Valeriya Dolohova

Valeriya Krum Dolohova

KALDENAVN Uchitel Dolohova, Mrs. Dolohova
FØDSELSDATO 17. august 1326
ALDER 34
NATIONALITET Valeriya er oprindeligt fra Bulgarien, hun har giftet sig til sit russiske navn.
BLOD Fuldblod
SOCIAL STATUS Dolohov er en af Ruslands mest indflydelsesrige fuldblodsslægter. Deres magt er ganske vidst ikke knusende stærk indenfor landets grænser, men deres store anerkendelse ligger i stedet i de mange magtfulde forbindelser familien har over hele verden. Næsten alle slægtens døtre bliver viet væk til udenlandske hænder, hvilket gennem århundreder har styrket matriarkens forbindelser udenfor det kolde Rusland.
Krum: Krum var engang et anerkendt navn i Bulgarien. De stod tæt på kronen, og dog præsterede Valeriyas farfar at føre slægtens økonomi i ruiner. Familien bliver ikke regnet for synderligt meget andet end en svunden slægt der sidder på en smuldrende borg, og det kan derfor undre de fleste hvordan disse fik et ægteskab i stand med Dolohov familien.

Udseende

FACECLAIM Eva Green
UDSEENDE Valeriya har altid været en temmelig dragende kvinde. En smule højere end gennemsnittet troner hun sig rank og stolt over kvinderne omkring sig, med stålgrå øjne og en selvsikker lille krumning på hendes smil. Hendes ansigt er omkranset af langt, fyldigt brunt hår som hun holder af at have i simple opsætninger. Hendes lange, slanke krop er ofte dækket i simple kjoler, der dog er syet i dyre stoffer og oftest pænt dekoreret, så ingen er i tvivl om hendes status. Hun bærer også tit dyre smykker hun i sin tid fik af sin mand for at understrege dette.
SÆRLIGE EGENSKABER

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Valeriya har de sidste seks år undervist på Koldovstoretz i eliksirer.
UDDANNELSE Valeriya tog sin uddannelse på Koldovstoretz hvor hun blev færdig i 1344.
TRYLLESTAV Basilisk skæl, kristtjørn og tretten tommer lang. Staven er temperamentsfuld og meget loyal overfor sin ejer.
ANDRE EJENDELE -

Karaktertræk

PERSONLIGHED Valeriya gemmer sig oftest bag en veletableret facade. At færdes blandt de finere kredse ligger så dybt indgroet i hende, at hun ikke behøver at anstrenge sig for at smile og konversere, lige meget hvordan hendes sindstilstand ellers forholder sig. Hun bærer sig selv med et charmerende og overbærende ydre, der favner menneskerne omkring hende, lige meget hvad hun så ellers personligt syntes om dem. Hun er mester i at forgive at hun bryder sig om andre, og kan gøre det temmelig troværdigt.

Kredsen af mennesker som Valeriya bryder sig om, er dog ikke synderligt stor. Oftest finder hun menneskerne hun omgiver sig med i de finere russiske kredse, kedelige, og har altid haft en svaghed for eventyrlystne folk med gode historier. Hendes forhold til blod og status er derfor også varierende, da hun holder af at snakke med interessante folk, og dog er det vigtigt at de ikke trækker hende ned i sølet.
Valeriyas gode navn og rygte betyder alt for hende, og hun vil gøre alt hvad der står i hendes magt for at opretholde det. Hun bryder sig ikke om at kontrollen er ude af hendes hænder, og holder derfor også sine sønner under skarp overvågning når de er på skolen, for at de ikke skader familien. Valeriyas egentlige forhold til navnet Dolohov, er dog ikke særlig tæt og hun vil altid være en Krum i hjertet. Hun har dog forståelse for at Dolohov-navnet åbner flere døre end Krum gør.

Valeriyas største mål er at komme frem i verden, og opnå fuld kontrol over hendes eget liv og skæbne. Hun bryder sig ikke om at vagtsindede mænd skal kontrollere hendes tilværelse, og har intet imod at skille sig af med dem, hvis de bremser hendes fremgang. Generelt har hun meget svært ved at knytte sig til andre mennesker, og ser dem oftest kun som midler til hedens egen vej op af den sociale rangstige. Hun kan sagtens være venlig, og hjælpsom, og dog er det sjældent at hun ofrer noget for andre, uden at hun i sidste ende vinder på det. Der skal altid en form for gulerod til, før hun løfter fingeren, om personen så er klar over at de besidder denne gulerod eller ej.

