|
Besøg
Sept 26, 2017 16:40:51 GMT
Post by Frida Vinter on Sept 26, 2017 16:40:51 GMT
Frida kom for det meste kun på Vildsvinet når hun ville besøge Dimas. Ind i mellem var han ikke hjemme og så listede hun så hurtigt ud derfra som hun kunne, men lige i aften var hun heldig. Hun bankede forsigtig på døren til hans kammer og ventede høfligt på svar, inden hun åbnede den og smilede skævt til ham. "Det er mig en evig gåde hvordan du kan leve et så ukristeligt sted som dette." Kommenterede hun og grinede lidt mens hun nikkede ned mod den larmende kro nedenunder. "Jeg tror vist at jeg blev slået i måsen to gange mens jeg gik herop." Bemærkede hun og fnøs.
|
|
|
Besøg
Sept 26, 2017 16:56:58 GMT
Post by Dimas San Nicolas on Sept 26, 2017 16:56:58 GMT
Dimas fandt sig mere end godt tilpas tilbage i Skotland, selvom den nye lærlingeplads betød at han allerede var blevet mørbanket af forbandelser flere gange. Det var dog en pris han var villig til at betale - gentog han for sig selv - som han fejlede i et rejse sig for at åbne døren og i stedet måtte nøjes med at kalde. Da Frida trådte ind, smilede han dog helt per automatik.
Smilet blev dog en kende mere forlegent og han rakte op for at klø sig i krøllerne. "Det er ikke Guds bedste børn, der holder til her," konstaterede han opgivende og tydeligvis selv lidt ukomfortabel med det. "Det er jeg ked af."
|
|
|
Besøg
Sept 26, 2017 17:10:29 GMT
Post by Frida Vinter on Sept 26, 2017 17:10:29 GMT
Frida fik helt dårlig samvittighed over at have bragt det på banen, fordi Dimas gav sig til at undskylde. "Det gør ikke noget. Jeg har set tre personer dø idag så måske jeg overlever." Sagde hun og satte sig for enden af hans seng. Normalt ville hun ikke være så intim med en mand, men dette var Dimas og han var lidt noget andet. Hans kristne opdragelse gjorde at hun stolede på ham. "Vi prøver at hjælpe folk men det er svært med dem der ingen penge har." Sagde hun. Hun sørgede selv for at holde sig rask og smittefri, men det var ikke alle der havde midlerne eller den nødvendige viden.
|
|
|
Besøg
Sept 26, 2017 18:44:15 GMT
Post by Dimas San Nicolas on Sept 26, 2017 18:44:15 GMT
Dimas spærrede øjnene lidt op over hendes svar og kunne ikke andet end mentalt at tage hatten af for hende. Han flyttede sig lidt, så der var rigelig plads til at hun kunne sidde. Egentlig var det upassende at have hende på sit værelse, men til gengæld vidste han også med sig selv at intet upassende ville finde sted.
Øjenbrynene trak sig sammen. "Det må være hårdt," svarede han alvorligt. "Hvordan har du det med det?"
|
|
|
Besøg
Sept 27, 2017 7:16:07 GMT
Post by Frida Vinter on Sept 27, 2017 7:16:07 GMT
Frida trak let på skuldrene og skævede hen mod ham, inden hun sukkede let. "Det er det, men jeg klarer det. Tror jeg. Nogle dage så formår jeg at have midlerne til at redde nogen. Så det jo godt. Men vi mangler penge til at hjælpe folk - dem der ikke har råd til det selv. Og det er ikke alle rige folk der er hjælpsomme." Sagde hun med lettere blanke øjne og forsøgte at blinke tårene væk. Hun havde ikke regnet med at det ville være så intenst at være helbreder, men hun havde ikke opgivet endnu.
|
|
|
Besøg
Oct 5, 2017 19:11:17 GMT
Post by Dimas San Nicolas on Oct 5, 2017 19:11:17 GMT
Dimas' øjenbryn trak sig dybt sammen og det han følte, var uden tvivl reel empati for venindens situation. Han kunne nemt sætte sig ind i, hvad det ville sige ikke at have noget - selv havde han ikke meget mere end det han havde på kroppen.
"Jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe lidt," konstaterede han med store, reelle øjne, før han rynkede lidt tænksomt på panden. "Måske kender jeg en, der ville kunne..."
|
|
|
Besøg
Oct 6, 2017 12:10:20 GMT
Post by Frida Vinter on Oct 6, 2017 12:10:20 GMT
Frida så på Dimas med et sympatisk blik og rynkede sine øjenbryn en anelse, inden hun sukkede let. "Jeg ved du ikke har meget mere end mig Dimas. Men hvis du kender nogle.. Så vil vi være meget taknemmelige." Sagde hun og smilede en anelse. "Hvordan går det med din oplæring? Er din mester god ved dig?" Spurgte hun, bevidst om emneskiftet. Hun havde også brug for at komme væk fra den sorte død mentalt ind i mellem.
|
|
|
Besøg
Oct 12, 2017 9:16:25 GMT
Post by Dimas San Nicolas on Oct 12, 2017 9:16:25 GMT
Når det kom til penge, var der ingen tvivl om hvem Dimas' tanker først røg i retning af. Hvis ret skulle være ret, var der ret mange emner, der trak hans tanker i den retning, men det var i hvert fald et af dem. "Jeg vil prøve at undersøge det," lovede han og smilede svagt til sin veninde, før hun skiftede emne.
Han åndede tungt ud. "Det er hårdt. Jeg er allerede blevet slået til plukfisk flere gange. Forhåbentlig er det det hele værd i sidste ende..." konstaterede han og skar en grimasse, før han alligevel smilede. "Men det er spændende. Og Mester Flint ved en masse."
|
|
|
Besøg
Oct 12, 2017 16:58:23 GMT
Post by Frida Vinter on Oct 12, 2017 16:58:23 GMT
Frida kunne ikke lade være med at smile skævt over Dimas' ord. Det lød hårdt, men hans komiske tilgang til det blødte det lidt op. "Plukfisk simpelthen." Kommenterede hun stilfærdigt og nikkede et par gange inde hun så Dimas i øjnene. "Det er jo godt. Ens lærermester betyder meget. Og det er jo også noget der altid vil være brug for - ligesom helbredning. Folk har altid brug for hjælp, både med forbandelser og sygdom." Sagde hun og lagde hovedet let på skrå. Hun havde måske bare håbet på at starte med noget mere positivt som fx en fødsel.
|
|