|
Så...
May 28, 2016 22:03:11 GMT
Post by Pomona Ollivander on May 28, 2016 22:03:11 GMT
Pomona var blandt den flok af unge magikere der var vej deres vej ned til storsalen. Snakken blandt eleverne gik på hvor spændte de var - nogen mere end andre - på hvad menuen denne aften bestod af. Galamin, der hele tiden slikkede sig om munden, var bestemt i den spændte ende. Pomona gik i sine egne tanker, da de nærmede sig løvernes opholdstue. Diskret satte hun mere og mere ned i fart, til hun til sidst havde løsrevet sig helt fra sin gruppe, der hurtigt kom flere skridt foran hende. Pomona trak sig ud til siden og trippede lidt med fødderne, mens hun skjult skævede hen mod de grupper af løver, der med mellemrum kom ud af døren. Efter lidt fik hun øje på en krøllet manke og nåede lige at skubbe sig op fra sin dovne læneposition op mod væggen, da hun fik øje på vennegruppen der fulgte ham. Hun nåede ikke at tænke meget, før hun tvang sig selv gennem mylderet af elever og stødte sin skulder ind i Diarmads egen, så det tilfældigvis var hende muligt at skubbe ham et par skridt bagud. “Beklager, jeg..”, startede hun ud, før hun trådte et skridt mere bagud, så der igen var luft mellem dem. “MacFusty…”, tilføjede hun i en påtaget overrasket tone, før hun rømmede sig engang. Hvad havde hun overhovedet gang i?
|
|
|
Så...
May 29, 2016 16:02:36 GMT
Post by Diarmad MacFusty on May 29, 2016 16:02:36 GMT
Hvor eleverne var Hufflepuff boede i stueetagen, befandt Gryffindors sig helt oppe i tårnet. Ikke, at nogen andre end eleverne fra de enkelte kollegier for alvor vidste hvor de andre boede. Det var dog mærkbart nok, at alle Gryffindors elever kom væltende ned af trappen til indgangshallen næsten samtidig denne aften. Diarmad fulgte med flokken og var nær væltet direkte ind i Pomona. Snuble gjorde han ikke, men primært fordi han havde gode reflekser. Til gengæld nåede han, at ytre et irritabelt "hvad laver du, din id..."
Da gik det endelig op for ham hvilken lillahåret heks, der havde standset ham. Pludselig mundlam, klappede han selvsamme i og så blot anklagende på hende.
|
|