Valeriya har alle dage været en elendig mor. Hun er dygtig til at sætte sig ind i andres behov, når det kommer til at udfylde dem så hun kan vinde deres tillid, men elendig til at se hvad hendes to sønner har brug for. Hun holder dog meget af dem, siden de er af hendes blod, men hun har aldrig været særlig god til at give dem den omsorg og støtte de har brug for. Hun er heller ikke verdens bedste underviser, og dog er det til stor hjælp for Valeriya, at hun på Koldovstoretz kan vælge at fokusere på de elever der gider at lære. Hun har ikke tålmodighed til at undervise uduelige elever der hellere vil svinge med deres tryllestave, og fokuserer i stedet på de få der sætter pris på eliksirernes kunst.

Valeriya er generelt en temmelig kompromiløs person, og hun skyer ingen midler for at nå hendes mål. Hun ved at der findes mange eliksirer der kan gøre hverdagen lettere, og hun ser ikke nogen grund til ikke at bruge disse, til at nå de ting hun sætter sig for. Hun ser det derfor heller ikke som snyd, særligt hvis det ikke er blevet forbudt, og har blandt andet gennem årene opbygget en afhængighed af flydende held, som hun tager nærmest hver gang hun skal opnå noget i sit liv, eller har en dårlig dag.

MAGISKE TRÆK Valeriya er en temmelig dygtig heks. Hun behersker sin tryllestav, og dog er det tydeligt at hendes talenter ligger indenfor eliksirer. Hendes patronus tager form af en slange, og hun bruger mindet om da hende og Kazimir første gang var sammen. I drømmespejlet ville Valeriya se sig selv kronet som enehersker. Valeriyas største frygt er at blive gammel og grim. En boggart tager form af hende selv, med klam og indsunken hud. Hendes armortentia dufter af rosenblade, ædelmetaller og nåleskov. Bruger man veritaserum på Valeriya har hun temmelig mange ting at afsløre. Først og fremmest hele affæren med hendes husbond, hvordan de blev gift, og hvordan han kom af dage, dernæst hendes forhold til hendes jævnaldrende fætter Kazimir, samt det faktum at hun ikke er helt sikker på om hendes sønner i virkeligheden er Vladimirs. Sidst men ikke mindst ville det også afsløre hendes afhængighed af flydende held, og hvordan hun ofte har brugt eliksiren i situationer som sin ansættelsessamtale. Dog er Valeriya udmærket bekendt med veritaserums virkning, og er også selv i stand til at brygge den. Hun har derfor igennem årene forsøgt at opbygge en tolerance ved at udsætte sig selv for små doser af eliksiren, samt forsøgt at brygge en modgift.

Baggrund

FAMILIE

BOPÆL Valeriya har et anseeligt værelse på Koldovstoretz skolen
HISTORIE Valeriya blev ikke just født til nogen storslået fremtid, på trods af at hendes fader var en anerkendt eliksirmester, og hendes moder var en smuk hofdame. Dog kunne Aleksandar Krum ikke løbe fra at han var den anden søn af en smuldrende slægt, og at det derfor ikke var synderligt meget han kunne byde sin datter og sine to sønner. Hans kvikke datter fandt dog hurtigt vej til hans eliksirlaboratorium hvor hun som lille kunne bruge mange timer blandt de mange dampe, ingredienser og væsker. Oftest endte dette dog med at hun blev opsnappet af sin moder, og sendt tilbage på skolebænken så hun kunne lære at opføre sig som en adelig frøken.

Aleksandar brokkede sig dog ikke over datterens nysgerrige spørgsmål, og som årene gik voksede deres bånd sig tættere, som han begyndte at lære hende om de ting han gik og bryggede på.

