|
Post by Devyn Ollivander on Mar 3, 2016 19:30:59 GMT
27-02-1360, de sene aftentimer
Der var efterhånden gået en god håndfuld timer siden ceremonien og Devyn havde stadig ikke fået snakket med Dymphna. Til gengæld havde han fået en del indenbords på de timer han havde været på De Tre Koste. Det var han dog imidlertid ikke den eneste der havde og den muntre stemning var tydeligvis til stede. Der gik dog ikke længe før han fik øje på veninden og forlod den gruppe af mennesker han i netop det øjeblik havde snakket med dem. Hans undskyldning til dem var svag, den bestod blot af en gestus og nogle ord der blev mumlet så meget i, at han knapt nok selv vidste hvad det var.
Han kom forbi de mennesker han måtte forbi for at komme hen til hende og hilste med et smil, et "Tillykke Dym!" og et par åbne arme.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 20:26:48 GMT
Dymphna havde tiltrukket sig en del opmærksomhed denne aften, men hun havde efterhånden intet imod det. Nu tog hun imod alles gode ønsker om fremtiden med et stort smil og det samme gjorde hun overfor Devyn, da hun fik øje på ham i mængden. Hun undskyldte sig også hos de mennesker hun talte med og skyndte sig hen til ham. "Devyn!" Udbrød hun og lagde armene om ham mens hun grinede lidt. "Kan du tro det? Jeg er gift!" Sagde hun og løftede sine øjenbryn, mens hun smilede stort. Den løsslupne stemning i krostuen havde hjulpet på Dymphnas ellers konstante generthed.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 3, 2016 21:05:00 GMT
Devyn gav Dymphna et solidt kram, hvorefter han bredt smilede over hendes begejstring. "Næsten ikke!" svarede han lidt i samme tonefald som hende, men også grinende. Det var jo gået så hurtigt.
"Hvordan er det så? Du er jo en frue nu." Han så højest interesseret på hende, da han meget gerne ville vide hvad hun havde at sige. Umiddelbart overvejede han ikke rigtig at det var sandsynligt at det ikke var så meget at sige efter den korte mængde tid, for det var alkoholen egentlig ret ligeglad med; almen fornuft og den slags, altså.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 21:26:48 GMT
Dymphna grinede let over Devyns spørgsmål og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun smilede en anelse. "Jeg har kun været det et par timer Devyn." Sagde hun og løftede sine øjenbryn lidt, inden hun smilede mere. "Men det er helt fantastisk! Tænk at jeg kunne slippe væk fra min rædsomme irske familie. Jeg er så lykkelig." Sagde hun og måtte tørre sine kinder fordi et par glædestårer var ved at trille ned af dem.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 3, 2016 21:46:43 GMT
Devyn rynkede sine øjenbryn en anelse sammen ved hendes påpegning og endte med at nikke lydløst til det. Som hun fortsatte lyste han mere og mere op, hvad der klart tydeliggjorde hvor glad han var på hendes vegne. Alligevel kunne han ikke holde sig fra at understrege det. "Det glæder mig virkelig, Dymphna."
For en stund gik han i stå mens han så på det kønne ansigt. "Hør, må man få den fulde historie på et tidspunkt? Og hvornår må man møde ham? Jeg har alt for mange spørgsmål."
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 21:57:52 GMT
Dymphna grinede endnu engang over hans ord, hun havde altid syntes godt om Devyn. Hans måde at tale på gjorde hende glad og derfor gav hun ham endnu et kram og knugede ham derfor ind til sig mens hun græd en anelse. "Selvfølgelig må du få den fulde historie." Sagde hun og trak sig væk. "Du må få alle detaljerne! Om hvordan jeg sneg mig op på hans værelse med ham.. og ja.. selvfølgelig du må komme forbi en dag og møde ham." Hun smilede mildt til ham og krammede ham derefter igen. "Devyn du er sådan en dejlig ven"
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 4, 2016 18:15:20 GMT
Devyn modtog krammene med stor glæde og knugede også hende ind til sig. Han var ikke altid den store krammer, men når det kom til Dymphna skulle der være end grund hvis ikke han skulle have lyst til en venskabelig omfavnelse. Han lo samtidig over det overordnede i hendes fortælling. Han glædede sig allerede til det hele.
