by Edmund Potter on Dec 17, 2016 20:24:10 GMT
Det var en glimrende plan og Edmund havde alt at vinde ved den. Han både viste at han ikke var bange for en lille pige fra Durmstrang og han vandt en tjeneste fra sin idiotiske tvillingebror. Måske havde det været at gå lidt overbord at afkræve et urbrydeligt løfte, men de var unge, dumme og optagede af deres egen storhed, så det havde ikke krævet meget overtalelse. Nu stod han akkurat på gangen og afventede, at lille frøken sladderhank indhentede ham. Han kendte slottet så godt, at det havde været den mindste kunst at følge efter hende og komme foran. |
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 17, 2016 21:00:10 GMT
Julen havde været en fredfuld tid, uden så mange problemer. Nu da alle var tilbage var Frida dog begyndt at huske hvor mange hun var blevet uvenner med efterhånden. Hun var ikke glad for at gå rundt alene, men var alligevel blevet nødt til det, fordi hun havde glemt nogle noter i et klasselokale.
Hun gik hurtigt på trods af hendes blik var på pergamenterne som hun var igang med at rulle sammen. Da hun var færdig og så op, faldt hendes blik på Edmund og hendes umiddelbare reaktion var at stoppe brat op som havde hun set et spøgelse. Havde hun ikke haft favnen fuld af ting havde hun nok allerede trukket sin tryllestav.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 17, 2016 22:45:17 GMT
Det var helt sjovt at vide hvordan det skulle slutte. Underligt. Han gjorde ellers ikke den slags uden at være sikker på hans fulde kontrol, men nu gik han til den, velvidende at han ville fejle.
"Hej, sladderhank," drævede han muntert af Frida, som han langsomt trak sin tryllestav og drejede den lidt mellem fingrene. "Dejlig, fredelig jul med din Skaldede, grimme underviser, var det?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 17, 2016 23:02:02 GMT
Frida klemte taget om pergamenterne en anelse og rynkede sine øjenbryn, mens hendes mund blev en anelse stram. Hun havde lyst til at se sig omkring, lede efter hjælp, men hun ville ikke vise at hun var bange. Det var hun dog. Hun kunne stadig huske det blik han havde sendt hende, da hun lå på gulvet.
"Ja. Det var det. Og man skulle tro du havde bedre ting at lave, end at terrorisere mig." Sagde hun og løftede hagen lidt, mens hun så skeptisk på ham.
"Men du er vist lidt en kedelig bognørd, som ingen andre end din blonde dumme dulle vil hænge ud sammen med."
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 17, 2016 23:18:00 GMT
Hun var rapkæftet og Edmund havde næsten ondt af Elphias over den opgave han havde sat sig for. Kun næsten, dog.
Hans egen opgave var noget lettere. Med et skævt smil på læberne pegede han tryllestaven imod den lille lyshårede. "Silencio, din dumme ko."
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 18, 2016 9:13:12 GMT
Frida forsøgte at trække sin tryllestav og det medførte at alle hendes noter faldt ned på gulvet. Hun nåede ikke at blokere hans besværgelse og da hun åbnede munden for at tale kom der ingen lyd frem. Opmærksomt, begyndte hun at samle sine ting op, for derefter at gå ned ad gangen mens hendes blik hvilede på ham. Tryllestaven havde hun kun tænkt sig at bruge hvis han angreb hende igen. Og denne gang var det ikke to mod en.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 18, 2016 16:30:34 GMT
Edmund grinede ikke, da Frida tabte alle sine ting eller helt stumt forsøgte at forbande ham. Da hun bukkede sig ned for at samle dem op, var han tværtimod helt fokuseret og slog endnu et svirp med tryllestaven.
"Locomotor Wibbly," udtalte han roligt og tilpas højt til at det gav et lille ekko.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 18, 2016 17:03:35 GMT
Frida skvattede ned på gulvet igen, mens pergamenterne trillede ud til alle sider.
