Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Artemis kunne godt lide når der blev holdt selskaber, især når hun selv stod for det. Hun mente jo at ingen andre end hende selv kunne skabe sådan et endestående arrangement, og var da også i tidens løb blevet rost for hendes planlægning og udførelse. Hun gik utrolig meget op i at folk havde det godt, men så sandelig også at Gaunt slottet blev fremvist på bedste måde. Dog skulle man ikke fylde dem i hoved og røv. Der var tilpas med alt. Hun hang ikke ved sin mand hele tiden, og forsøgte at mingle sig med gæsterne. Hun havde heller aldrig oplevet at folk havde takket nej tak. Der var nærmest faste datoer på deres fest, og hun håbede også at de nærmest allerede efter den første fest skrev den næste bag øret.
Artemis lyste altid op, i det ellers dunkle slot, og var virkelig i sit Es til selskaber som disse. Dog sad hun lige nu ved bordet og stirrede hen imod sin mand fra tid til anden som stod og talte med en lille lyshåret pige. Hun knyttede hånden stramt om sin gaffel inden hun vendte hovedet til sin side. Hun overvejede at rejse sig og finde noget andet at lave. Appetitten havde hun mistet og hun kunne ærlig talt knapt holde den mad hun allerede havde spist inde fra blot synet af ungen med fe hår.
Post by Kenna MacMillan on Feb 21, 2016 23:57:35 GMT
Kenna var Ealair MacMillans førstefødte og der var flere grunde til at han havde taget hende med til selskabet hos Gaunt i aften. Hovedsageligt var det for at finde hende en ægtemand. Han ønskede at gifte hende væk snart; han var dog ikke så desperat, at han ikke også havde sine krav.
Kenna havde fulgt sin fader i hælene det meste af aftenen, men var endelig blevet efterladt for sig selv. Hun var kort efter blevet budt op til dans, hvilket hun havde takket ja til. Nu var sangen dog over, og efter høfligt at have taget afsked med den unge herre, så hun sig rundt efter en tjener med bakke, der kunne hjælpe hende med at få slukket tørsten.
Artemis havde rejst sig fra bordet. Hun var blive umådelig træt af den bordherre hun var endt hos. Efter middagen havde folk ikke mere faste pladser, de fleste var alligevel igang med en dans eller små sludrede i små grupper. Artemis kunne ikke fordrage halvdelen af dem og gik nu bare rundt og betragtede dem i et forsøg på ikke at afbryde sin mand, selvom det inderst inde havde været det hun aller mest havde lyst til.
Dog havde hun efter en søgen endelig fundet en tjener som ikke havde travlt. Øjnene blev knebet tæt sammen. "Vi mangler mere vin." sagde hun som om det automatisk var en ordre. Hun tog det sidste glas og kiggede på den rødhåret pige ved hendes side. "Kenna. Ikke?" hun gjorde sig også den dygtighed at kende alle navnene på sine gæster. Det kunne knibe og der var vist flere rødhåret piger til selskabet. Hun bøjede i nakken og sendte hende et kort smil.
Post by Kenna MacMillan on Feb 24, 2016 19:13:07 GMT
Det var endelig lykkedes Kenna at lokalisere en tjener i rummet, og hun havde netop taget det næstsidste glas til sig selv, som fruen af huset sluttede sig til dem. Kenna trådte automatisk et lille skridt tilbage, af ren høflighed, og betragtede hende diskret, som hun gav en ordre videre til tjeneren mellem dem. Kvinden var lige så smuk som alle sagde.
Et svagt glimt af tilfredshed opstod i det brune, da kvinden genkendte hende. “Ja, Frue”, svarede hun hende, og bøjede ligeledes nakken høfligt i hilsen. “De og Deres mand har et meget fint hjem. Jeg er især imponeret over jeres vægmalerier”, fortalte hun i en rosende tone, og lod kort øjnene glide rundt i rummet, før hun med et lille smil mødte kvinden med blikket igen.
Post by Artemis Gaunt on Feb 25, 2016 12:23:08 GMT
Artemis studerede pigen nøje. Fra top til tå. Lige fra kanten på hendes kjole, til sømmene, udskæring. Til og med også hvilke sko man kunne se på de små fødder. Vigtigst af alt var dog ansigtet. Artemis havde nok aldrig gået hen til hende, havde hun haft det afskylige blonde hår, med mindre det var for at irritere hende eller smide hende på porten. Smilet var stramt og de grønne øjne en anelse smalle. Hun bøjede nakken en smule mod den yngre kvinde, da hun trådte tilbage, hun tilkendegav for hende at det var i orden. Hun kiggede kort ned i sit glas.
