|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 4, 2016 4:01:57 GMT
Isa tog en dyb indånding og strakte benene lidt under bordet. Selv med trapperne på Hogwarts, var hun ikke vant til at bevæge sig på den måde og med den tyngde man fik om hofterne og livet af den gode mad, de fik serveret, så tog det hende et øjeblik længere at få pusten helt.
Et mildt smil trak frem på hendes læber over hans undren og hun rettede sig lidt op, før hun trak på skuldrene. "De fleste adelige elever lærer det derhjemme. Det samme med os andre, men vi har nok ikke brug for det på samme måde," forklarede hun og strøg en undsluppen hårlok om bag øret.
"Der er også forskel på dén slags dans og den der finder sted ved vores fejringer..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 4, 2016 4:07:28 GMT
Timur nikkede lidt i forståelse. "Det virker som om I bruger mere tid hjemme end vi gør," konstaterede han. "Det er normalt kun i sommerpausen, hvor skolen lukker. Resten af tiden er vi samlet på Koldovstoretz, så vores forældre har ikke tid til at lære os at danse."
Han trak på skuldrene. "Hvordan danser I ved jeres fejringer?"
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 4, 2016 4:17:09 GMT
"Så forstår jeg, hvorfor I gør som I gør," konstaterede hun og lagrede sig informationen med et lille smil og en tavs taknemmelighed for at hun ikke kun fik lov til at se sin familie én gang om året. Tanken var næsten ubegribelig, selvom hun ikke drog hjem i hver eneste friweekend. Tankerne om familien blev hængende lidt, kun opfordret af hans næste spørgsmål.
"Det er knapt så systematisk. Der er ikke trin at følge og man kan argumentere for, at det samme gælder takt. Mine brødre plejer blot at gribe fat i den nærmeste og svinge dem rundt - det er sjovt, men det hører sig nok ikke helt til et sted som her."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 4, 2016 4:28:49 GMT
Timur lo over billedet Iseabail malede af sine brødre og hans øjne spillede, som han trak på skuldrene.
"Det ved jeg ikke. Vi kan da godt prøve, hvis du har lyst?" Han hævede det ene bryn en smule og så fra hende til dansegulvet. "Jeg går ikke så meget op i hvad folk tænker om mig..."
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 4, 2016 4:34:14 GMT
Iseabail, der absolut ikke havde ment det som en opfordring, så lidt overrasket på Timur. Med hans til tider højlydte personlighed og ikke altid nænsomme kommentarer, var det ikke svært at tro på at han mente ordene helt seriøst. "Det er sødt af dig," begyndte hun med et lille, mildt smil, før hun alligevel rystede på hovedet.
"Men det føles ikke rigtigt her. Til gengæld kan det være, at du kan opleve det i landsbyen. Nogle gange falder vores fridage sammen med højtiderne og der er altid dans. Den anden slags."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 4, 2016 15:09:47 GMT
Timur vidste ikke engang selv om han var seriøs. Måske ikke. Han havde to undervisere, som potentielt ville myrde ham, hvis han gjorde Koldovstoretz til grin. Han trak dog lidt på smilebåndet over hendes overvejelser og nikkede.
"Da? Hvilke højtider danser I til? Høstfester? Lysfester?" Han var reelt interesseret og lænede sig lidt ind imod hende imens de talte. Hun var hans ledsager. Det var høfligt at bruge mindst den første del af festen med hende. Desuden kunne han godt lide Iseabail.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 6, 2016 21:14:14 GMT
Iseabail var lidt overrasket over Timurs interesse, men den virkede helt reel og det var svært ikke at lade sig forføre af den. Hun var ellers mere typen, der lod andre tale. "Ja, blandt andet," svarede hun og flyttede sig lidt på stolen, så hun kunne høre ham bedre over lyden af mennesker og magisk forstærket musik.
"Men også bryllupper, eksempelvis. Eller til yule, som nu," tilføjede hun og blottede tænderne i et smil.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 6, 2016 22:05:11 GMT
Timur lyttede og nikkede lidt, imens hun snakkede. Han smilede over at tænke over hvilken slags dansen rundt det mon var. Selvfølgelig var han ikke helt ubekendt med mere bondske former for dans og han følte sig heller ikke rigtig hævet over dem, men han havde aldrig prøvet det selv.
Til gengæld havde han været til flere baller. Han rankede sig lidt og erklærede; "det vil jeg gerne se," før han fortsatte rimelig glidende ud i det næste.
"Skal jeg hente os noget at drikke?"
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 6, 2016 22:14:28 GMT
Iseabail nåede kun at smile over hans svar, men det forsvandt til gengældt ikke over hans fortsættelse. Tænderne var kort synlige, før hun nikkede.
"Tak. Det ville være dejligt," svarede hun pænt, selvom hun ikke ligefrem var vant til at blive opvartet. Det fik hende til at flytte sig lidt på stolen.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 6, 2016 22:33:10 GMT
Som adelsmand undgik man ikke at lære hvordan man opførte sig pænt eller ledsagde en kvinde til bal. Timur havde til gengæld undgået at øve sig i det sidste indtil i år, men han var tilpas venligsindet til at gøre rigeligt op for eventuelle mangler.
Da han kom tilbage med de to bægre var det med et smil og et høfligt nik, før han satte sig ned og tog en prøvende tår af sit eget, med efterfølgende lille skæren grimasse over indholdet. "... Meget sødt, ikke?"
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 6, 2016 22:37:46 GMT
Iseabail gned sig lidt over den ene arm, som hun sad alene tilbage ved bordet og kunne se ud over de mange mennesker. Det føltes som om, at den forestående aften havde været det centrale så længe, at hun knapt vidste, hvad hun skulle forvente. En ledsager som Timur var omtrent det sidste hun havde regnet med, men da han kom tilbage med to bægere, var det svært ikke at være glad over det.
"Tak," værdsatte hun og tog imod kruset, inden hun selv tog en tår. En lille rynke trak hendes næseryg op, før en dæmpet latter fandt vejen ud over hendes læber. "Det er lige før, man får ondt i tænderne."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 6, 2016 22:49:46 GMT
Da hun grinede, selvom det stadig var temmelig diskret, blottede Timur selv sit gebis i et smil og nikkede. "Smertefuldt," konstaterede han. "Men det kunne være værre. I det mindste er det ikke stærkt, så vi får ikke hele skolen at se på glatis, hm?"
Han hævede begge bryn en anelse. "Skål, Iseabail," forsøgte han at udtale hendes navn, med nogenlunde held.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 6, 2016 23:11:25 GMT
Iseabail løftede sit eget krus og sendte ham et lille, men varmt smil. "Skål, Timur," svarede hun, overbærende med hans udtale. I stedet tog hun en tår mere af den søde drik og skælvede lidt over det. Forhåbentlig vænnede man sig til det. Det var i hvert fald ikke et problem med selskabet og så snart hun havde sat kruset fra sig, stillede hun selv et nysgerrigt spørgsmål om fejringerne i Rusland - før den stod på endnu en dans. Tråd afsluttet
|
|