Emma Fealey LeStrange

Emma Fealey Lestrange

KALDENAVN Emma, Em.
FØDSELSDATO 04-09-1336
ALDER 24.
NATIONALITET Engelsk.
SOCIAL STATUS Fealey er en middelengelsk, borgerlig fuldblodsfamilie, som lever af smykkeproduktion i guld og ædelstene, ofte tilsat magiske egenskaber. Med tiden vil navnet skifte til Fawley. De gifter sjældent deres børn væk til andet end fuldblodsmagikere, selvom Emma er eksemplet på, at det dog sker.

Hendes mands familie er nemlig den middelengelske, adelige halvblodsfamilie LeStrange, der er beslægtet med den afdøde Baron John LeStrange og bosiddende på godset Knockyn i Norfolk. Navnet vil med tiden blive Lestrange og slægtskabet til den engelske adel vil forsvinde i deres bevidsthed.

Udseende

FACECLAIM Hayley Atwell.
UDSEENDE Emma er af ganske gennemsnitlig højde, lidt i den lave ende, med meget veludviklede, kvindelige former. Da hun var en yngre pige konstaterede hendes far, at det var blevet til noget mere end æblekinder, men da først Baron LeStrange foreslog sin ældste søn til hende blev der ikke sagt mere. Hun har en rank holdning, men hun er også bevidst om sin egen krop og med tiden er hun blevet det meget mere. Det betyder at hun viger fra tøj, der viser hende frem alt for åbenlyst og ikke har den store tiltro til at nogen vil finde hende tiltrækkende.

Tøjet kan hun dog ikke altid selv bestemme over. Som den kommende baronesse er hun en velklædt ung kvinde, ofte i stærke farver og altid i kvalitet. Hun klædes på af en kammerpige og syer kun selv de skorter, som Èamon bærer under sin tunika.

Hvad udsmykning angår, så er hun sin fars datter. Guldsmykker er smukke, hun kender kvalitet og hun holder af den følelse det giver hende at iføre sig de stykker hun fik med ved brylluppet. Det er som om de giver hende en smule mere selvtillid.
SÆRLIGE EGENSKABER -

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Adelsfrue.
UDDANNELSE Ravenclaw, årgang 1354.
TRYLLESTAV Piletræ, 11 tommer, en kerne af enhjørningehår.
ANDRE EJENDELE Flere smykker af magisk karakter, som hun har fået med sig fra sin familie. Desuden en skødehund hun fik af sin mand i de tidlige dage. Hun er i virkeligheden ikke så meget til dyr og overdrager det meste af plejen af den til tjenestefolk, men det var en meget sød gestus.

Karaktertræk

PERSONLIGHED Man kunne uden problemer betegne Emma som lidt af en bogklog, litteraturinteresseret menneskebetragter. Hun er ikke hverken fjern eller dårlig til at socialisere og samtale, men hun kan godt finde på at være lidt gammelklog i en alder af treogtyve. Til gengæld har hun fået smag for det lidt mindre eftertænksomme i sine år på Knockyn og hun kan sladre meningsløst med de bedste af dem. Når samtalen falder på noget lidt dybere, vil det dog nok overraske disse, at hun har en hel del at byde på. Hun ved meget om verden - ironisk nok fordi hun tit flygter fra den ind i litteraturen. Her er hun velbevandret og i de historier hun selv skriver - mest i sit eget hoved - bliver hun aldrig genert eller mister modet.

Det gør hun dog i den virkelige verden. Livet har lært Emma, at selvom hun er en klog pige, så er der andet der tæller og hendes fysik er ikke en de rigtige mænd kan lide. Det er den eneste forklaring hun har på, at en god mand som Éamon ikke kan holde hende ud og den tanke rider hende stadig tilpas meget til, at hun plejer at trække sig fra samtaler, der bevæger sig den mindste smule i den retning. Alting udvikler sig dog og Emmas skyhed på dette område har bestemt flyttet sig på det seneste, af nødvendighed, behov og ensomhed.
MAGISKE TRÆK Emma har aldrig fremkaldt en patronus, som er et meget seriøst stykke magi. I dag ville hun utvivlsomt ikke kunne uanset. Hvad tidligere har været hendes drømme og fyldt allermest er erstattet af noget nærmere en besættelse end et ønske. I drømmespejlet ville hun se sig selv med Éamons børn og arvinger omkring sig. Hendes sikring i livet. Overfor hende ville en boggart forvandle sig til Éamon, der bekræfter hende i, at han væmmes ved hendes krop. Dementorer ville minde hende om hendes dybe utilstrækkelighed som kvinde. Amortentia dufter af solsikker, varm hud og saltvand. Hendes dybeste hemmelighed er det der sker - eller ikke sker - på soveværelset. Det er desværre ikke nogen særlig velholdt hemmelighed. Hendes egen manglende graviditet gør den derimod til genstand for en hel del sladder.