"Jeg går ud fra de more dem?" spurgte hun halvt om halvt fraværende da blikket nu gled over salen med mennesker. Hun holdte vejret da hun igen skimtede sin mand endnu engang. Dog smeltede smilet en smule ved den andens ord, og hovedet blev igen vendt mod hende. Hendes mørke lokker rykkede lidt på sig. Hun nikkede langsomt. "Det pynter på det med den rette belysning." sagde hun og tog en tår af sit vinglas. Normalt var der trods alt ret mørkt og koldt over det hele. Med mindre man var i det rum man helst sad i. Så sørgede Artemis for at der var nogenlunde varmet op. Hun forsøgte da også at give stedet lidt liv med nogen farver. Men ikke for meget. Gaunt sjælen skulle jo stadig ligge over slottet som en tung tåge. Folk skulle jo egentlig været halvt skræmt for at komme der.
"Åh ja. De fleste er af min mands familie." sagde hun roligt. Dog hang der også et af hende selv fra deres bryllup, og et af deres børn. Resten ville nok komme med årene. Heldigvis talte ingen af billederne, selvom hun af og til var sikker på at de gjorde, de virkede så levende.
Post by Kenna MacMillan on Feb 29, 2016 18:51:38 GMT
Kenna tænkte ikke at kvinden gjorde sig nogen anelser om præcis hvor meget af sig selv hun faktisk gav væk. Kenna var øvet i at se gennem minespil, og det gik hende ikke forbi, hvordan den ældre kvindes blik faldt på sin mand. Hun var dog klog nok til at kun at kaste diskrete blikke efter kvinden, og da kvinden så på hende igen, virkede Kenna fuldstændig upåvirket af hvad hun lige havde observeret.
“De er alle meget fine”, roste hun vægmalerierne. “Især det af Deres børn. De må være stolte af Dem. Hvor gammel er De nu? Cecily er den ældste, ja?”, spurgte hun ind til hendes børn, da hun vidste at det ofte var et sikkert emne blandt adelskvinder.
Det var ingen hemmelighed at Artemis ikke havde et særlig godt øje til unge piger med blond hår, og hun gjorde sig overhovedet ikke umage med at lægge en dæmper på det. Men hun kunne lige så let påstå noget andet, og forvirre folk. Hun så det ikke så meget som en svaghed, for hun vidste jo at hendes mand i sidste ende kom tilbage til hende. Så det var ikke altid hun bekymrede sig. Men hun brød sig ikke om at være tilskuer, når de unge adelspiger ville forsøge sig med Geoffrey. Det betød bare at de nok ikke ville blive inviteret til den næste fest, i et stykke tid i hvert fald. Dog var hendes opmærksomhed nu vendt mod den rødhåret pige som stod ved hendes side.
"Jeg syntes de er grimme." sagde Artemis og kunne ikke lade være med kort at grine. Det blev dog drunket, i mængden af vin der fyldte hendes mund, eftersom hun havde ført glasset op. Hun sukkede svagt, men var dog enig i hendes ord om hendes børn, det var også en anden maler. "Ja, han har fanget dem godt" sagde hun og nikkede med hovedet. Hun løftede et bryn over hendes interesse i børnene. "Jo, Cissi er otte år, og Simon er fem" sagde hun roligt med et lille smil. Begge børn var sorthåret, dog havde Cecily klare blå øjne efter sin far, og Simon havde de stikkende grønne, efter sin mor. Dog begge meget fine. Smilet blev liggende på hendes læber lidt endnu. "Har de børn?" spurgte hun roligt? Hun vidste at Kenna var ung, men Artemis selv var tæt på de 21 da hun fik datteren.
Post by Kenna MacMillan on Mar 5, 2016 20:06:01 GMT
Kvindens ord, efterfulgt af en noget morbid latter ifølge Kenna, fik en mærkbar rynke frem på hendes pande. Kvindens spøg, hvilket hun stærkt gik ud fra det var, faldt langt fra i Kennas smag, men hun havde manerer nok til at smile af kommentaren, på trods af det ikke var et smil der nåede hendes øjne.
Kenna nikkede til kvindens informationer om børnene og noterede sig tilfreds at hun havde haft ret. Kvindens næste kommentar fik næsten et skuffet udtryk frem i Kennas ansigt. Hun vidste at hendes fader ikke var lige så velset som hans broder, men hun håbede alligevel, at folk i deres omgangskreds til dels vidste hvem hun var. “Nej, den glæde har jeg endnu at se frem til”, forklarede hun kvinden. “Jeg er endnu ikke gift, Miss”, forklarede hun videre, før hun sendte kvinden et høfligt smil.