Sekunderne derefter, brugte hun på at ophæve silencio besværgelsen med en simpel finite, så hun i det mindste kunne tale igen.
|
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 21, 2016 22:11:37 GMT
Elphias stod lænet op mod muren, lige rundt om hjørnet. Tilpas tæt på til at han kunne høre alt, hvad der foregik, men uden at blive set. Han ventede en lille tid, uden at slide sin egen tålmodighed op. Da han hørte lyden af noget tungt, der faldt til gulvet, skubbede han sig fri af væggen og trådte frem, som var han netop kommet gående.
"Hæmmer," klingede det øjeblikket efter, tryllestaven rettet direkte mod sin tvillingebror - og ubevidst om de nonverbale besværgelser, som han ikke havde været i stand til at høre.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 21, 2016 23:45:03 GMT
Edmund var forberedt på, at blive afbrudt, men da det alligevel kom, var det lidt svært ikke at være overrasket. Han ramte dog direkte ind i den hæmmende besværgelse og var fandens længe om at få svunget sin stav og udtalt ordene, der stoppede den.
"Finite incantatem," røg det endelig ud, som han vendte blikket abrupt imod sin bror og holdt tryllestaven oppe. "Hvad tror du, at du laver, Elphias?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 22, 2016 7:45:10 GMT
Frida vendte overrasket ansigtet mod tredjeparten der deltog og hendes læber adskildte sig en anelse i en svag måben over synet af Elphias. Hun så forvirret på ham, inden hun skævede mod Edmund. Hun havde ikke helt tænkt sig at afsløre sin position endnu og talte derfor ikke. I stedet vendte hun blot blikket mod Elphias igen og smilede flygtigt.
|
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 22, 2016 23:56:05 GMT
Den tid det tog Edmund at afværge besværgelsen, gav Elphias rigelig tid til at krydse afstanden med tålmodige skridt, der fik kappen til at svaje næsten faretruende omkring ham. Det var aftalt spil, men luften knitrede alligevel en anelse, som han så på sin tvillingebror - uden at rette blikket mod den lyshårede pige på gulvet.
"Edmund," lød den kølige hilsen og som om det var det naturligste i verden, fik han vinklet sig ind mellem de to. Stående der, var han næsten på øjenhøjde med sin bror og en god del bredere. I den ene hånd var tryllestaven stadig parat. "Jeg tror, det er på tide, at du fortsætter på din vej, bror."
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 23, 2016 1:19:39 GMT
Det var et held, at det var aftalt spil. Alternativet havde været en aggressiv kamp på alt andet end ord. Nu var det mere for showets skyld de gjorde det og Edmund fnøs lettere teatralsk af Elphias.
"Du tror en del, der ikke passer, bror," svarede han hånligt. "Jeg havde det lige sjovt med Vinter her. Hvis det ikke passer dig, så kan du gå."
|
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 27, 2016 1:09:00 GMT
Det var aftalt spil, men det betød ikke, at de ikke begge kunne nyde muligheden. Det var ingen hemmelighed, at alt ikke var en dans på roser mellem de to brødre og Elphias havde ingen skrupler over det forestående.
En lyd undslap ham, der ville have virket munter, hvis ikke det havde været for hans ansigtsudtryk. “Er det ikke på tide, at du finder nogen på din egen størrelse?” spurgte han, før han i én bevægelse hævede tryllestaven og rettede den direkte mod sin tvillingebror.
”Depulso!”
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 27, 2016 11:27:16 GMT
Edmund vidste hvad der skulle ske og alligevel var det ham imod at overgive sig med det samme. Han stod overfor sin tvilling med en mørk glød i blikket og det sekund Elphias svang staven, holdt han sin egen op med et højlydt "PROTEGO!" Besværgelsen skærmede ham, selvom han måtte tage et enkelt skridt bagud, for at afbøje presset imod det magiske skjold.
I et stykke og stående endnu, snerrede han hånligt, før det blev hans tur til at træde frem på den ene fod og give et svirp med staven. Han smilede, som han benyttede sig af en elegant udført - men i kamp helt ligegyldig - "calvario."
|
|