Baggrund

FAMILIE

Peter Fealey, 56 år. Fuldblodstroldmand og far. Guldsmed.
• Alice Greengrase Fealey, 48 år. Fuldblodsheks og mor. Hjemmegående.
◦ Walter Greengrase Fealey, 29 år, fuldblodstroldmand og storebror. Guldsmedesvend og arving til forretningen.
◦ Beatrice Greengrase Fealey, 26 år, fuldblodsheks og storesøster. Indkøber for guldsmedeforretningen.
◦ Cecily Fealey _____, 25 år, fuldblodsheks og storesøster. Gift og mor.
◦ Simon Greengrase Fealey, 22 år, fuldblodstroldmand og lillebror. Lærling i et finere håndværk.

BOPÆL Godset Knockyn i Norfolk.
HUSALF Familien LeStrange råder over husalfen Grimla.
HISTORIE

I bund og grund har Emma nok aldrig været udpeget til at blive den mest selvsikre. Hun er den tredje af tre piger og selvom hun ikke var uelsket eller uønsket, så var ønsket utvivlsomt, at hun havde været en dreng mere. Han kom til verden et års tid efter hende og tog en del af opmærksomheden. Det har betydet en del for hendes syn på sig selv og selvom hendes ældre søstre kunne være meget omsorgsfulde, så kunne de også godt stjæle scenen. Således lidt klemt inde imellem de andre fandt hun sine egne måder at klare sig i verden på. Hun fandt sig selv i en kærlighed til viden og var allerede tidligt skarp i den lille skolestue i huset lidt udenfor Hogsmeade.

Da hun kom på Ravenclaw fik hun muligheden for at fordybe sig i lige præcis viden og hun var en lang tid overbevist om, at hun skulle søge et liv som skriftklog på den ene eller den anden måde. Hun interesserede sig både for lov og historie; alt der handlede om hvordan mennesker burde opføre sig eller havde opført sig. Filosoferen over hvordan samfundet burde se ud interesserede hende allerede i en alder af tretten, men da hun først kom hjem til sine forældre med sine drømme, havde hendes far en noget anden besked. Hun var næsten seksten år gammel og hun var blevet opdaget af Baron Theobald LeStrange, hendes grandonkel, der søgte en velhavende fuldblodsheks til sin søn, så han kunne gøre deres slægt mere ren.

Stadset op og rystende nervøs, blev Emma præsenteret først en gang og siden den næste for baronen og hans unge søn Éamon. Hvad hun sagde eller gjorde - rigtigt eller forkert - ved hun stadig ikke rigtig den dag i dag, men to år senere tilhørte hun Éam.

Det havde ikke været hendes drøm, men selvom hun var lidt af en drømmer på nogen måder, så var hun også realistisk nok til at se, at det var en voldsomt god position at få sig i samfundet. Eam var en tiltrækkende mand, hun selv var en adelsfrue og på deres bryllupsdag var hun alt andet end ulykkelig. Hun var selvfølgelig nervøs for bryllupsnatten. Som en ung pige på atten, havde hun sågar aldrig så meget som kysset en dreng. Da de nåede til den del af deres ægteskabsløfter, blev det dog ved netop kys. Natten var en kort, frustrerende affære, som hun ikke rigtig forstod. Det eneste hun havde forstået, da først hun lå og stirrede ud i mørket bagefter, var at der var noget i vejen og at det vist nok var hendes skyld.

Over tid blev forståelsen større, men frustrationen ikke mindre. Hun spurgte forsigtigt sin mor og endda en enkelt gang sin ældste søster og hun forsøgte flere gange at glæde Éamon i sengen, som han glædede hende udenfor den. Lykkedes gjorde hun dog ikke og som månederne gik blev det ganske klart, at hun aldrig ville blive en rigtig hustru.

Det i sig selv var forfærdeligt nok. Værre blev det den dag Éamon faldt af hesten og verden blev vendt på hovedet. Ikke blot var hun bange for hans skæbne - hendes egen var også tydeligvis på spil. Uden nogen børn som bevis på ægteskabets rigtighed var det hendes held, at han overlevede. I dag er hun stadig på lige så usikker fod - eller meget værre - med en sprængfarlig hemmelighed i sit ægteskab og ingen arving fra sit skød til at bygge en fremtid på.

Hun forstår, at hun snart bliver nødt til at gøre noget meget drastisk, hvis ikke hun skal risikere sin egen position.Og positionen er hun blevet glad for. Hun kan gode lide at være Lady LeStrange og selvom magt ikke som sådan er hendes livsblod, så er hun for glad for sin nuværende plads i livet til at give slip på den og ende som gammeljomfru. Ud over det, så er hun slet og ret ensom.

Andet

CBOX-NAVN Beedle.
ALDER Gammel.
KONTAKTBRUGER Beedle
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.