I nattens mørke[Åben tråd]

Lionel havde hørt en hvisken, der ikke var ment for alle ører, men som absolut havde vækket hans nysgerrighed. Som vægter var han splittet i sine loyaliteter, men han gjorde alligevel som hans mavefornemmelse sagde og lyttede til den hvisken, der gik igennem de kredse han færdes i. Det var grunden til, at han i dag var på vej imod godset, hvor hans lillesøster boede, uden nogen planer om at besøge hende.

Marie var på hans ene arm. Han havde tøvet over, at tage hende med, men hun manglede tydeligvis venner i landet og hvis han havde hørt rigtigt, så kunne hun absolut møde de rigtige mennesker her. Han var spændt på hvad de ville få at se og høre, som de blev budt indenfor af en tjener og hans blik faldt på Artemis Gaunt med et lille elegant smil, som ikke blev brudt over synet. Han bukkede let.

Artemis holdte hovedet højt, og med et roligt blik gled de grønne øjne rundt i rummet som det fyldtes med gæster. Tænderne blev blottet i et smil da Malfoy parret gjorde deres entré. Svagt bøjede hun hovedet i et nik. Det overraskede hende ikke at se Lionel, det var altid rart med et velkendt ansigt, og hun havde brugt et par eftermiddage sammen med hans kone, så hun var heller ej fremmed for hende.
"Det er godt at se jer" sagde hun og sendte dem begge et roligt smil. Hun ville give de sidste et par minutter til at dukke op, og så ville hun ellers gå i gang, om de var der eller ej. Hun vidste de mest vigtige kontakter allerede var kommet, og hvem der ellers havde i sinde at vise sig måtte tro at det var i orden at komme senere end det skrevne tidspunkt. Hun rømmede sig lidt.
"Kan jeg byde jer på noget?" hun så spørgende på både Marie og Lionel med et halvt løftet bryn.

Marie var en smuk kvinde. Det var Lionel ikke et øjeblik i tvivl om, at alle andre også anerkendte. Det gjorde hende til et statussymbol og havde også spillet en ganske stor rolle i hans valg, men nu; hvor hun var hans, betød det også, at han let blev ganske mistænksom overfor andre mænds blikke på hende. Hans eget blik hang derfor ved Geoffreys med begge øjne klemt en anelse sammen, som han ganske let placerede sin hånd over Maries arm på sin og effektivt forhindrede hende i at strejfe nogen steder hen.

Med dét på plads, hvis nogen skulle have været i tvivl, vendte blikket tilbage til aftenens værtinde og han rystede ganske let på hovedet. "Vi er blot nysgerrige på hvad der skal ske til aften, Lady Gaunt," bemærkede han blødt, før han klappede Marie lidt på hånden. "Min hustru er jo ganske ny i landet endnu og jeg har ikke selv været til et af disse... Møder før."

Det var ikke meningen at folk skulle kede sig, og Artemis forsøgte så vidt mulig at møde sine gæsters behov. Hun nikkede roligt til Lionels ord. Det måtte han selv om, og hun vendte derfor i stedet opmærksomheden rundt i rummet, og gjorde tegn til tjeneren ved døren at han godt kunne lukke den. Hun rømmede sig let og trådte et par skridt frem så hun følte at hun var i centrum.
"Jeg vil først og fremmest gerne takke jer alle for at i mødte op" startede hun ud med og bøjede let hovedet inden hun fortsatte. "Jeg vil ikke holde noget tilbage, i skal vide hvad der står på spil, og hvad det vil kræve af jer." Sagde hun let og glattede let kjolens stof omkring maven.
"Jeg har haft adskillige drømme og lignede samtaler med selveste Morgana.. Hvor hun har givet mig en meget speciel opgave" sagde hun og forsøgte at læse de andres ansigtsudtryk. De grønne øjne blev let knibet sammen idet hun endnu engang åbnede munden for at fortsætte.
"Hun vil have verdenen renset. For urentblod." Hun havde for nu ikke tænkt sig at sige mere, nu kunne de summe over det og overveje hvad det betød. Hun gik tilbage til sin mand, og tog sit glas fra bordet.

Argus havde hørt lidt hist og her, først havde han ingen intentioner om at dukke op til dette arrangement, men efter en hurtigt samtale med hans kære fader, så havde det været klart, at han var en forventet skikkelse til dette møde. Invitationen havde ikke sagt meget om den dybere mening, men når man som søn blev budt at gøre noget på vegne af familien, så gjorde man det uden at blive stejl. Til hans glæde, havde han dog fået overtalt hans ældste søster til at komme med ham. På godsets stentrapper fik han dog også at vide, at dette ville koste ham i sidste ende. Hendes ord fik dog ikke andet end et smil frem på hans læber. 
De to mørkhåret Blacks ankom og Argus fik placeret sig ved et vindue i skyggen af et gardin sammen med sin søster, hvor de havde et godt udsyn over forsamlingen. Malfoy var her og en del andre af betydning, hvilket kun gjorde en Blacks tilstedeværelse mere påkrævet. Artemis tog rummet og begyndte at tale.
Hendes ord frembragte en mystisk følelse hos Argus, for han fandt både modstand og spænding fremkaldt efter hendes ord. Morgana.. Hun var en heks, nok den stærkeste verdenen havde set og man kunne ikke nævne hende uden at tænke på Merlin. Selvom Argus var villig til at gå så langt som mord for sin familie, så ville han kræve mere overtalelse end et møde som dette, før han kastede sig ud i ''rengøring''. Et svagt smil trak i hans mundvige og et vagt fnys. Selvfølgelig sendte man den ubetydelige søn, for hvis dette ikke lykkedes, så ville det være lettere for familien, at skubbe ham væk og sige, at de intet havde med det at gøre...