|
|
Post by Alistair Burnett on Nov 4, 2016 20:48:58 GMT
Dymphna. Mo muirninn.
Efter et par utallige nætter hvor jeg har ligget vågen og spekuleret på hvordan jeg mon kunne få min længsel efter dine brune øjne og dit søde smil væk fra min erindring, så nætterne på skibet kunne blive en smule lettere. Har jeg erkendt at det var på tide at sætte mig ved min pult i et forsøg på at skrive dig et brev. Derfor beklager jeg mine usle kravetæer og håber det er nogenlunde læseligt.
Jeg har slet ikke tal på hvor længe det er siden at vi sidst sås, jeg ved kun at det er alt for længe siden.
Jeg finder mig selv i forvirrende tanker. Jeg har aldrig tænkt på nogen anden kvinde som jeg gør med dig. Jeg bekymre mig om dig og håber at det går dig godt. Det ville give mig stor glæde, hvis du vil se mig.
Alistair |
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Nov 5, 2016 16:07:47 GMT
Brevet fra Alistair kom en smule bag på Dymphna, men hun smilede dog stort da hun læste det og kunne ikke helt lade være med at snurre end omgang rundt i sit værelse. Hun satte sig straks ned og overvejede hvad hun skulle svare, men hun havde svært ved at finde frem til de rette ord. Hun havde før erklæret sin kærlighed til en mand og hun var ikke sikker på, at det var en god ide at gå så hurtigt til bekendelse - men hun kunne ikke rigtig holde sig selv tilbage. Kære Alistair
Tak for dit brev, det gjorde mig virkelig glad. Dagene herovre bliver mørkere og koldere, men dit brev bragte en smule lys ind i mit liv.
Hvordan gik din rejse? Jeg har også tænkt på dig.. Vi er allerede begyndt at tale om brylluppet. Min mor har foreslået midvinteren - ville det passe jer? Jeg har ikke travlt, hvis du ønsker at det skal gå langsomt, men det ville passe så fint til højtiden.
Måske kan jeg komme på besøg en dag? Jeg har jo slet ikke set mit kommende hjem, men Brayan har fortalt mange gode ting om det. Jeg glæder mig meget.
Tænker på dig
- Dymphna Der var så mange ting hun stadig ikke kunne fortælle ham, mon han stadig ville elske hende, når han fandt ud af sandheden? For hun kunne da ikke starte sit ægteskab på en løgn. |
|
|
|
Post by Alistair Burnett on Nov 5, 2016 17:23:28 GMT
Det var svært for Alistair ikke at glæde sig over brevet fra Dympnha. Selvom hans underbevist et eller andet sted bad ham om at lade være. Han vidste godt hvad der forventes af ham, og så var der lige det med hans egentlige følelser. Han havde forsøgt sig på bedste vis at følge det, uden at virke alt for patetisk. Men han kunne i sidste ende ikke protestere, og han havde aldrig løjet over for hende, hun skulle vide at han oprigtigt så frem til at hun blev hans hustru Kæreste Dympnha.
Jeg føler at jeg skylder dig min ærlighed. Jeg ser frem til at vi skal love hinanden evigt troskab, og jeg ser ingen grund til at gøre ventetiden længere end den i forvejen har været. Mest af alt fordi jeg ved at min egen mor presser på. Jeg har en idé om at hun ikke bryder sig om når jeg er væk fra godset.
Men det var min sidste rejse som en ugift mand, og jeg håber at du med tiden for smag for sø livet og vil tage med mig ud at rejse. Indtil da har jeg ikke i sinde at forlade din side.
Det har indtil videre været rart at komme lidt væk fra mine forældre, jeg har ikke særlig meget forstand på bryllupper, og jeg ved at min kære mor helst vil ordne det selv.
Intet andet ville glæde mig mere hvis du ville komme til Kinross, du skal derfor være velkommen så snart det er muligt. Jeg kan se Englands kyst, og det vare derfor ikke mange timer før jeg er i land.
- Alistair |
|
