|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 24, 2016 22:28:01 GMT
Det var sommer, det var sol og det var søndag. For familien Shacklebolts, som var hedninge ind til benet, havde det dog absolut ingen konsekvens. Deres hviledag var som alle andre og det eneste, der for alvor adskilte sommerdagene fra resten af året var tilstedeværelsen af lille Willow, som ellers var på Hogwarts. Dette selskab betød dog også, at Kallie var blevet sat af sit arbejde og henvist til børnepasning for en enkelt dag. Hun ville have været utilfreds i høj grad, men betalingen faldt i form af Natas' lettelse over ikke selv at skulle til Hogsmeade for, at kigge på nye rober til sin yngste datter. Den glæde tilfaldt i stedet hendes storesøster, som netop var steget ud af pejsen i De Tre Koste og børstede sig fri for sod med diskrete håndbevægelser.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 24, 2016 22:47:58 GMT
Willow var ankommet først og stod pænt og ventede på sin storesøster, mens gæsterne i De Tre Koste morede sig. Hun følte sig stadig en smule utryg ved stedet, her var mange forskellige slags mennesker og nogle af dem var ret mærkelige. Derfor var hun hurtigt henne ved sin søster, da hun kom ud af pejsen. "Her er mange mennesker idag" Bemærkede hun og så sig omkring, mens hun rettede unødvendigt på sin kjole.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 24, 2016 22:59:43 GMT
Kalliope dog sin lillesøsters arm med et muntert fnys og førte hende med sig ud af kroen. "Her er altid mange mennesker," konstaterede hun. "Er du ikke vandt til det fra Hogsmeadeweekender?"
Hovedgaden var ikke anderledes end De Tre Koste. Det var sommer og folk kom piblende ud fra deres huller. Alle havde ærinder og flettede sig ind imellem hinanden, som de gik til og fra.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 25, 2016 10:10:15 GMT
Willow skævede mod sin søster, hun havde aldrig fortalt hende at hun egentlig holdt sig fra Hogsmeade weekenderne for at studere. De skræmte hende en smule, hun havde ikke så mange venner og der var aldrig nogen der gad følges med hende. "Nåh jo selvfølgelig." Sagde hun og nikkede, mens hun holdt sig tæt på søsteren da de kom ud på hovedgaden. "Tror du jeg må få en der er lidt stærkere i farven i år?" Spurgte hun og så spørgende på sin søster mens hun smilede forventningsfuldt.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 25, 2016 10:33:20 GMT
Kalliope tog Willows arm, som de bevægede sig ud af kroen og ned af hovedgaden. Hendes opmærksomhed var på omgivelserne. Der var lommetyve nok og hun havde penge med til at betale syerskerne for deres besvær.
"Nu må vi se hvad vi kan betale," svarede hun afslappet, men sympatisk med søsterens ønske. Hun havde selv foretrukket mørkere blå nuancer og de var dyre, at fremskaffe. "Hvad ville du gerne have, hvis du kunne bestemme helt selv? Grangrøn?"
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 25, 2016 10:44:49 GMT
Willow nikkede til storesøsterens ord, hun var ikke forkælet og forstod at hun ikke altid kunne få det hun pegede på. Det var i forvejen en stor ting at hun skulle have nyt tøj. "Ja, grangrøn ville være smukt." Sagde hun og forestillede sig kjolen i sine tanker. "Men helt sikkert en mørk udgave af grangrøn.. Ligesom de store træer i skovene i Wales." Sagde hun og smilede til sin søster.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 25, 2016 20:20:38 GMT
Kallie så hen på lillesøsteren og fnøs muntert. "Aha. En mørk gran," gentog hun underholdt. "Jamen så lad os se, om vi kan klare det. Det er vigtigst, at det er uld, så du kan holde varmen."
Hun lød helt som sin mor og trak lidt på smilebåndet af det. "Er der nogen drenge, som du prøver at se godt ud for? Eller er det mere de andre piger?"
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 25, 2016 21:35:08 GMT
Willow nikkede smilende, det var lige netop den farve hun mente og hun var glad for at søsteren ikke forsøgte at overtale hende til noget andet. Da hun nævnte det andet køn spærrede Willow øjnene op og skar en grimasse. "Drenge? Ad, nej tak." Sagde hun og skubbede hagen frem. "Der er ingen af mine klassekammerater der er interessante i hvert fald.. " Sagde hun, men smilede en anelse da hun kom i tanke om nogle af dem på årgangen over hende. De var egentlig søde nok, nogle gange.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 26, 2016 19:02:17 GMT
Et latterfnys forlod Kalliope, som dog hostede diskret for at skjule det og smilede lidt, som hun gav lillesøsterens arm et klem. "Nej, så siger vi det. Er det kun skolearbejdet, der er interessant så?"
Nogen gange mindede Willow lidt for meget om hende selv, men hun var til gengæld kommet efter det med drengene efter sin skoletid. Det ville Willow utvivlsomt også.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 26, 2016 19:10:57 GMT
Willow smilede stort og stolt over søsterens spørgsmål, for det var det selvfølgelig kun. "Ja! Jeg har alt for travlt med studierne til at have tid til at se efter drenge." Sagde hun og løftede hovedet lidt. Hun var lidt bedrevidende og arrogant nogle gange og så sig selv som bedre end de tøser der kun talte om drenge. "Jeg vil ikke bare giftes og have børn.. selvom jeg ved at det er det jeg burde.. " Sagde hun og skar en grimasse.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 26, 2016 21:06:54 GMT
Kalliope stoppede op midt på gaden og vendte sig om imod sin søster. Hun lagde to fingre under hendes hage og løftede hendes hoved op med et temmelig bestemt blik.
"Det er ikke det du burde," konstaterede hun, en anelse skarpt. "Du er ikke forpligtet til, at leve op til de krav. Du er en Shacklebolt. Du har en hjerne og du har muligheden for at blive noget større. Hører du?"
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 26, 2016 21:51:51 GMT
Willow kunne ikke andet end at se sin søster i øjnene, hun smilede forsigtig over hendes ord og lettelsen over budskabet var ret tydeligt i hendes blik. "Det gør jeg." Sagde hun og smilede en smule bredere. "Jeg vil også gerne blive noget mere end bare en hustru.. men hvad?" Sagde hun og rynkede sine øjenbryn.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 26, 2016 22:31:16 GMT
Kalliope rankede sig lidt, sin lave højde til trods kunne hun fylde meget. Hun hev søsteren videre hen af gågaden. "Hvad end du har lyst til," svarede hun, en kende bestemt.
"Hvad kan du lide? Astronomi?" Ikke det mest originale bud, men immervæk noget af et familieerhverv.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Mar 26, 2016 22:44:56 GMT
Willow smilede eftertænksomt og overvejede hvad hun egentlig bedst kunne lide, der var så mange interessante ting. "Astronomi er jo helt sikkert spændende.. Eliksirer er dog også utrolig interessant og det samme er Mørkets Kræfter." Sagde hun, mens hendes tanker vandrede langt væk. Hun var interesseret i mørk magi, dog ikke med ambition om at gøre skade på nogen.
|
|
|
Post by Kalliope Shafiq on Mar 26, 2016 23:20:37 GMT
Kalliopes mundvige sitrede lidt. "Mmh," brummede hun bekræftende. De nåede den rigtige butik og hun åbnede døren for sin søster.
"Alle tre gode muligheder. Husk at sørge for, at få gode U.G.L.'er i dem, hvis du er interesseret i en karriere indenfor dem," rådede hun, som hun også selv trådte indenfor.
|
|