|
Post by Arthur Dodderidge on Nov 21, 2016 13:59:57 GMT
den 26. november, 1360 Det var Hogsmeadeweekend og det betød altid, at der var ekstra god gang i den. Eleverne blev ganske vist sendt hjem om eftermiddagen, men tit sad der en del professorer tilbage. Byens beboere havde også, for en stor del, fået godt fyldt op på kistebunden af købeglade elever og der var lidt tilovers til et par krus. Det nød de godt af på De Tre Koste og det betød også, at Arthur havde rigeligt at lave. Han havde dog stadig tid til en god sludder for en sladder over baren, som han langede whiskey, øl, ingefærøl og alskens andre varer hen over disken.
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 23, 2016 21:27:49 GMT
Flasken havde i de sidste par ugers tid været hans ven i nøden. Før mødet med Dymphna havde han været i stand til at klynge sig til en tåbes håb, men efter at hun havde revet det hele fra ham virkede det først muligt at udholde det hele når whiskyen havde taget toppen. Dagen i dag var ikke den værste. Han havde været i stand til at tage op i højlandet og opløse en forbandelse, men de få mønter bonden havde givet ham i taknemmelighed brændte nu i lommen efter at blive vekslet til noget stærkere. "Arthur.." Han kaldte på den krølhårede bartender, han var efterhånden kommet her så længe at han var på fornavn med familien. "Et krus øl og en skarp, tak." Han lagde mønterne på disken, og sendte ham et venligt smil, der i det sidste lange stykke tid ikke havde været i stand til at nå hans øjne.
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Nov 24, 2016 16:15:10 GMT
Fra sin plads bag disken kunne Arthur se flere stamgæster. Nogen var pænere end andre og Flint, der kaldte på ham, passede ikke for tiden ind i den kategori. Det betød dog ikke, at der ikke blev serveret for ham. Han tog tværtimod et krus ned fra en af krogene.
"Lad os nøjes med øllen først, Hr. Flint," foreslog han venligt. "Vi ved hvor hurtigt det kan gå med det andet?"
Han skænkede op i bægeret fra en af tønderne og lukkede for hanen igen, før han stillede det foran kunden med et lillebitte skvulp.
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 24, 2016 17:16:38 GMT
Tristan rømmede sig let, som han afkodede budskabet i Dodderidges kommentar. På Vildsvinet ville han med stor sandsynlighed have gjort indsigelser hvis det lille rødhårede pigebarn var begyndt at kommentere på hvor meget han drak, men han valgte alligevel med et skuffet smil at lytte til den tidligere skolekammerat. "Lad os nøjes med øl så.. Til at starte med" Han nikkede, som han trak nogle af mønterne til sig igen, og tog en tår af det skummende krus. Halvdelen gled hurtigt ned, som han åbnede svælget og mærkede en svag varme brede sig i hans bryst. "Er det en travl aften?"
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Nov 24, 2016 18:21:01 GMT
Arthur var ingen moralprædiker, men det var i hans interesse at visse af gæsterne ikke sejlede rundt en hel aften. Det skabte ikke nogen særlig god stemning i den ret familievenlige kro. Han nikkede derfor tilfredst over Flints valg og tog imod betalingen, før han smilede skævt og kastede et blik rundt. "Det synes jeg," svarede han muntert, lige inden en af kropigerne efterspurgte fire krus og han gav sig til at skænke op.
"Det er jo Hogsmeadeweekend," småsnakkede han imens. "Alle skal bruge de ekstra penge de har tjent i en fart på vores gode bryg."
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 25, 2016 0:44:52 GMT
Tristan nikkede til kromandens ord. Han var selv en af dem han nævnte, hvor de nytjente penge brændte i lommen. Efter at have boet i Hogsmeade i syv år, behøvede han efterhånden blot kaste et blik ud af sit lille vindue, for at bedømme hvilken tid på måneden det var. "Sandt. Man finder det ikke bedre." Han smilede, det var et kompliment han havde givet bryggeren mange gange. Desværre vidste familien også hvad god bryg skulle koste. Den arrede troldmand var dog stadig temmelig melankolsk, som han hældte den anden halvdel af kruset ned, og stillede det på bordet i selskab med et par mønter.
|
|
|
Post by Arthur Dodderidge on Nov 27, 2016 14:18:41 GMT
Et smil hvilede på Arthurs læber, som han skænkede op og placerede de fire krus på kropigens bakke, men han svarede ikke før han havde sendt hende afsted med ordren og kunne vendte blikket kortvarigt imod kunden ved baren.
"Tak," Han nikkede let imod kruset. "Det kan godt tylles ned, men så skulle du næsten have den lidt mindre succesfulde portion vi lavede og så kan du tage to knut tilbage i pengepungen, Mester Flint."
|
|