Elphias Potter
Nov 5, 2016 16:47:54 GMT
Post by Elphias Potter on Nov 5, 2016 16:47:54 GMT
Elphias Potter
KALDENAVN Elphie, El, Effie, Phias, Phi - og uden tvivl adskillige andre variationer af hans fornavn. Det er lidt en slagmark for præferencer.
FØDSELSDATO 1. januar, 1344.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Sydengelsk, borgerlig familie. Nedstammer fra Linfred of Stinchcombe og Peverell-familien. Der har været mange gode eliksirmestre i Potter-familien, men i dag er de i stedet ejere af et succesfuldt apotek i Godricdalen: Potter’s potions and apothecary. Her kan man købe eliksirer og apotekervarer af den bedste kvalitet og familien er velhavende og har ingen problemer med at opretholde standarderne.
Udseende
FACECLAIM Joe Cole.
UDSEENDE Elphias har altid været velsignet fra naturens side. Hans kropsbygning bærer præg af, at han har spillet Queerditch de sidste mange år og selvom han er slank, er han også muskuløs. Han er en smule lavere end sin ranglede tvillingebror, men stadig over gennemsnittet. Hans måde at bevæge sig på er overraskende elegant og det er helt klart, at han er godt tilpas i sig selv og sin krop.
Det bliver kun understreget af, at Potterfamilien ikke mangler penge og børnenes påklædning bærer præg af det. Elphias’ rober har sjældent en fold, der ikke skal være der - og hvis de har, kan Hogwarts’ husalfer være sikre på, at de vender ubrugt tilbage. Han klæder sig primært i mørke, grønlige farver og har en klar præference for skræddersyede rober, der passer til hans form.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Hogwartselev, 6. årgang. Normalt spiller han som angriber på Slytherins Queerditchhold, men er forhindret i det i forbindelse med femkampen.
UDDANNELSE Slytherin, 1362.
TRYLLESTAV En slank stav i morbærfigentræ, en trætype der egner sig særligt godt til troldmænd, der er under konstant udvikling. Den er 11 tommer lang og har en kerne af fønixfjer.
ANDRE EJENDELE Sidste år fik Elphias en skinnende, ny kost af en af de bedre modeller og det generer ham grænseløst, at han ikke får muligheden for at bruge den andre steder end i Queerditchklubben. Han har intet kæledyr selv og på trods af, at hans forældre flere gange har sagt at han kunne låne Edmunds ugle, kunne han ikke drømme om at røre den skræppende fjerbold.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Når man møder Elphias udstråler han selvtillid. Han er tydeligvis vant til at være omgivet af mennesker og han fører sig for alvor som én, der ved at han har ret til at være der. Han er skarp, måske mere end de fleste tror, og har en evne til at kunne sno sig ud af de fleste problemer. Det er en fordel for Slytherineleven, der i stor grad spiller efter sine egne regler og ikke altid tager højde for, hvad der er accepteret adfærd. Det er særligt taget til efter Edmund blev udpeget til vejleder og han gør altid en dyd ud af at insinuere sin egen indblanding, men samtidig holde sig så langt væk fra at blive opdaget, som det er ham muligt. Potterfamilien er fuldblods og Elphias er ikke i tvivl om, hvad det indebærer. Hans foretrukne selskab er ligesindede, men han kan fra tid til anden acceptere halvblodsmagikere, hvis pletten i deres familietræ er fjern. Han er ikke typen, der målrettet stiller sig selv i centrum, men han nyder at lade andre gøre det. Til gengæld tåler han ikke for godt ydmygelse og hvor han det meste af tiden er nogenlunde kontrolleret, sker det at et hæsblæsende temperament blusser op.
Under den skråsikre overflade, har han mere eller mindre hele sit liv været drevet af én ting. Konkurrencen med sin tvillingebror om hvem, der kunne klare sig bedst. Med en far, der aldrig gav unødvendig ros og selv var nærig med den, når den var fortjent, var det tidligt at hans fejde med Edmund begyndte. Hvor han hele sit liv har været bagud med magien, var han foran med fysikken og hans frustration har helt op til nu manifesteret sig i form af fysiske magtdemonstrationer. Han higer efter at udmærke sig og da han i starten havde svært ved at følge med det faglige, helligede han sig andre mål. Ordet naturtalent blev først brugt om ham, da han satte sig på et kost og siden da har den magiske sport været det sted, hvor han altid udmærkede sig og hvor han vidste, at Edmund aldrig ville overhale ham. Hvis tingene havde været simplere, ville det måske også have betydet, at han forsømte sit skolearbejde, men presset hjemmefra gjorde, at det ikke var en mulighed.
