Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
”Rosie bliver snart syvende års,” proklamerede den drengede stemme, hvis højlydte klang rungende gav genlyd i det mennesketomme rum imod gyldne pokaler, bronzefarvede medaljer og sølvfarvede hædersplatter. Det grønbrune blik fandt hvile på de to piger overfor ham, den ene blond og den anden rødhåret, netop som smilet med sin rækkevidde fra den ene kind til den anden fik øjnene til at blive helt smalle. ”Hvad nu, hvis hun glemmer os?” Noget der med lethed kunne forveksles med oprigtig sorg, prydede ansigtet, da Averys blik blev søgt; det var dog alt for svært at undertrykke det begejstrede smil. ”Jeg har en idé til, hvordan vi forhindrer det.”
Han hoppede ned fra sin plads på den tomme sokkel, der skulle huse sommerens femkampspokal – såfremt Hogwarts løb af med sejren – og fiskede et stykke papir frem fra sin lomme, som han viste frem for sine to veninder. Det var en side revet ud fra en bog om mørk magi, han havde fundet på herregårdens biblioteket ved det sidste hjemmebesøg; en udførlig guide til, hvordan man lavede en blodpagt.
"Så...?" lød det med undertryk spænding, idet han forventningsfuldt afventede pigernes reaktion.
Post by Avery Slughorn on May 30, 2016 10:45:40 GMT
Mødet i den lille uhomogene gruppe var blevet startet med, at Carlisle havde taget plads på taler stolen (/soklen). Hvad han præcis var ude på, var aldrig til at gætte på forhånd. Averys grønne øjne mødte Lyles, da han hævdede, at Rosie ville glemme dem, når hun til sommer rykkede en årgang op. Et af de lysebrune øjenbryn hævede sig ved tanken. Chancen var nok cirka lige så stor, som at Lyle blev en bedre målmand end hende. Nok havde dem på syvendeårgang altid virket gamle og kedelige, men den forbandelse ramte forhåbentlig ikke Rosie.
Løsningen hev Lyle dog op fra hans lomme. Et gammelt stykke papir. En hurtig gennemlæsning gav ikke yderligere forklaring om, hvor dets oprindelse var, men Avery tøvede alligevel ikke. Hun havde en skræmmende tro på, at intet kunne gå galt.
”Jeg er med” var hun hurtig til at give til kende og vendte kort blikket imod Rosie for at se hendes reaktion. Så snart den var tilkendegivet, vendte blikket dog tilbage til Lyle.
”Men er der ikke risiko for, at du bliver mindre fuldblod, hvis du blander blod med os?” spurgte hun, om end det var med en udfordring gemt i ordene. Malfoy familien havde ry for at gå meget op i det med blod og hverken Rosie eller Avery selv, var fine fuldblods.
Post by Rosalie Dodderidge on May 30, 2016 11:19:20 GMT
Rosalie der havde siddet op af væggen det sidste stykke tid, åbnede nu det ene øje og skævede op mod Carlisle. Hun rettede ryggen en smule ved hans ord, og blev mere vågen end hun havde været tidligere. Hun gik ikke meget op i Queerditch, men havde alligevel fundet to gode venner i Avery og Lyle. Hun rømmede sig lidt og strøg et par fingre gennem de blonde lokker. "Sikke meget troskab du har til mig" bemærkede hun og skulede lidt til ham. Hun rystede dog på hovedet for at indikere at hun ikke havde tænkt sig at glemme dem. Faktisk havde hun slet ikke lyst til at rykke en årgang op. Der var en del mere tryghed at finde når man ikke var på sit sidste år. Hun hadet at tage stilling til sin fremtid.
"Hvad er det du har der?" spurgte hun nysggerigt og rejste sig langsomt fra sin plads og tog et par skridt mod den anden for at nærstudere den udrevet side. "Og hvor har du fundet den?" spørgsmålene kom på stribe. Hun kneb øjnene let sammen. "Har du været i den forbudte afdeling uden os?" hendes blå øjne blev store, og hun skubbede let til Lyle. Hun fnøs. Dog sneg der sig et imporneret smil hen over hendes læber.
"Jeg vil også være med!" bekendtgjorde hun ivrigt og kiggede lidt på de to andre. Det var enormt spændende. "Årh, det er Lyle da ligeglad med." sagde hun og kiggede ventene på sin ven.
Post by Carlisle Malfoy on May 30, 2016 14:55:34 GMT
Papiret blev stukket i hånden på Rosalie, så Carlisle kunne placere hænderne i siderne og stolt ranke ryggen over sin geniale plan. ”I ville jo kun være en klods om benet, hvis jeg skulle snige mig ind i den forbudte afdeling med jer på slæb,” gav han igen som hævn over puffet, den lyshårede pige havde udsat ham for, hvorefter han rystede på hovedet af hendes ord. ”Men nej. Jeg fandt det i en bog på biblioteket derhjemme.”
