Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Benevolence Wright on May 28, 2016 14:03:11 GMT
Foråret havde sat sine spor, de gode af slagsen. udover at været var blevet betydeligt bedre, så var alt også grønnere, og derfor gav det Benevolences humør et lille skub, på dage hvor hun måske ellers havde det med ikke at være i det bedste humør. Som altid havde hun været alene de sidste timer, hvis ikke man talte hunden og gårdens andre dyr med. Kattene havde løbet omkring hendes ben, at hun til tider havde været ved at falde, og havde derfor måtte true dem lidt med høtyven. Det var ikke til at få gjort noget færdigt med legesyge killinger omkring ens fødder.
Hun var endt henne ved brønden, afgrøderne på den lille mark, og grønsagerne i haven skulle vandes. Det var det eneste dårlige ved solrige dage; at regnen ikke altid viste sig i de mængder som man havde brug for. Hun vidste derfor at hun skulle gå et par gange med spanden. Det var blandt andet tider som disse at hun godt kunne mangle et ekstra sæt hænder.
Post by Bowman Wright on May 28, 2016 21:31:28 GMT
Bowman var dødtørstig og havde forladt smedjen for, at skaffe både ham selv og Blair lidt vand, at drikke. De kunne have brugt magi til, at fremtrylle det, men brøndens vand var koldere og han gik efter det med et næsten ensidigt fokus, kun for at stoppe op og smile kort til sin svigerinde.
Som sædvanlig var han ikke den store taler, men hans lettere spørgende blik og nikket imod brønden, talte sit eget sprog.
Post by Benevolence Wright on May 29, 2016 9:44:39 GMT
Benevolence var et praktisk menneske, hun benyttede derfor kun stave, når det virkelig var nødvendigt, da den i sig selv, også kunne være praktisk. Den første spand med vand blev hevet op af brønden og sat på jorden. Da hun rettede sig op igen, så hun at hun ikke længere var alene ved brønden. "Bowman.." hilste hun med et roligt smil. Hun skævede mod smeden. "Går det frem ad?" hun vidste godt at svogeren var en mand af få ord, og gjorde sit bedste for ikke at stille alt for dybe spørgmål.
Hun plaskede lidt vand i hovedet, og strøg hænderne igennem det lyse hår. Det kunne blive alt for varmt når man var igang i flere timer. Hun overvejede om hun efter vandingen skulle fokusere på gøremål som foregik inde i huset, der var vidst lidt køligere end ude.
Post by Bowman Wright on May 29, 2016 16:26:37 GMT
Bowman var varm, men ikke overophedet nok til, at have smidt noget af tøjet eller overskredet sin egen sans for anstændighed. Højlandet oplevede yderst sjældent hedebølger og selv nu var der en vind, der svalede for majsolens hede stråler. Ved svigerindens direkte opmærksomhed fik metalbetvingeren det en anelse mere varmt og han kløede sig let i nakken med en brummen.
"Madam MacBoons låse er snart færdige," brummede han, før han skævede mod spanden med vand. "Vi er tørstige, så..."
Post by Benevolence Wright on May 29, 2016 16:44:45 GMT
Et af Benevolence lyse bryn skød i vejret. Det var den kvinde som hendes mand sidst havde snakket om. Smilet falmede dog ikke, og hun nikkede. "Ja Blair sagde noget om at hun havde bestilt en del" sagde hun roligt. Hun fulgte hans blik ned til spanden.
"Tag endelig" sagde hun hurtigt. Dog gik der ikke længe før hun fortsatte. "Det kan være der ikke er længe til i også er sultne?" Det var ikke fordi det ville sætte en stopper for de planer hun ellers havde haft, for mad skulle de alligevel have på et eller andet tidspunkt. Solen stod på sit aller højeste, hvilket udover at det gjorde varmen stærkere, og indikerede at det var ved at være tid til frokost. Hun forventede ingen hjælp, da de to metalbetvingere med sikkerhed havde nok at se til. Alligevel skævede hun mod sin svoger.
"Er det nu du skal lære hvordan man bager brød?" hun sendte ham endnu et smil.
Post by Bowman Wright on May 29, 2016 20:07:55 GMT
Bowman fyldte de to krus han havde med, før han skævede lidt til sin svigerinde og trak sigende på smilebåndet. Gud eller hans præster sagde vist noget om hvor mange måltider man burde spise, men dels var Bowman ikke blandt mugglere længere og dels var han en bred mand, der havde brug for meget mad, når han arbejdede.
Blikket ud af øjenkrogen blev til gengæld ganske direkte ved spørgsmålet og hans bryn fløj lidt op. "Lære?" Hans undren var tydelig. "Det kan jeg da?"
Post by Benevolence Wright on May 30, 2016 10:19:53 GMT
Benevolence havde været så vant til at gøre alt det huslige, og hvad der ellers førte med alene, eller med hjælp fra Josselyn, at tanken ikke havde strejfet hende før nu, at Bowman, og Blair for den sags skyld nok også kunne bage brød, endda også lave mad måske? Hun bøjede hovedet en smule forover. "Jeg beklager min forhastende konklusion" sagde hun med et lille smil.
