Kongen af pjalter [P]

Mønten havde ganske vist brændt en smule i lommen på Tjalf i den senere tid, men han havde en smule til overs - nok til, at han kunne bedrive en god portion tid i Perlen, inden han igen måtte ud og skrabe sammen. Tjalf havde, lige siden han havde fundet ud af at stedet eksisterede, været stamgæst på bordellet. Han kunne tilfredsstille både den ene og den anden lyst; det eneste negative var, at han virkelig blev nødt til at opføre sig ordenligt, når han var det.

Tjalf havde taget den reneste trøje han havde på, den var mørkegrøn. Dertil havde han sine normale brune bukser og læderstøvler. Han trådte indenfor og var allerede velfornøjet. Han måtte naturligvis slukke tørsten først, og se om der var nogen han kendte - og måske Gi selv, inden han fandt en kompagnon og gik ovenpå. Han spottede hurtigt den særprægede Gi - der var ikke mange asiater i London, og satte i hans retning. Der var en betragtelig størrelsesforskel på de to, selvom Gi ikke var at kimse af, som man ikke kunne undgå at bemærke, da Tjalf venskabeligt hilste bordellets ejer med et nik og et smil. Han overvejede at placere sin store bjørnepote af en hånd på Gis skulder, men tog sig i det.

"Du udnytter altså stadig mennesker med ingen anden udvej?" spurgte han; et spørgsmål der havde mange variationer men altid fandt vej imod Gi, når han mødte ham. Det var næsten en hilsen i sig selv. Det var naturligvis glædespiger og -drengene som Tjalf talte om, selvom man vel kunne argumentere for, at folk som ham selv vel blev udnyttet mindst ligeså meget.
"Brændevinen, ikk'?" iagttog han derefter imens han kort overvejede om han havde penge til det - og det havde han trodsalt endnu. Så længe det ikke blev for meget af det gode. "Hvor gemmer i det henne? Har du så jeg også kan få et krus?" fulgte han hurtigt op imens han tog plads ved siden af. Tjalf tog ikke synderligt på vej af, at han nok havde afbrudt en samtale - men han hilste så trodsalt de andre tilstedeværende, der alle var folk han havde set hos Perlen før, med en hurtigt håndsalut.

Tjalf smilede først af Gi's indledende bemærkning og slog så en høj latter op over hans næste. Det var sgu utroligt hvad Gi kunne slippe afsted med, fordi han var den han var. "Knægt" var ikke noget han blev kaldt, og havde det ikke været den gode asiat der havde benyttet udtrykket, så havde han taget det særdeles ilde op. "Ja tak, jeg skal prøve" svarede han bare og fik havde han bedt om selvsamme brændevin de andre sad og spyttede lidt i. Han havde drukket den en hel del gange før og det var en af de farlige ting ved bordellet: Tjalf lå ikke ofte under for en risiko for at bruge for mange penge med glædespigerne - stedets alkohol derimod. Phew.

"Jeg har hørt en lille fugl kvidre om, at nogle af de adelige ikke bryder sig om stedet her, fordi der er adgang for den betalende pøbel" med tryk på "betalende", så var det faktisk sandt nok, at det var noget Tjalf havde hørt. Om rygtet i sig selv holdt vand vidste han ikke, hvorfor han ligeså godt, ganske bramfrit, kunne spørge Gi om det. Gi vidste, tænkte Tjalf, at man kunne kalde ham mange ting, men hverken løgner eller rygtespreder. "Er det rigtigt? Står dit valg af klientel i vejen for lidt god mønt? Eller er os borgerlige måske alligevel at foretrække?"

Tjalf betragtede en smule kritisk Gi som han talte, og sænkede øjenbrynene. Ja, han måtte nok rykke fat i den dumrian der havde fortalt ham. Der var vist tale om en rigtig idiot, og Tjalf havde været ligeså stor en klovn, at han havde videregivet det.

"Ja, du har vist fundet en god niche her." medgav Tjalf og så en anelse bebrejdende på den middelaldrende mand. "Virkelig fundet et hul i markedet, som ganske givet er særdeles lukrativt" han så ned i sit krus og så over på Gi igen. "Men hvem betaler prisen? Fastholder du ikke dine arbejdere, i deres position?"

Tjalf trak på skuldrene imens han uenig rystede på hovedet efter Gis første bemærkning og lyste så op i et skævt smil efter hans anden. Den gode Gi tog ikke ligefrem fejl på dét punkt.

"Tja, det kan jeg vist ikke sige mig fri for" begyndte Tjalf og slog en smule ud med hænderne "Men jeg er vel bare ligeledes et symptom, ikke?" forsøgte han så og tog en slurk af sit krus, inden han forsatte med et saligt udtryk i ansigtet: "En understimuleret, u-uddannet arbejder. Jeg kommer også her fordi jeg heller ikke her andre steder at gå hen..."

Det var ganske vist en mere generel betragtning, da Tjalf var lige en anelse for smart til, at kunne opfylde sine egne kriterier. Han var jo ganske åbenlyst mere end bare en sølle, uskolet buemager.

Tjalf sendte Gi et smørret grin som han næsten anklagende gav ham svar på tiltale. "Selskabet tiltaler mig nu ganske fortrinligt" begyndte han og sendte et nik til manden ved siden af Gi, der dog øjensynlig ikke bemærkede det - eller i hvert fald ikke reagerede. "Men nuvel, godt ord igen" fortsatte Tjalf og vendte opmærksomheden tilbage til Gi. "Jeg sætter jo pris på stedet her som enhver anden, men intet jo helt pletfrit, er det?" spurgte han og førte igen sit krus til læberne, hvor han nød smagen og følelsen, som han sank brændevinen.

Tjalf havde udset sig flere favoritter blandt Perlens arbejdende glædespiger og det var nok ikke helt tilfældigt, at flere af dem var nogle som han havde idéer om, at han kunne overbevise om, at finde sig en anden karrierevej. Han opildnede ikke til opfør eller noget i den stil, men forsøgte bare at tale dem til fornuft - eller hvad han nu ellers ville kalde det. Flere havde givet udtryk for, at det arbejdede der, fordi det var langt bedre end alt andet arbejde de kunne få; både i løn og i goder, og så var det var det jo svært at argumentere imod, da det var meget muligt, at de havde ret.