Det var svært at undertrykke begejstringen og holde den sædvanlige kølige facade, da begge veninder indvilgede i at føre planen ud i livet. Han havde heller ikke regnet med andet fra dem; de var ikke lige så kedelige som mange af de andre kvindemennesker på skolen, der havde mere travlt med at sy nye kjoler og børste deres hår, og hvad piger nu ellers lavede i deres fritid.
Averys spørgsmål blev afværget med et fnys og en viften med hånden. ”Selvfølgelig ikke! Det er ikke sådan, det fungerer, din tumpe.” På trods af de bedrevidende ord, følte han sig ikke så stålfast endda; sæt hans blod virkelig blev urent, hvis han mængede det med deres. Tanken blev dog beslutsomt fortrængt, for skulle det være en oprigtig fare at blande blod med medlemmer af lavere stillede slægter, skulle hans familie nok have advaret ham imod det... ikke?
"Ja, jeg er nemlig ligeglad," gav han Rosalie ret og stak tungen ud imellem tænderne i retning af Avery.
Post by Avery Slughorn on May 30, 2016 16:29:25 GMT
”Det er så meget løgn” afbrød Avery, da Lyle påstod, at de to piger ville være ham en klods om benet på en togt ind i den forbudte afdeling. Det havde da aldrig været noget problem tidligere. Interessen for papiret blev dog lidt større, da det kom frem, hvor han havde det fra. Der var så meget mere mystik omkring Lyles familie, end der var omkring hende og Rosies. Seriøst, hvis hun stjal en side fra en af hendes fars bøger, ville alle da bare falde i søvn. Magiens Historie. Gab.
Joken med forureningen af hans blod afviste han ret hurtigt, om end Avery lige fik sneget et ”Vi er også flottere end dig, så måske det bare trækker op til din fordel”, da han rakte tunge af hende. Blikket gled over Rosies skulder og ned på papiret. ”Så… Hvad skal vi?” spurgte hun nysgerrigt. Igen, det der med bare at sige ja, uden at vide på forhånd, hvad hun sagde ja til, var et af hendes fremmeste karaktertræk.
Post by Rosalie Dodderidge on May 30, 2016 17:34:46 GMT
Rosalie nærstuderede det svagt krøllede papir. Gad vide hvor længe han havde båret rundt på det? Et lyst bryn skød i vejret og hun kiggede lidt på ham, som han forklarede hvordan det ikke kunne lade sig gøre, at have dem med sig. Hun spidsede langsomt sine læber. "Årh det ved du da ikke en pind om!" sagde hun og rankede ryggen en smule. Hun var i hvert fald ikke nogen klods om nogens ben. Hun fnøs kort af ham og vendte de blå øjne mod papiret igen, med lidt mere interesse nu hvor hun vidste at det var fra Malfoy godset. Det løb hende næsten ned af ryggen bare ved at tænke på, hvad der mon gemte sig af mystiske ting.
Rosalie små lo over venindens ord, og trak lidt i en af sine krøller. "Det kan du blive bedre" sagde hun og smilede stort til dem begge. Hun trak lidt på sine skuldre. "Den har virkelig været krøllet længe, og nogen af bogstaverne er helt væk" sagde hun og vendte og drejede papiret, for og se om det var fordi hun holdte det forkert. Måske man skulle bruge en form for besværgelse på det, før det medgav hvad man egentlig skulle gøre.
Post by Carlisle Malfoy on May 31, 2016 7:09:28 GMT
Himlende med øjnene rystede Carlisle på hovedet over pigernes påstand om, at de så bedre ud end ham. Selv hvis de havde ret, var det underordnet. Han havde ikke i sinde at blande blod med dem, hvis det ville have nogen som helst indflydelse på hverken hans gode udseende eller blodets renhed.
Afventende blev blikket vendt imod Rosalie, der forsøgte at tyde papirets udtværede bogstaver. ”Selvfølgelig har det været krøllet længe. Jeg har haft det i lommen hele dagen,” forklarede han, som om det var ganske åbenlyst. Han snuppede papiret fra hende - hendes evner til at læse gamle bogsider var tydeligvis uduelige - men måtte sande, at han ikke selv fik meget mere ud af de falmende bogstaver. "Men der er billeder," lød det tøvende fra ham. "Vi skal bare gøre ligesom på billederne." Noget med en kniv, et par hænder og noget blod - så svært kunne det vel heller ikke være.