Da Valeriya blev omkring ti, kom det ikke som en stor overraskelse at hun viste tegn på magi. Hun blev derfor også året efter sendt af sted til Koldovstoretz med sin fætter Kazimir, da familien havde tradition for at sende deres unge poder af sted mod skolen. Blandt de mange russere stak de to bulgarer ud. Deres hus var ikke nævneværdigt nok til at man havde hørt om det, og det blev hurtigt nødt til at rotte sig sammen for at klare tiden på skolen. Kazimir var ikke just nogen stræber, og nød at der ikke blev sat de store krav til ham, men den unge Valeriya var ambitiøs, og særligt i eliksirlokalet brillerede hun. På hendes sidste år blev hun temmelig glad for at eksperimentere med eliksirer, nogle hun tit, ubemærket afprøvede på sine medstuderende. Det gav hende ganske vidst et par løftede pegefingre, men samtidig åbnede det også hendes øjne for hvor lette folk var at kontrollere med de magiske væsker.

Da hun gik ud af skolen var det med flotte karakterer, særligt i eliksirer. Efterhånden som hun var blevet vant til at møde anerkendelse for sin kunnen, var det dog svært at vende hjem til en fremtidsudsigt der hed at blive viet til sin fætter Kazimir, og forhåbentlig blive hofdame som sin moder. Parat til at tage sin skæbne i egen hånd, accepterede hun at blive hofdame, men til gengæld udskød hun forlovelsen til sin attraktive fætter, og drog imod Sofia.

Det var ved hoffet at hun havde heldet til at møde den russiske adelsmand Vladimir Dolohov. Fra sin tid på Koldovstoretz kendte hun udmærket Dolohovfamiliens navn og magt, og da den langt ældre adelsmand sendte et par sultne blikke i den unge bulgarers retning, besluttede hun sig at udnytte chancen. I en kombination af stærk armortentia og Felix Felicis, lykkedes det Valeriya at overbevise Dolohov om at han udenom sin familie skulle tage den unge bulgarer fra en tvivlsom slægt til hustru. For Valeriya var det blevet et valg om hun skulle sætte sig tilfreds med et middelmådigt liv med sin elskede fætter, eller opgive kærligheden og skabe en bedre fremtid for sig selv.

Valget faldt i sidste ende på Vladimir, og de to blev viet da Valeriya var blot nitten år. Dolohov selv var en ungkarl på 33, og det viste sig hurtigt at han havde rigdomme nok til at hans elskede brud ikke manglede noget. Valeriya sørgede for at give ham doser nok til at han var forelsket uden at det blev kvalmt, og dog var det tydeligt at hun ikke var videre vellidt af sin nye russiske familie, der tydeligvis havde håbet at få en stærkere alliance i hus med deres ugifte ungkarl. Som tiden gik, blødte de dog op, og fandt deres agtelse for den charmerende mørkhårede heks. Dog blev tiden også endegyldigt for Vladimir Dolohov, da Valeriya som årene gik, begyndte at kede sig i hans selskab. Det blev frustrerende for den unge heks altid at være sin husbonds påhæng, og selvom nogle af frustrationerne blev klaret under hede affærer med Kazimir valgte hun alligevel at blive af med Vladimir da hun var omkring seksogtyve.

Det lignede et simpelt hjertestop, og dog var giften der tog livet af ham langt mere udspekuleret. At være Vladimir Dolohovs enke åbnede dog i sidste ende ikke de samme døre som at være hans hustru, og havde det ikke været for deres to sønner, var hun blevet sendt hjem til Bulgarien. Drengene var dog bedre tjent uden deres stud af en far, men sandheden var at Valeriya var en ligeså elendig alenemor. Hun forsøgte sig i to år, før hun sandede at hun måtte søge nye udfordringer, tage livet af sin svigermor, eller gå til. Valget faldt på den første, på trods af at den gamle Irina Dolohova fortjente at få gift i sin morgenthe.
Anbefalingen til at ansøge om stillingen på Koldovstoretz lå helt naturligt i hendes pigenavn, og efter at have indtaget en mindre dosis af flydende held til samtalen med rektor, blev hun også ansat. Drengene fik en barnepige, hvilket med stor sandsynlighed var bedst for alle parter, og med tiden kom hun til at se dem igen på daglig basis, som de begge startede på skolen.

Senest resulterede hendes imponerende resumé i at hun blev sendt til Hogwarts, for at støtte skolens deltagere og navn i femkampsturneringen.

Andet

CBOX-NAVN Pan
ALDER 21
KONTAKTBRUGER Agneta Black
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja