|
|
Post by Sirrah Zabini on Apr 24, 2016 15:27:44 GMT
Professor Eklund,
Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer. Jeg faldt blot over denne, kuriøse passage i en af mine bøger og det slog mig, at du måske ville sætte lige så meget pris på den, som jeg gjorde. Det er, trods alt, altid en god idé at dele sine observationer med sine ligesindede.
Med håb om, at alt er vel --- Sirrah sad i en rum tid og betragtede sin egne, sirlige bogstaver og det korte brev, der var absolut uskyldigt, men føltes grænseoverskridende i hendes øjne. Der var ingen tvivl om, at al kontakt med den ældre professor burde ophøre. På trods af det var han stadig den første, der var dukket op i hendes tanker, da hun var faldet over den mærkværdige beskrivelse af en grif og en drage, der levede sammen i de østeuropæiske bjerge. Blikket gled fra brevet, til den ordrette afskrift hun havde gjort fra bogen og hun betragtede det længe, før hun resolut foldede begge stykker pergament sammen, forseglede det med voks og opsøgte sin egen ugle, for at sende brevet afsted. Det var naturligvis kun ord udvekslet mellem en lærd til den næste, rent professionelt. Det sagde hun i hvert fald til sig selv, som hun betragtede dyret forsvinde mod det skotske højland. |
|
|
|
Post by Harald Eklund on Apr 24, 2016 15:51:40 GMT
Harald sad en sen aften og rettede sine elevers stile, han havde modtaget brevet tidligere, men ikke turde åbne det før nu. Han overvejede om det var en kort afvisning, eller om hun skrev at hun ville mødes igen. Han havde selv tænkt på at kontakte hende, men hendes opførsel havde været så blandet sidste gang de havde set hinanden at han ikke vidste hvad han skulle tænke.
Midt i en stil om varulve, måtte han dog lægge fjerpennen fra sig og række ud efter brevet som han åbnede så hurtigt at man skulle tro det gjaldt hans liv. Hans øjne havde hurtig læst det og han vidste ikke helt om han var lettet eller skuffet, hvad betød dette? Hun havde tænkt på ham men ikke foreslået yderligere kontakt. Han besluttede sig dog for at svare, hvilket endte med at han skabte en bunke af krøllede pergamenter ved siden af sit bord.
Kære Sirrah Zabini
Tak for Deres brev, det er en meget interessant tekst, gad vide hvem der var den første til at opsøge den anden? Mon dragen tog det første initiativ eller var det griffen der charmerede sig ind på det skællede bæst? Det kommer vi vist aldrig til at vide..
Hvordan har De haft det siden sidst? Heroppe går det stille fremad, det er snart eksamens tid og jeg har travlt, men jeg ser frem til at se mine elevers præstationer og håber at det kommer til at gå godt.
Sig mig, kommer De til Beltane i Hogsmeade?
Ser frem til Deres brev
- Harald
|
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Apr 24, 2016 16:17:48 GMT
Sirrah var for længst gået i seng, da det hakkede mod en rude og hun vågnede, en anelse forvirret, kun for at indse, at det var en ugle. Med et tæppe om skuldrene og lysende tryllestav, lukkede hun skodderne op og lod dyret komme ind, så hun kunne frigøre den fra sin dyrebare last. Da hun krøb tilbage i seng, var hun nået at blive kold og på trods af sin omtumlethed over lige at være vågnet, brød hun seglet og læste brevet med et smil på læberne. Det var dog først den næste morgen, at hun satte sig ned for at skrive et svar, munter over dele af brevet, men med svagt hamrende hjerte over det sidste. Professor,
Du har nok ret. Jeg håbede ellers, at du ville have nogle teorier. Alle jeg kan komme op med synes ganske vanvittige. Hvem skulle have troet, at to så viljestærke væsner skulle kunne leve sammen?
Jeg har det godt. Bøgerne er væsentlig mere fredfyldte end mine rejser. Jeg nyder det nu. Det samme kan sikkert ikke siges, for dine elever. Jeg mindes fra min egen skoletid, at der var de, der hellere ville se en drage i øjnene end at skulle studere. Må man sige det til en professor?
Hvad angår Beltane, så vil jeg være til min kusines bryllup. Jeg har hørt, at festen vil fortrække til landsbyen på et tidspunkt.
Ses vi der?
Sirrah |
|
|
|
Post by Harald Eklund on Apr 24, 2016 19:58:44 GMT
Kære Sirrah
Det glæder mig at høre at du har det godt og at bøgerne tiltaler dig, det er vigtigt at beskæftige sig med noget man finder interessant.
Selvfølgelig må du sige det, jeg er ikke så nærtagende som man tror, selvom jeg ved jeg ind i mellem virker en smule reserveret.
Eleverne har mange blandede oplevelser ja, men jeg forsøger at hjælpe dem igennem så godt jeg kan, det er desværre bare ikke dem alle der tror på sig selv.
Det glæder mig at høre, jeg håber vi ses og at du nyder festen.
Jeg vil være på De Tre Koste i løbet af de sene timer
Harald
|
|
|
|
Post by Sirrah Zabini on Apr 24, 2016 20:08:59 GMT
Harald,
Det er mit håb, at dine elever finder ud af, at de sagtens kan.
Jeg vil prøve at finde dig.
Vi ses.
Sirrah |
|