Post by Avery Slughorn on May 31, 2016 9:14:14 GMT
Løftet op på det yderste af sine tåspidser for at kunne spejde over kusinens skulder, havde Avery ikke mere held med at tyde de svage bogstaver. Hun dumpede tilbage på fødderne, da Lyle tog papiret og selv gik i gang. Da han til sidst kapitulerede til billeder, sukkede hun opgivende.
”Slanger” sagde hun og kiggede på ham, som om det var almen viden, at Slytherin elever krøllede papir væsentligt mere end alle de andre. Taget hendes eget note system i betragtning, skulle hun nok ikke tale for højt. Hun var dog enig i, at billederne måtte være lige så gode at gå ud fra som teksten. Hvem havde også nogensinde læst det, der stod med småt?
”Fint, men hvad skal vi helt præcist lave en pagt om?” spurgte hun og kiggede imellem de to venner, inden hun fandt sin stav frem og slog en enkelt gang med spidsen i luften efterfulgt af et ”Accio, kniv”. Kort efter stod hun med en af de skarpe knive nede fra køkkenet i hånden.
Post by Rosalie Dodderidge on May 31, 2016 10:56:17 GMT
Rosalie havde aldrig prøvet, med vilje at skade sig selv, selvom det med at blande blod lød ganske harmløst. Det var jo bare symbolsk. Den blonde heks blev ikke nemt skræmt, og alligevel var der ét eller andet over det der stak lidt til hende, men til dels også gjorde det utrolig spændende. Hun skævede lidt til Carlisle på sin ene side, og Avery der ihærdigt forsøgte at se over skulderen på hende. Smilet hvilede på hendes læber lidt endnu.
Rosie var sikker på at ingen af deres notater til sammen var værd at snakke om. Hun vidste i hvert fald selv, at hun ind over de sidste eksaminer havde været lidt på spanden i forhold til at tyde hvad hun engang selv havde skrevet. Det havde været et rent helvede. Hun skar en grimasse. "Kunne de ikke også bare tilføje billeder i alle slagsbøger" sagde hun og små lo lidt. Hun havde altid været mere visuel, eller at prøve tingene af først. Hun fulgte de utydelige bogstaver, til de billeder der var vist.
"At.." begyndte hun og tøvede lidt. Hun havde egentlig slet ikke overvejet hvad de skulle lave en pagt om. Men hele idéen kom jo af at hun snart blev syvende års elev, og at hun med tiden gik ud af Hogwarts, hvor de to andre havde et år mere. Hun vred sine fingre. "At vi aldrig vil glemme hinanden, i hvert fald" pointerede hun og kiggede skiftevis på de to venner. "Og at vi aldrig vil såre hinanden" dét punkt var i hvert fald vigtigt for hende selv.
Post by Carlisle Malfoy on Jun 5, 2016 16:04:51 GMT
”Løver,” faldt modsvaret, idet han rullede med øjnene af Avery. ”Lommer er tilfældigvis vældig brugbare, når det kommer til at bære ting. Hvor gemmer I måske jeres noter? Under jeres kæmpe egoer?” Lommer var bygget til at gemme på småting, og at tingene blev lidt krøllede under vejs, var der intet at gøre ved, når de blev udsat for queerditch træning i regn og slud.
Bekræftende nikkede han af Rosalies ord. ”Ja, præcis!” medgav han ivrigt. ”Vi skal jo sørge for, at du ikke glemmer os.” Med smalle øjne og et udspekuleret smil kiggede han på hende, før opmærksomheden blev fanget af kniven i den anden venindes hånd. ”Vi skal vel skrive det ned på et stykke pergament, så vores løfter bliver foreviget, og så skal vi bare snitte i vores hænder.” Det lød så ukompliceret - hvad kunne gå galt?
Post by Avery Slughorn on Jun 5, 2016 19:22:24 GMT
"I vores hoveder" statede Avery hurtigt, da Lyle havde rullet med øjnene af hende og spurgt hvor de gemte deres noter. Lommer var ikke på samme måde indbygget i en kjole, som i et par bukser, men skulle Avery være helt ærlige, så tog hun jo heller ikke så gode noter, at der var behov for at gemme dem.
Rosies forslag til pagtens indhold lød meget fornuftigt. De skulle ikke glemme hinanden og de skulle ikke såre hinanden. Selvom Avery i sin naivitet ikke troede på, at det nogensinde ville blive et problem, var hele tanken om en pagt dog stadig ganske indbydende. "Du skriver Rosie, du har den pæneste håndskrift" forlangte Avery, som hun stadig stod med kniven i hånden. Gad vide hvor meget blod, der skulle bruges til at forsegle sådan en pagt?
