|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 15:31:45 GMT
Det var selvfølgelig sandt, tænkte hun og så sig endnu engang omkring. Hun ville nok aldrig tilbringe natten i sådan en fin seng nogensinde igen, men det var klart, at den ikke var så fin som dem Malfoy familien sov i.
Josselyn vendte dog blikket mod Brayan da han talte og hun smilede en anelse. "Det ved jeg godt. Det er ikke derfor jeg er sammen med dig." Sagde hun og lagde hovedet på hans skulder. "Det føles bare så rart." Tilføjede hun og smilede en anelse, inden hun sukkede henført.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 16:29:46 GMT
Brayan var nødt til at få det sagt og selvom det stod lysende klart for ham selv, så frygtede han reaktionen. Den han fik var dog alt andet end hvad han havde ventet. Hendes afklarethed var overraskende, men fik ham til at slappe af på en måde, som han ikke havde hidtil. Han kunne give slip på en bekymring, der havde været ved at bygge sig op.
"Ja? Jeg er enig," erklærede han stille sin enighed, uden at finde flere ord end det. I stedet trak han hende blot en smule tættere ind til sig og kyssede hendes pande.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 17:44:26 GMT
Josselyn rynkede sine øjenbryn lidt mens han kyssede hendes pande og hun så op på ham med et lille smil på sine læber. "Jeg er glad for jeg mødte dig." Sagde hun og skubbede sig lidt tættere på ham, inden hun lukkede sine øjne og langsomt mærkede dagens strabadser skubbe hende mod søvnen. Hans favn var så tryg og rar at ligge i og sengen var behagelig og blød. Hun kæmpede lidt imod, men det var svært, når man arbejdede så hårdt som hun.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 20:05:43 GMT
Brayan tog en dyb indånding, da hun trykkede sig tættere ind til ham. Det var længe siden, han havde været tæt med nogen på den måde - og på en eller anden måde, var det mere intimt end hvad han ellers delte med de kvinder, som han tog med i seng.
"I lige måde," konstaterede han og undlod at sige, at han ville være forblødt, hvis han ikke havde mødt hende. I stedet strøg hans fingre blot videre over hendes ryg, før de nåede op til nakken og kærtegnede den varme, bløde hud der.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 20:16:49 GMT
Josselyn smilede let over hans ord og lod sine fingre stryge hen over hans brystkasse, oven på natskjorten. Hun bed lidt ned i sin underlæbe inden hun vred sig pludseligt og grinede lidt over hans berøring. "Det kilder." Påpegede hun og løftede sig lidt op, mens hun blottede sine tænder i et smil. Synet af hans ansigt gav hende lyst til at kysse ham igen og hun lænede sig derfor lidt fremad og placerede et hurtigt blidt kys på hans læber med et lille fnis.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 21:04:23 GMT
Brayan kom til at le lavmælt, da hun gjorde. Den charmerende lyd var uventet og hans øjenbryn hævede sig lidt. "Ja?" spurgte han drævende, før han tog imod det lille kys. Hånden gled ned fra hendes nakke, fulgte rygraden og endte mod hendes side, hvor fingrene krummede sig sammen.
"Hvad med her?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 21:13:23 GMT
Josselyn kunne ikke holde latteren tilbage da hans hånd gled ned af hendes rygrad, men hun bed sig i underlæben i et forsøg på at holde det tilbage og rystede lidt på hovedet. "Nej.. det kilder ikke.. " Sagde hun og gled ned og ligge på sengen igen, mens hun betragtede ham med et mistænksomt blik og dog med et lille drillende smil på sine læber. "Ikke mere nu." Bad hun og blottede sine tænder en anelse, mens hun trak tæppet over sit hoved i et forsøg på at gemme sig.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 21:34:08 GMT
Brayans tænder kom til syne i et rovdyragtigt smil. Et enkelt øjenbryn hævede sig. "Nej?" spurgte han lavmælt og trak hånden til sig, for at lirke tæppet ud mellem hendes fingre. Som han gjorde, lænede han sig op på den ene albue og halvt indover hende.