Artemis var ikke kendt for at spøge, men man kunne aldrig vide om det hun sagde var tættere på sandheden eller løgnen. Hun så det ofte som et spil, og en måde at skjulte hendes sande hensigter. Hun kiggede roligt på den unge kvinde, de grønne øjne hvilede lidt på hende, inden opmærksomheden igen kort gled rundt i rummet. Hun glattede let den lilla kjole og rettede på et par krøller. Det tomme vinglas hun stod med i hånden blev hurtig skiftet ud da hun fangede et nyt glas hos en forbipassende tjener.
Artemis vidste nok godt hvem hun var, og hvilken familie hun tilhørte, men lige i dette øjeblik havde hun ikke helt overblik over hvem af de unge piger til selskabet der var gift og havde børn. Det var med sikkerhed gået forbi hende. For normalt var Artemis en der altid havde styr på sine gæsters, og deres families foretagende. "Men forlovet må du vel være? - Der er ikke mange unge piger der har udsigt til bryllup for tiden" sagde hun med et svagt suk, om det var fordi der var mangel på ægtemand eller andet vidste hun ikke. Hun sendte hende et roligt smil og bøjede lidt i nakken. "Har deres øje fanget nogen interessandte unge mænd?" spurgte hun så og tog et skridt tættere på Kenna. Var hendes far ikke allerede igang med at få hende forlovet, kunne Artemis med sikkerhed hjælpe hende, så hun ikke blev sendt i favnen på en gammel mand.
Post by Kenna MacMillan on Mar 8, 2016 20:46:44 GMT
Hendes spørgsmål fik Kenna til at hæve sit ene bryn i en svag, skeptisk grimasse. Hun var ikke kvinden der skulle komme på tværs med en kvinde så betydningsfuld som Artemis Gaunt; hendes spørgsmål faldt dog ikke i helt god jord hos Kenna, der pludselig følte sig i en situation, hvor hun blev svært bedømt af kvinden.
“Ikke endnu, Miss”, forklarede hun hende i et venligt smil. Det næste spørgsmål fik antydningen af et smil frem på hendes læber. Hun tog en tår af vinen, mens hun lod blikket glide rundt på selskabet. “Interessante mænd er ikke en mangelvare i dette selskab; jeg er dog påpasselig med at tage forhastede beslutninger”, desuden var det hendes fader der havde det sidste ord alligevel.
Artemis var ikke en der ofte skulle overveje sine ord nøje, det hændte at hun måtte tage et skridt tilbage og se det hele an, men i dette sammenhæng, havde hun absolut ingen hæmninger, og når der var alkohol indblandet kunne man ofte slippe godt afsted med det meste. Hun var jo heller ikke en kvinde uden betydning. Langt fra. "Det skal nok komme er jeg sikker på. Man skal heller ikke tage den første. De er ikke altid de bedste. Du gør dig klogt i at se dine bejlere an" sagde hun så og sendte den unge pige et roligt smil.
Hun kunne ikke være mere end enig med Kenna, over hendes konstatering. "Det har du så evig ret i" sagde hun med et lille grin. Hun nikkede roligt, over den efterfulgte sætning. "Det er godt." sagde hun roligt. Lidt som hun næsten lige havde påpeget, måske der sad et kløgtigt hoved på pigebarnet alligevel. Ikke at Artemis straks havde stemplet hende. Men hun havde det nu svært ved de fleste unger piger, dog følte hun at hun nok ville ende med at komme godt ud af det med Kenna.
Post by Kenna MacMillan on Mar 10, 2016 19:59:41 GMT
Kennas tanker om kvinden var ambivalente. Hendes selskab var dog ikke uønsket, og Kenna tog sig selv i at blive lettere irriteret, da hun ud af øjenkrogen fangede sin far i at gøre et tegn, der tydeligt indikerede at hendes tilstedeværelse var behøvet.
“Jeg beklager, men det ser ud til, at min opmærksomhed er krævet andetsteds”, undskyldte hun sig høfligt. Hun sendte kvinden et smil i oprigtige folder, som hun bøjede nakken lige så forsigtigt. “Jeg er glad for at jeg fik muligheden for at snakke med Dem her til aften; en fornøjelse jeg håber på kan gentages”
Post by Artemis Gaunt on Mar 11, 2016 15:37:09 GMT
Artemis fulgte pigens blik, og et smal smil viste sig på hendes læber, da hun fandt ud af at det irriterende grimasse på hendes unge ansigt ikke var over Artemis, men over dennes far, som tydeligvis krævede datterens opmærksomhed.
Hun nikkede langsomt og forstående med hovedet og tømte sit glas. "Det kan hænde" sagde hun roligt og kiggede på Kenna. "Det kan det med sikkerhed" lovede Artemis inden hun trådte et skridt til siden da den unge pige gik mod sin far. Artemis selv ville nu gå på jagt efter sin mand.