Med tiden viste det sig da også, at han ikke var en inkompetent troldmand. Hans intelligens fejler intet og i løbet af sit tredje år skete der for alvor en udvikling. Hvor et fag som eliksirer forblev en kamp, udmærkede han sig pludselig i de mere magipraktiske fag og særligt Forsvar Mod Mørkets Kræfter fangede hans interesse. Det stykke han havde været bagud, blev langsomt indhentet og han er på mange måder på lige fod med sin bror - med den ene undtagelse, at han har svært ved selv at tro på det. Det er et ømt punkt, selvom han er nået langt og han benytter enhver mulighed til at bevise sit værd. I sidste ende er han en ung knægt med mange facader og hvordan hans inderste følelser er, er der næppe nogen der ved - måske til tider ikke engang ham selv.
MAGISKE TRÆK Forsvar mod Mørkets Kræfter er Elphias’ absolut foretrukne fag og fordi, han for alvor brænder for det, er det også lykkedes ham at fremmane en patronus. Den tager form af en ørn og han bruger mindet om den dag, hvor han fik en plads på sit kollegies Queerditchhold til at fremmane den. I drømmespejlet ville han se sig selv som en succesfuld magiker, i en høj position i det magiske samfund - måske i forbindelse med troldmandsrådet. Overfor en dementor ville han genopleve den ene gang på sit andet år, hvor han kom hjem med en dumpekarakter og hvordan Destrian reagerede. Selvom han gerne ville kunne sige, at han er ligeglad, er Elphias på mange måder afhængig af at have andre mennesker omkring sig - overfor en boggart ville han stå i den situation, at ingen genkendte ham. Hans amortentia er træ, ingefær og bitre æbler. En dråbe veritaserum ville få ham til at afsløre, at han føler sig magisk underlegen i forhold til Edmund og hvor misundelig han egentlig er.
Baggrund
FAMILIE
Destrian Potter, 49 år. Fuldblodstroldmand og apoteker.
Aurelia Potter, 45 år. Fuldblodsheks og hjemmegående husmor.
Edmund Potter, 16 år. Fuldblodstroldmand og Hogwartselev.
Rohesia Potter, 14 år. Fuldblodsheks og Hogwartselev.
BOPÆL Når han ikke er på slottet, bor han og hans familie i et hus i Godricdalen.
HUSALF Purkoy, en yngre, nysgerrig husalf, der ikke desto mindre kender sin plads.
HISTORIE
1344. Edmund og Elphias fødes i Godricdalen på årets allerførste dag. Deres forældre ved hvem der kom først, men denne information gives ikke videre til drengene, som i stedet må slås på lige fod for anerkendelse.
1345. Rohesia følger sine brødre næsten to år senere i den kolde decembermåned.
1347. Edmund bliver den første af de to brødre til at udvise tegn på magi. For Elphias betyder det, at han får en potteplante i hovedet og en hjernerystelse oveni.
1349. Først halvandet år senere viser det sig, til sine forældres overraskelse, at Elphias også har magiske evner. Ikke fordi, det blomstrede senere end hos så mange andre børn, men fordi det var så længe efter tvillingebroderen. Sensationsværdien er ikke helt så stor som den var hos Edmund, men Destrian og Aurelia er både glade og lettede.
1355. Elphias rejser mod Hogwarts og bliver, desværre, fordelt til samme kollegie som sin bror. Den eneste sejr er, at han hurtigere falder til blandt sine jævnaldrene.
1356. Elphias er en anelse bagud med det faglige, men erfarer til gengæld på sit andet år, at han er talentfuld med en kost. Samme år får han en plads på sit kollegies Queerditchhold - med enorm tilfredshed.
1359. Skuffelsen er enorm, da det er Edmund, der modtager et vejlederskilt med posten og endnu mere, da Elphias fejler i at få den anførerposition, som han stræber efter. Han mærker sin fars utilfredshed og beslutter sig i stille sind for, at skolen skal komme til at fortryde valget.
1360. Efter endnu en anfører forlader skolen, når Elphias at få sine forhåbninger op igen. I stedet viser det sig, at Queerditchturneringen er aflyst hele året og hans bitterhed er vedvarende.
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 22 år.
KONTAKTBRUGER Night
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.