|
Post by Agnes Slughorn on Feb 20, 2016 8:51:22 GMT
Agnes havde ikke tit fri om aftenen. Eleverne kunne blive syge på hvert tidspunkt af døgnet, men der var alligevel øjeblikke, hvor hun var bedre i stand til at gå end andre. Desuden var hun ikke længere væk i Hogsmeade, end at en patronus eller en ugle kunne nå hende hurtigt. Desuden kunne man hurtigt blive gal, hvis man ikke så andet end indersiden af slottets vægge. Af samme grund trådte hun ind på den velkendte kro og tog en indånding af den tykke luft af piberøg og mennesker. Allerede da var et smil på hendes læber. Hun efterlod kappen og den spidspuldede hat ved indgangen og glattede den skinnende, blommefarvede kjolen indenunder en enkelt gang, før hun vendte sig ud mod rummet og søgte efter bekendte ansigter. Umiddelbart fandt hun ikke nogen, men lod sig ikke slå ud af det. I stedet gik hun op til disken og bestilte en ingefæløl med kirsebærsirup. Der var nu noget ganske tilfredsstillende over igen at være blandt voksne magikere, andet end dem på lærerværelset.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 21, 2016 20:31:41 GMT
Devyn havde endnu engang bevæget sig ind til Hogsmeade og kroen, der efterhånden havde fået mere status i hans mentale rum. Han havde lige betalt for og modtaget sin øl da han vendte sig, tog en tår og var på vej til at gå længere ned i lokalet for at sætte sig. Det blev han i midlertid forhindret i da han fik øje på én han genkendte, men ikke havde set i mange år efterhånden.
Der gik et par millisekunder hvor han lige skulle sikre sig at det rent faktisk var samme person, inden han så smilede roligt til hende. "Agnes?" lød det fra ham i et retorisk spørgsmål - han var trods alt ikke rigtig i tvivl. Af den grund lod han heller ikke nogen tid i stilhed hvori hun kunne svare, og fortsatte i stedet: "Jeg tror ikke at jeg har set dig siden du gik ud af Hogwarts."
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 20:44:06 GMT
Agnes så op ved lyden af sit navn og der gik kun et øjeblik, før hun genkendte den yngre mand. Hendes ansigt lyste med det samme op i et overrasket smil. "Devyn," udbrød hun og tøvede ikke, før hun skubbede sig på benene i en glidende bevægelse og trak ham ind i en omfavnelse.
Ganske kort, før hun trak sig væk igen og så på ham med varme i de mørke øjne, selvom hun ikke havde set ham i årevis. En dæmpet latter undslap hende. "Jeg var slet ikke klar, over at du var blevet voksen," konstaterede hun drillende.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 21, 2016 21:02:20 GMT
Devyn spejlede ubevidst hendes smil og lagde sine arm om hende i hendes omfavnelse. For enden af den anden arm havde han stadig et krus øl som han ikke ønskede at hælde ud over hende ved at tage begge arme i brug.
Af hendes drillende kommentar grinede han og rystede lidt på hovedet. Aldersforskellen havde jo virket noget voldsommere i de yngre aldre. "Få nu ikke dine forventninger for højt op," lød hans respons der bar præg af useriøsitet.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 21, 2016 22:16:15 GMT
Agnes' tænder forblev blottet i et smil og hun kneb øjnene muntert sammen over hans ord. "Det kunne ikke falde mig ind. Der skal også være plads til sjov," konstaterede hun og gjorde tegn til, at han skulle tage plads ved siden af hende.
Selvom det var år siden, de sidst havde set hinanden, var der ingen forbehold og oprigtig interesse lyste ud af hendes øjne, som hun drejede sig mod ham og skænkede ham sin fulde opmærksomhed. "Hvordan har du det?"
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 22, 2016 16:26:17 GMT
Ved Agnes' gestus satte Devyn sig ned på pladsen der var ledig ved siden af hende. Han stillede sit krus på bordet og lænede sig tilbage i sædet imens han så mod hendes ansigt med et fornøjet smil.
"Jeg har det godt," svarede han og så samtidigt nysgerrigt på hende. "Hvordan har du det selv? Hvad laver du nu?" Han kunne sagtens have stillet flere spørgsmål, men følte at det måske var på tide at holde inde hvis han rent faktisk ønskede svar.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 22, 2016 21:18:55 GMT
Agnes så på Devyn med oprigtig interesse. Hun havde kun gode minder om den yngre troldmand og var allerede ganske godt tilpas i hans selskab. Agnes havde aldrig rigtigt været typen, der nemt blev ukomfortabel. "Jeg er faktisk netop vendt tilbage til Hogwarts," konstaterede hun med en munter glød i de mørke øjne. "Som sygeplejerske."