Læberne nærmede sig hendes, men han krydsede ikke afstanden helt. I stedet havde hånden sneget sig ned og lukket sig om hendes hofte. "Er du sikker?"
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 21:49:50 GMT
Josselyn kæmpede ikke voldsomt meget imod da han lirkede tæppet væk og hun smilede da også da han nærmede sig, mens hun lagde sig om på ryggen. Hendes øjne lukkede sig halvt i da han skulle til at kysse hende, men hun åbnede dem igen og mødte hans blik da han stoppede op. Hendes øjenbryn løftede sig let og hun rødmede. Hendes hjerte bankede en smule hurtigere, fjollerierne var ovre, men hun kunne ikke sige nej til ham. "Jaeh.." Hviskede hun, selvom hun i virkeligheden ikke vidste, hvad hun gik med til. "Gør det ondt?" Spurgte hun og så ham i øjnene mens hendes vejrtrækning blev hurtigere, hun var ikke sikker på om det var af nervøsitet eller ophidselse.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 22:29:39 GMT
Brayans øjenbryn hævede sig en anelse i overrasket. Det var absolut ikke, hvad han havde ment med sine ord - så direkte var selv ikke han. Som det var, var det da heller ikke ligefrem en afvisning, der var først på hans tungespids. I stedet smilede han ganske let, beroligende og sank en smule tilbage mod sin egen side igen. Uden at trække hånden til sig.
"Ikke længe," svarede han ærligt. Så vidt han selv var klar over. "Jeg har ikke tænkt mig at tvinge dig, Josselyn."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 22:39:41 GMT
Josselyn blev mere usikker fordi han ikke pressede på, hendes øjne hvilede i hans mens han talte, men derefter begyndte de at flakke. Hun vidste ikke hvad hun ville, hvad hvis det nu ombestemte sig? Hvad hvis det gjorde for ondt? Og hvorfor havde hun så mange spørgsmål. Han ville sikkert blive træt af hende om et øjeblik. "Men.. har du ikke.. lyst? Er det det?" Sagde hun og så spørgende på ham, måske var hun alligevel ikke god nok til en som ham. Brayan måtte være vant til langt mere sofistikerede kvinder end hun.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 22:55:19 GMT
Blå øjne spærrede sig en anelse op og uforvarende kom han til at smile. "Tro mig, det er ikke problemet," konstaterede han i et tonefald, der ikke efterlod nogen tvivl. Han tog en indånding.
"Jeg vil ikke tage dig mod din vilje. Jeg prøver på at finde ud af, om du vil det."
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 21, 2016 7:15:49 GMT
"Det vil jeg gerne." Sagde hun og smilede lidt. "Jeg er bare nervøs for hvorden det kommer til at føles." Forklarede hun og så ned et øjeblik. "Men det ville være rart hvis du var min første." Tilføjede hun inden hun mødte hans blik igen og strakte sig for at kysse hans læber en enkelt gang. Derefter trak hun sig lidt væk med et smil.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 21, 2016 14:54:39 GMT
Brayan havde aldrig været meget tiltrukket af jomfruelighed, men det var heller ikke det ved Josselyn, der tiltalte ham. Hendes nervøsitet smittede en anelse af, primært fordi hele situationen var så uventet, men han behøvede ikke ligefrem mere overtalelse.
"Jeg skal nok passe på," forsikrede han, før han lænede sig frem og fangede hendes læber igen - uden at slippe med det samme. Samtidig gled hånden mod hendes hofte lidt ned, før han krummede fingrene sammen om stoffet og trak det opefter.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 21, 2016 16:15:05 GMT
Josselyn forsøgte at slappe af, men hver eneste muskel i hendes krop strittede imod. Hans kys hjalp dog en smule, det distraherede hende fra hans hånd der sneg sig ned mod hendes hofter. Hendes hjerte bankede hurtigt mens hun strøg fingrene ind i hans mørke hår og kyssede ham så godt som hun nu kunne formå. Hun forsøgte mest af alt, at efterligne hans måde at gøre det på, men om det var rigtig, det havde hun ingen ide om. Det føltes i hvert fald godt, så meget var hun klar over.
|
|