"Du kan jo overveje at tage en pause fra smeden, og gøre mig med selskab" sagde hun roligt. Hun havde intet imod at småsludre hen over brønden, men vidste også at de nok alle tre var godt sultne. Det var ikke en hurtig grød der skulle røres sammen. Nej det var frokost, hvilket betød at det var lidt udover det kedelig og ensformet som grød godt kunne blive.
Post by Bowman Wright on May 31, 2016 17:27:16 GMT
Bowman havde ikke løftet en finger for husholdningen siden han kom tilbage og det var primært den dårlige samvittighed over selvsamme, der trak i ham. Han endte med, at konkludere, at Blair kunne vente lidt med at få vand, før han nikkede til forslaget og lod spanden falde ned i brøndens vand igen med et dæmpet plask.
Processen med bagning var ham ikke ukendt, men han lod alligevel Benevolence tage det første skridt og skævede en enkelt gang tilbage mod smedjen, før han fulgte hende ind i huset.
Post by Benevolence Wright on May 31, 2016 17:39:23 GMT
Benevolence bar ikke nag over hvad hun forventede af sin familie, hun forsøgte, men ikke langt fra forestille sig hvad hendes svoger havde været igennem, i de seks år de ikke havde set ham. Nok var hun efter sin mand, men lod stadig Bowman være. Det meste af tiden. Hun havde trods alt kun foreslået ham at hjælpe hende. Hun var dog glad for at han havde endt med at gøre hende selskab. Det ville Blair sikkert forstå.
Med hænderne rundt om spandens hank, gik hun med rolige skridt mod døren til køkkenet, som stod halvt på klemt. Inden for satte hun spanden fra sig ved vandfadet, som hun fyldte halvt op. Hun tog sit forklæde på og søgte hurtigt køkkenet. En stor skål blev placeret på træbordet, og de resterede ingredienser blev fundet.
"Du har vel intet imod at starte så?" spurgte hun med et roligt smil. "Så vil jeg nemlig ordne æggene imens" hun havde planer om æggekage, men skulle et smut ud efter løg og tomater.
Post by Benevolence Wright on May 31, 2016 18:39:28 GMT
"Fra hønsene..." sagde Benevolence og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kløede sig lidt i det lyse hår, og var selv en smule forvirret over sin svoger. Hun rømmede sig svagt, for at ændre på den akavede stilhed.
"Æggekage." sagde hun så for at besvare hans undren.
Post by Bowman Wright on May 31, 2016 19:17:20 GMT
Bowman trak en anelse på smilebåndet over det tørre svar fra svigerinden og himlede let med øjnene, før hun besvarede det spørgsmål han egentlig havde ment og forståelsen lyste ham en anelse op.
"Med svinefedt?" Begejstringen var et øjeblik nærmest barnlig. Selvfølgelig fik de æg ofte - hønsene lagde dem trods alt jævnligt - men det var ikke fordi deres kost var overdådig på gården. Der skulle ikke så meget til for, at glæde en simpel smed. At begge mænd var mere komplicerede end som så, var mere underliggende.
Post by Benevolence Wright on May 31, 2016 19:54:29 GMT
"Ja, ellers ville det jo ikke være det samme" sagde Benevolence med et roligt grin. Det var rart at se ham lyse mere op, det var et sjældent syn for Wright mænd. Hun tog kurven under armen og forsvandt i kort tid ud til hønsehuset for at samle æg.
Efterfølgende forberedte hun ildstedet og smurte panden ind i smør, før hun selv tog en skål hvor i hun kunne slå æggende ud i og blande med mælk og mel. Hun så sig lidt over skulderen. "Mon Blair tror du er faldet i brønden?"
Post by Bowman Wright on May 31, 2016 20:45:40 GMT
Før hans rejse havde han ofte smilet. Han havde altid været stille, men han havde absolut ikke altid været så alvorlig, som han var nu. I dag var der dog en tydelig kontrast mellem hans sædvanlige seriøsitet og det pludselige smil på de bløde læber. Han fulgte sin svigerinde kort med blikket, før han gav sig til, at blande ingredienserne til brødet.
Da Benevolence kom tilbage, så han ikke op, men fortsatte blot roligt sit arbejde, indtil hun brød tavsheden og fik et enkelt, dæmpet fnys fra den bredskuldrede mand. "Måske. Eller har fået forstoppelse..."
Post by Benevolence Wright on Jun 2, 2016 10:50:50 GMT
Benevolence vidste ikke altid hvordan hun skulle tackle det hele. Det var ikke fordi Bowman ikke var velkommen, for det havde han altid været. Der var bare sket så mange ting i hans liv, som var svært for hende at sætte sig ind i, selvom hun forsøgte. Hun var derfor bare glad når hun så de sjældne glimt af den mand han engang havde været, som måske ville vise sit ansigt noget mere.
Hun fulgte sin svogers bevægelser, og havde ikke noget at indvende, det gik fint, og uden at hun ville indrømme det, gik det bedre end hun havde forventet det. På det punkt skulle hun ikke sammenligne de to brødre, selvom de var ens på mange punkter. Hun brød ud i latter over hans ord, og nikkede i enighed. "Han kan også være så opslugt af sit arbejde, at han slet ikke har skænket det en tanke" sagde hun og rystede lidt på hovedet.