Det var stadig nyt, men hun var godt tilfreds med jobbet. Og livet generelt, konstaterede hun for sig selv, som hun tog en tår fra sit krus. "Hvad med dig? Er du hos din far?"
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 22, 2016 22:03:31 GMT
Devyn hævede begge øjenbryn i et smil da Agnes fortalt om sin tilbagevenden til Hogwarts. Han var egentlig meget tilfreds med ikke selv at skulle det, men fandt det ganske interessant at hun var kommet det.
Til spørgsmålet nikkede han bestemt. "Det er jeg. Under oplæring, familieforretningen, du ved hvordan det er.." Han blinkede et par gange med øjnene og så med et varmt blik imod hendes øjne; to sæt mørke øjne. "Har du fået en god start? Hvordan er det at være vendt tilbage?"
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 23, 2016 19:20:45 GMT
Agnes nikkede forstående og ikke uden nysgerrighed. Hun brændte for sit eget fag, men hun måtte alligevel erkende, at der var noget tiltalende over mystikken i tryllestavsmagernes fag. Det var dog ikke en verden, man sådan lige væltede ind i. Hun havde været på nippet til at spørge ind til det, da Devyn kom hende i forkøbet.
Smilet voksede lidt. "Det er underligt. Der er ikke så meget plads til at lave ballade nu," konstaterede hun med et muntert glimt i de mørke øjne og et sigende blik. Hun havde ikke været nogen stor regelbryder, men hun var alligevel blevet snuppet et par gange i en mørk krog med en af det modsatte køn.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 12:21:49 GMT
Devyn kunne ikke lade være med at smile over hendes svar og kunne sagtens forestille sig det, selvom han ikke havde kendt så meget til den side af hende. Måske kunne det tildeles aldersforskellen. Selv havde han ikke været mere problematisk end hvad der nu engang var normalt for unge mennesker.
"Så må du vel flytte balladen til en anden lokation. Vi kan ikke have at du sådan må opgive den.." Han blinkede drillende til hende og tog en tår af sin øl.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 16:06:46 GMT
En dæmpet latter gled over hendes læber og hun rakte ud, for at tage en enkelt, let tår fra sit krus. Hun fugtede læberne en enkelt gang og så først da på Devyn med et blik, der glimtede skælmsk og et alt andet end uskyldigt smil.
"Det kunne jeg aldrig drømme om," forsikrede hun ham, uden skrupler. Hun havde aldrig ligefrem været en af de kvinder, der sad med hænderne foldet i skødet. "Så ville livet være alt for kedeligt, ikke?"
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 19:00:13 GMT
Devyn nikkede bekræftende til hendes påstand. Han morede sig samtidig stort over hendes måde at alludere til uvornhed på, mens han næppe så alt for uskyldig ud selv.
"Det er godt at høre at afholdenhed fra ballade ikke tiltaler dig." Han tog en kort tår af sit krus og da han satte det ned fik han ikke helt rykket sig så langt tilbage i sædet som han havde været før. "Der er ingen grund til at kedsommelig-gøre livet, det stopper jo ikke dets kvaler i at ankomme alligevel."
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 19:58:14 GMT
Agnes smilede varmt over den andens svar og hun kunne kun nikke sin enighed og hævede sit krus i en lydløs skål på det. Hun satte det fra sig på bordet efter at have taget en tår og rankede sig lidt på taburetten.
"Hvad med dig? Holder du dig på dydens rette vej eller er du mere som mig?" spurgte hun muntert, men med en grundlæggende interesse for den anden troldmand. De havde haft meget til fælles i sin tid, på trods af aldersforskellen.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 25, 2016 20:44:55 GMT
Devyn deltog i den lydløse skål og fik efter at have sat sin kolde drik fra lagt hovedet en smule på sned. Over hendes spørgsmål grinede han og gled tilbage i sædet, men uden at slumpe sammen.
"Mig dydig? Både ja og nej," svarede han så. Der var bestemt områder hvor han opførte sig som det blev forventet af ham og så andre hvor det ikke lige var tilfældet. For eksempel ville han mene at høj arbejdsmoral var en dyd, og ovenikøbet også en han mentes at besidde. Nogle gange var det også en tidsrøver, så synderne ikke hobede sig op i mængder som det måske ville have gjort hvis ikke den var der. Det hele var vel egentlig en balancegang.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 20:57:27 GMT
Agnes hævede øjenbrynene ganske let, mens smilet på hendes læber stadig spillede en anelse. "Balancegang er godt," konstaterede hun. Hun praktiserede det trods alt selv.
I et øjeblik dvælede hendes blik ved ham. Det var altid sjovt at se folk fra skolen, som hun ikke havde set i årevis. Hun havde oplevet elever på hospitalsfløjen, som hun svagt kunne huske fra deres anden årgang.
|
|