Post by Rosalie Dodderidge on Jun 5, 2016 19:59:44 GMT
"På pergament.." sagde Rosie stille og så ned. Hun var langt fra god til at huske hvad hun havde fået at vide til sine timer. "Jeg forsøger dog ikke at krølle dem" sagde hun så hurtigt. Det retfærdiggjorde intet. Men ærligt, så var ingen af dem særlige påpasselige med deres ting. Så ingen af dem skulle vist snakke. Hun glattede den røde kjole ud og så lidt skiftevis på Lyle og Avery. "Mit ego er altså ikke særlig stort" forsøgte hun at sige og skulede let til sin ven. "Ave har nok for os alle tre" hun lo let.
Hun kiggede småforvirret på Avery. "Så har i to virkelig en ulæselig og grim håndskrift" sagde hun og kunne ikke lade være med at skrælle af grin. Hun rystede på hovedet og gik hen til sine få ruller af pergament og sin bog for at fiske sin fjerpen op. Hun var trods alt kommet direkte fra sin sidste time, og havde ikke gidet at aflevere sine ting på sin seng. Men som Avery havde forlangt begyndte hun roligt at skrive de første par forslag op. "Ergh. Jeg hader blod" kom hun egentlig i tanke om og strakte ryggen. Men hvis det betød at de alle tre ville være knyttet for livet, så kunne hun nok gøre det. "Det er bare et lille snit ikke?" hun kiggede på Lyle som stod med det forsøgt udglattede papir.
Post by Carlisle Malfoy on Jun 5, 2016 20:46:38 GMT
Caslisle slog sig ganske billedligt i panden, da han hørte pigernes svar.
”Nej, nej,” lød det i et toneleje, der tydeligt udtrykte frustrationen over at være blevet misforstået. ”Jeg mener, hvor gemmer I de noter, I allerede har skrevet ned?” Det var jo netop dét, der havde fået dem til at rynke på næserne – at han havde gemt pergamentet med den udførlige beskrivelse af seancen i sin baglomme, hvor det var blevet krøllet til ukendelighed. Han skulede af Avery. ”Selvom jeg ikke er spor i tvivl om, at dit hoved er tomt nok til, at du kan gemme adskillige stykker pergament derinde.”
Carlisles håndskrift var bestemt ikke nogen fryd for øjnene; de klodsede kragetæer var stort set ulæselige, når han i hurtige strøg overførte tanker til pergament. Et ivrigt nik samtykkede derfor, da Avery bad Rosalie om at skrive ned. Da den lyshårede pige udtrykte sin frygt for blod, kunne han ikke dy sig for at drille hende.
”Nej. Der skal ret meget blod til – næsten en halv liter,” spøgte han. "Det kræver et ret dybt snit. Måske ryger der endda et par fingre i processen."
Post by Avery Slughorn on Jun 5, 2016 21:00:18 GMT
Med en målmands glimrende reflekser slog Avery hurtigt ud efter Carlisles arm, da han omtalte hendes hoved som tomt. Det var i den grad ikke tomt, hun fyldte det måske bare op med de forkerte ting.
Rosie smuttede over efter papir, imens stod Avery og vejede kniven i hånden. Hun så da heller ikke ligefrem frem til at skulle skære sig for at fuldføre pagten, men nogen skræk for blod havde hun trods alt ikke. Det skulle jo også bare overståes. Når først de havde gjort det, ville de være lidt sejere, end de var nu.
"Hold op med at skræmme hende" sukkede Avery, da Lyle gik i gang et overdrevent drabeligt svar til Rosie. Hendes kusine skulle jo helst ikke bakke ud nu. Ikke før de var bundet for livet!
Post by Rosalie Dodderidge on Jun 6, 2016 13:30:54 GMT
Rosalie selv var næsten lige så dårlig til at komme til at krølle sine papirer. Hun havde dog ingen lommer, så det hele flød bare rundt, og det var langt fra altid hun kunne finde sine lektier, eller de noter hun skulle bruge.
Hun skævede lidt til Lyle da han begyndte at forklare hvor meget blod der egentlig skulle til. Hun skar en grimasse. "Årh du er så fuld af løgn." sagde hun og rakte tunge. Alligevel kunne hun mærke nervøsiteten stige en lille smule. Lige indtil Averys ord gjorde det klart for hende at hun blot var blevet drillet. Det kunne Rosalie godt klare, hun var trods alt ikke uskylden selv. Selvom hun af de tre, var den der kunne slippe afsted med det. De lyse krøller og blå øjne hjalp en del på det. "Du gør det først så" sagde hun og pegede på Lyle. Nu når han var så smart i munden kunne han tage en for holdet og vise hvordan man skulle gøre.