|
Post by Rohesia Potter on Dec 3, 2016 22:20:28 GMT
Festlighederne var blevet skudt i gang. Mellem de lyriske toner dansede et par elever og undervisere rundt og optog derfor det meste af pladsen. Rohesia kunne mærke at hun ikke helt var tilpas med hele situationen og måtte ærligt indrømme at hun langt hellere ville krybe ned under sin dyne med en god bog, og nyde den stilhed der ville være i pigernes sovesal. Men hun stod nærmest som forstenet ude til en ene side, med hænderne foldet i skødet.
De grønne øjne gled rundt på de mange mennesker som udvekslede ord og latter med hinanden. Et par rynker gled over næsen på hende og hun tog sig selv i at være på vippen til at skære en grimasse. Hun var ikke i sit es, og det var langt fra hendes normale tryghedszone. Hun havde ikke set skyggen af Paxton siden de havde danset deres første dans og måtte indrømme at hun ikke regnede med at se de sorte krøller lige foreløbig.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 3, 2016 22:56:18 GMT
Edmund var temmelig opslugt denne aften. Han så godt ud i sine splinternye rober og hans ledsager var Ealasaid MacMillan. Som hun undskyldte sig en stund, opdagede han dog sin lillesøster i et hjørne alene og gik over til hende med to bægre punch. Han overrakte det ene af dem til søsteren og hævede begge bryn i en lydløs opfordring. Det lå ellers ikke til ham at tage sig særligt af hende.
"Hvorfor så trist, Rohesia? Hvad har du gjort af Pax?"
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 3, 2016 23:23:17 GMT
Det var dog et par andre slangekrøller der fangede hendes opmærksomhed. Velkendte endda. Hun havde ikke regnet med at han havde lagt mærke til hende, og selvom han havde kom det som en overraskelse at han havde valgt at gøre hende selskab og endda havde taget et glas punch med til hende. Hun skævede mod bærget. "Nu har du ikke puttet noget ikke-tilhørende i vel?" sagde hun og løftede et enkelt bryn. Hun var dog slet ikke klar over om han kunne finde på det.
"Jeg er ikke trist. - Paxton danser vel med en anden?" sagde hun i en tone hvor det ikke var helt til at tyde om hun var egentlig var ligeglad eller at det faktisk gik hende på, selvom at hendes partner havde været ganske klar om hans intentioner i løbet af aftenen
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 4, 2016 0:23:16 GMT
"Tag det nu bare," svarede Edmund, som søsteren så skeptisk på bægeret. Han drak selv af sit eget og rakte hende det, før han fnøs lidt over svaret og så ud over salen.
"Mm. Paxton danser sikkert med mange andre," bemærkede han. "Men hvem danser så med dig?"
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 4, 2016 0:37:17 GMT
Rohesia var ikke mere skeptisk end at hun tog et par enkle tåre af den syrlige punch. Læberne trak sig let sammen og et suk forlod hende som hun fulgte sin bror blik. "Det sagde han også at han ville" sagde hun bare. Hun ville ikke begynde at brokke sig, at tillade sig selv at synke så dybt til at bekymre sig om hvad Paxton gjorde eller ikke gjorde. I værste fald ville hun ikke lade det gå sig på, selvom det påvirkede humøret en anelse.
"Det er der ingen der gør. Men det er også helt fint" sagde hun og kiggede lidt på ham. Hun forventede lidt at han gav hende ret, eller at fejlen alene var hendes fordi hun i sidste ende slet ikke var pæn nok, eller interessant nok til Hogwarts unge drenge.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 4, 2016 2:22:33 GMT
Det var måske ikke så underligt, at Paxton ikke ligefrem blev hængende, hvis det var den slags fascinerende svar hans lillesøster formåede at underholde en dreng med. Edmund himlede åbenlyst med øjnene og drak igen.
"Du kunne jo overveje at lade være med at stå og se ud som om du hellere ville være alle andre steder henne, hvis du gerne vil ud og danse," bemærkede han snusfornuftigt og en kende belærende.
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 4, 2016 2:32:48 GMT
"Men jeg vil hellere være alle andre steder end her." sagde hun med uforstående stemme. Rohesia kiggede mod sin bror. Hun havde danset én gang. Nu havde hun også socialiseret sig med sin bror og drukket et glas punch. Det måtte være nok for en enkel aften.