"Tak, Dym. Jeg synes at du løber med medaljen og trofæet og hvad man ellers kaster efter vindere." Meget kort var et undrende blik, over sine egne ord, at finde i hans øjne. "Vil du danse?" spurgte han derefter, fortsat i muntert toneleje, og gjorde en gestus mod de dansende magikere.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 4, 2016 18:57:31 GMT
Dymphna rystede lidt på hovedet over hans ord, hun var langt fra en vinder, men det ville hun ikke bringe op nu. Hun ville hellere danse med ham og have det sjovt, der ville nok gå lang tid inden hun fik sådan en mulighed igen. "Ja gerne" Sagde hun og smilede til ham inden hun tog hans hånd og gik ud til de dansende gæster. Der nejede hun overdrevet for ham og grinede derefter fjollet, inden hun rakte sin hånd til ham igen.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 4, 2016 19:34:15 GMT
Devyn tog gladeligt imod hendes hånd og fulgte hende ud til de andre. Ved hendes overdrevne nej så han sit snit til overdrevet at bukke med en meget seriøs mine. Ved hendes fjollede grin rystede han på hovedet over hende for at leve op til den seriøse mine han havde lagt sine ansigtsfolder i.
Han tog hendes hånd og tog de første skridt på en meget udfarende måde og kunne dermed ikke længere holde masken.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 4, 2016 20:41:20 GMT
Dymphna kunne ikke holde masken mens Devyn gjorde et nummer ud af at bukke for hende og hun måtte kæmpe en brav kamp for ikke at grine meget. Det hjalp dog da de begyndte at danse, men kun et øjeblik, for Dymphna begyndte igen at grine. Hun endte med at blive stående et stykke tid og grine af, fordi hun fandt ham så morsom og hun havde fået lidt at drikke. I stedet for at danse, lagde hun hovedet mod hans skulder og forsøgte at få vejret.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 4, 2016 21:13:14 GMT
Devyn stoppede op da Dymphna stod stille og så på hende med et smil der kun ventede på at brække ud i et grin. Han førte sin hånd op til hovedet hun havde placeret mod skulderen og aede hende over håret i en beroligende bevægelse.
"Jeg ved godt at det er hårdt, men jeg må bede dig om at tage dig sammen, Dym. Du ødelægger.. mit... potentiale." Han startede højtideligt, selvom smilet ikke kunne skjule sig i stemmen, men begyndte at grine hen mod enden. De trin han præsteret var slet ikke i nærheden af at se godt ud.
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 4, 2016 21:45:52 GMT
Dymphna så op på ham og rystede lidt på hovedet, men kunne stadig ikke lade være med at smile. "Årh Devyn du er altid så fjollet." Sagde hun og grinede lidt, men ikke så voldsomt som tidligere. "Jeg burde lære dig at danse, sådan rigtig. Til adelsfesterne var der ikke plads til fjollerier." Sagde hun og så på ham med et sigende blik. "Vil du måske ikke finde dig en sød pige?" Spurgte hun og smilede drillende til ham.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 4, 2016 21:58:43 GMT
Altid så fjollet, gentog hans tanker, og han sendte hende et skævt smil. At hans tanker kunne gentage hvad der var blevet sagt til ham var alligevel lidt af en præstation med hans promille.
"Jeg kan altså godt danse normalt, Dym. Måske ikke lige... 'rigtigt adeligt'.. hvad end det er." Devyn tænkte meget kort inden han vendte tilbage. "Faktisk: lær mig det endelig!" Han lyste op. "Og er det så vigtigt en kvalitet, Fru Nygift? Hvis det står så slemt til, kan man så ikke finde en med to venstre fødder, der ikke kan tillade sig at dømme én?"
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 5, 2016 12:42:33 GMT
Dymphna nikkede til hans forslag og grinede afdæmpet. "Jo, måske, men vil du gerne have en klodset kone?" Spurgte hun og løftede øjenbrynene lidt, mens hun så ham i øjnene. "Først skal du rette dig ordentligt op." Bemærkede hun og puffede lidt til hans skuldre. "Og løft hagen.." Hun så smilende på ham inden hun stillede sig ved siden af og begyndte at vise ham trinene. "Til venstre til højre, frem to skridt, tilbage to skridt." Derefter stoppede hun og så på ham for at se hvordan han klarede sig.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Mar 6, 2016 19:18:36 GMT
Devyn smilede en smule ved hendes spørgsmål og trak blot lidt på skuldrende til det. Det var ikke noget han havde tænkt så meget over selvom han da muligvis ville foretrække en elegant én af slagsen når det kom til stykket.
Han fulgte Dymphnas instrukser og prøvede rent faktisk at gøre det godt. Da det kom til trinnene startede det også fint - en enkelt gang fik han fejlplaceret sin fod, men uden at det skabte en større kædereaktion af ups.
|
|