|
|
Post by Willow Shacklebolt on May 29, 2016 19:02:09 GMT
Willow havde ikke kunne overskue at være med til turen til Hogsmeade idag og havde i stedet gemt sig i et hjørne i Slytherins opholdsstue, hvor hun forsøgte at skjule sine blanke øjne bag ved en bog. Hun så flygtigt op hver gang døren blev åbnet og flere elever kom tilbage fra deres tur, men hun talte ikke med nogen af dem og krøb blot mere sammen i sin stol og forsøgte at koncentrere sig om læsningen. Hun kunne dog ikke tænke på andet end sin søster og al det der var sket for nyligt. Det gjorde hende ked af det.. sur.. vred.. og ensom. Hun ville ikke miste sin søster, for hvem havde hun så tilbage? Hun havde jo næsten ingen venner på Hogwarts. |
|
|
|
Post by Paxton Malfoy on May 29, 2016 19:35:53 GMT
Det havde været en udmærket tur til Hogsmeade. Gaderne proppet med fragmenter af folks liv, i løbet af få sætninger. Fascineret af folks evner til at udtrykke følelser, både de uægte, men også de ærlige, var de taget hjem igen. Paxton havde egentlig ikke noget formål for denne eftermiddag. Han havde gjort sine pligter som vejleder, og som ærefrygtig elev, og kunne endelig underholde sig selv med noget han ønskede at gøre; at snakke.
Ikke fordi han havde i sinde at hjælpe nogen (hvem troede du han var?) men måske stikke næsen i sager, der egentlig ikke vedkom ham. Han blev dog draget af ulykker, som om han ønskede at tage dem på sine egne skuldre, selvom det var problemer, han slet ikke kunne tage stilling til. På en måde, hobede problemerne sig også op, kom ham i møde som lette somemrbriser. Paxton havde ikke vandret alt for lang tid på gangene, før han snusede ind i opholdsstuen der tilhørte til Slytherin, hans kære hus han også tilhørte, som alt andet i denne afdeling. Rummet ekkoede af Paxtons sko som trådte ind i lokalet og betrådte trægulvet, som virkede blankt, men ej renligt.
Ekkoet blev afbrudt af en snøften. Paxton spidsede ører og snart, fandt han kilden til den lette snøften; vejlederen for Slytherin. Eller, den ene af dem, hvad var jo den anden. Men hvad i alverden lavede hun på gulvet, tudende? Paxton beragtede hende varsomt, inden der kom et smil på læberne, hvorefter han satte sig på hug;
,,Sådan et kønt ansigt burde ikke se så ulykkeligt ud," sagde Paxton, for hun så ulykkelig ud. Hvordan læberne krængede, øjnene der var knebet sammen. Han tiltede hovedet på skrå, mere undersøgende end ellers.
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on May 29, 2016 19:53:12 GMT
Willow havde forsøgt at være stille, som hun sad der i sin stol og gemte sig bag bogen. Alligevel så det ud til at den opmærksomme Malfoy havde spottet hende og det var modvilligt at hun sænkede bogen og så ham i øjnene. Hun så meget op til den ældre dreng og brød sig ikke om at han havde set hende sådan.
"Hrmf. Du smigrer. Så køn er jeg ikke." Bemærkede hun og rettede sig lidt op mens hun foldede bogen sammen og lagde den på det nærmeste bord med en elegant bevægelse.
"Havde du en god tur til Hogsmeade?" Spurgte hun og rettede lidt på sit hår i et forsøg på at gøre det lidt glattere.
|
|