"Det er jo heller ikke ligefrem fordi det hjælper på selvværdet når man godt ved at man ikke er så interessant som nogen af de andre piger" sagde hun bare med et let skuldertræk. Hvorfor hun fortalte det til Edmund vidste hun faktisk ikke og forventede stadig at hans svar fortsat ikke ville være særlig storebrors agtige. I hvert fald ikke på den måde som hun måske kunne have brug for.
"Hvorfor danser du ikke?" kom det så fra hende. Hun ville langt fra høre om hvad han havde af planer så de ikke skulle snakke om hvorvidt at hun så ud til at kede sig eller ej.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 4, 2016 3:25:03 GMT
Edmund himlede med øjnene. Hun forventede sikkert at han modsagde hende. At han sagde, at hun var meget interessant, men netop det faktum, at hun ikke rigtig troede på sig selv, gjorde hende dybt uinteressant i hans øjne. Han sagde derfor ikke noget før hun spurgte til ham og han trak på skuldrene.
"Ealasaid er ude og se til pigeting," konstaterede han. "Man kan ikke danse hele tiden. Men man kan tale med andre og du ved... Sørge for at virke som om man er interessant..." Hans mundvige sitrede lidt, som han så sigende på hende. "Det plejer at hjælpe."
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 5, 2016 0:23:41 GMT
Rohesia anede ikke hvad der blev hentydet til da Edmund sagde pigeting. Nok var hun selv en af slagsen, men det betød ikke at hun af den grund forstod sig på sit eget køn. Hun pillede lidt ved fletningen der lå ned langs hendes ene skulder. Han kunne sagtens komme og sige at man bare kunne snakke med andre mennesker. Edmund virkede altid som om at han havde alt under kontrol, også når han ikke havde. Hun var ikke som ham, og at gå op til andre i et forsøg på at starte en samtale... Hun trak på sine skuldre.
"Du får det til at lyde nemt" sagde hun og skævede mod ham. "Det er en festlig begivenhed. Der er ingen der gider diskutere næste uges afleveringer" et smil var dog at ane i den ene side af mundvigen.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 5, 2016 20:53:59 GMT
Edmund fnøs muntert over Rohesias svar og hævede et enkelt øjenbryn over hende. "Så kunne du jo prøve at snakke om noget andet," konstaterede han, en anelse tørt og ikke rigtig med den store medlidenhed overfor hende. Han kendte alt til at være akavet og ikke komme ordentligt ud af det med sine jævnaldrende. Løsningen var ikke at stoppe med at prøve.
"Hvorfor spørger du ikke en anden om han vil danse? F.eks. ham russeren, som Iseabail MacFusty slæbte med. Han kunne sikkert godt bruge noget godt selskab."
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 6, 2016 22:55:54 GMT
"Om noget andet? mange af mine jævnaldrende elever går mere op i hvem der er den flotteste på de øvrige årgange, eller også har de for travlt med at tabe deres bøger med vilje. Det er det rene kaos" sagde Rohesia med et lille suk. Det var heller ikke fordi hun ikke havde forsøgt sig, hun følte bare langt fra at hun passede ind.
"De griner bare" sagde hun og pillede lidt ved en af de lyse bånd der var syet hen over maven på hendes kjole. Hun blinkede lidt små forvirret med sine øjne og måtte til sidst så op på ham. "Han hedder Timur" Hun havde dog aldrig rigtig snakket med ham, men hun havde forsøgt at være så meget med som hun kunne med de andre elever, i hvert fald at kende navnene. "Isa ser flot ud i sin kjole, gør hun ikke? Jeg tror ikke Timur giver slip på hendes foreløbig" sagde hun så med et lille suk.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 6, 2016 23:51:09 GMT
Edmund trak på skuldrene og tog en tår af sit bæger med lyserød punch, før han tog en dyb indånding.
"Farvel, Ro," bød han overlegent, som han drejede halvt på hælen. "Hyg dig med at se det negative i alt, ikke?"
|
|
|
Post by Rohesia Potter on Dec 7, 2016 0:04:42 GMT
Det var med et let suk at Rohesia kiggede i retningen mod sin bror. I et kort øjeblik havde hun faktisk troet at denne gang ville være anderledes. Men det havde hurtigt vist sig ikke at være tilfældet. "Jeg trøster mig med at det ikke kun er mig folk ikke gider at være sammen med." sagde hun bare en smule fornærmet.
Hun satte sit bærget fra sig på det nærmeste bord og valgte at forsøge sig med den nærliggende gruppe af velkendte ansigter.
Lukket
|
|