|
Post by Harald Eklund on Dec 11, 2016 19:11:43 GMT
Harald var en af de lærere der havde ansvar for at lukke festen, han havde netop fulgt en meget beruset dreng op i seng, der egentlig var faldet i søvn i et hjørne. Da han kom tilbage var salen næsten tom og inden han gav sig til at kalde på husalferne for at de skulle rydde op, gik han hen og satte sig ved siden af Cormac, en af sine gode kollegaer. Han tog en lommelærke frem fra sin kappe og tog en lille tår af den, for at han ikke skulle falde i søvn. Dernæst vendte han blikket mod den rødhårede mand og rakte ham den lille flaske, i tilfælde af han havde lyst til lidt stærkere sager at drikke. Det måtte de vel godt, nu eleverne var væk og ikke kunne se dem. "Lang aften." Bemærkede han og kløede sig i skægget. "Eleverne så dog ud til at more sig. Jeg tror jeg endte med at fange hele 6 par der hyggede sig omme bag buskene ude i haven." Sagde han og grinede afdæmpet. Hans tanker gled derefter hen på Sirrah, som han havde ønsket han kunne følges med til ballet, men han måtte vente med at danse med hende til deres bryllup - hvis det da nogensinde kom til at ske.
|
|
|
Post by Cormac Cadell on Dec 12, 2016 10:47:01 GMT
Det havde været noget af en fest. Mest fordi en eller anden gruppe af snedige elever havde syntes det ville være super skægt, at give punchen et ekstra punch.. Cormac havde ikke noget imod alkohol, han havde selv fået sin første øl i en alder af ti år, dog var det fuldt forståeligt, at yuleballet ikke skulle være en drukfest, desuden ville de adelige forældre ikke finde det passende og det ville være et helvede at skulle tage sig af alle de forældre klager. Han sad og hvilede sig lidt, han lænede sig tilbage over bordet hvor han støttede sig på sine albuer. Harald kom og gjorde ham selskab. Cormac tog imod lommelærken og tog en slurk. Han sagde aldrig nej til stærkere sager. Han smilede kort over hans ord. "De fleste kommer nok til at ligge med en grim hovepine imorgen." Sagde han med et skævt smil. Han ville nok ende med at fryde sig en smule over at se dem til morgenmad. Han rakte lommelærken tilbage til Professoren.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Dec 12, 2016 21:09:10 GMT
Harald tog imod lommelærken og grinede afdæmpet over kollegaens ord. Han nikkede en enkelt gang og skar en grimasse. "Og jeg bliver en af dem.. Specielt hvis vi tømmer den her." Sagde han og blottede tænderne i et skævt smil, mens han så ned på flasken. Det var egentlig ikke helt så fornuftigt, de skulle være i stand til at undervise i dagene efter og Harald var så gammel at det godt kunne tage mere end en dag at komme sig over en ordentlig brandert. "Havde du ellers en god aften? Ingen dramatiske hændelser? Ingen piger der løb grædende ind i din favn over et knust hjerte?" Sagde han og smilede for sig selv. "Alting føltes så meget værre da man var ung." Sagde han og klukkede lidt for sig selv, inden han tog endnu en tår af lommelærken og rakte den tilbage til Cormac.
|
|