Ludwik M. Engel

Ludwik Meine Engel

KALDENAVN Ludwik eller Herr Engel (som sagt på tysk) er det mest almindelige. Taget i betragtning af sin profession synes han at det er ganske overflødeligt at blive kaldt Lord, mens han er ved at tilse brækkede ben. Det er blot noget andet når han er på officielle besøg hos eliten.
FØDSELSDATO 13-04-1335.
ALDER 26 år.
NATIONALITET Donaueschingen, det Hellige Romerske Imperium.
BLOD Fuldblod.
SOCIAL STATUS Adelig.

Udseende

FACECLAIM Toby Regbo
UDSEENDE Ludwik fremfører sig med en karisma og rank holdning som var han enehersker af en hel nation. Alligevel er der altid noget kattevenligt ved hans smil, som om den høflige atmosfære kan forekomme let kølig.
Hans højde er lidt over gennemsnittet, mens han af kropsbygning er tynd.
Hans klæder er fine og ofte af dyrt materiale i mørke farver. Selv på jobbet nyder han til en vis grad at markere at han kommer fra en fornem stand, så om dyre klæder eller enkelte smykker bliver tilsølet af blod og kropsvæsker, det forekommer ikke som et problem for ham. Han har trods alt rigeligt af dem (tøjet).

Af mere særprægede skavanker mangler Ludwik ringe- og langfingeren på sin venstre hånd. I stedet har han to magiske fingre fra handsken af en rustning. De fungerer, men han har ingen følelse i dem. Og hvis man spørg hvad der er sket med dem, siger han at han kom op at slås med en hippogrif i Sorteskoven, der hjemme.

SÆRLIGE EGENSKABER -

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Helbreder.
Ludwik har et foretagende og er uddannet inde for embedet. Ud over det får han sin indtjening som arving af en adelig slægt og jordejer.

UDDANNELSE Beauxbatons, årgang 1353.

TRYLLESTAV Havtorn, 9” med en kerne af dragehjertebånd.

Staven tilhørende Ludwik er blevet ham erhvervet efter hans gamle gik i stykker under en duel. Mystisk nok havde træsorten der klædte ham bedst ændret sig, og det var havtornen han endte op med. Han har derfor kun haft den i relativt kort tid og skal nogle gange tolke den af samme grund, måske ligesom han af og til har svært ved at mærke sig selv og forstå egne følelser. Den er dobbeltmoralsk som dens ejermand: Glimrende i hans praksis som helbreder, hvor dens magi er stærk i helbredende besværgelser og bedøvelse. Ludwik har også følt sig mere rolig siden han fik den, og han føler at den har en opløftende virkning på ham mentalt. Men lige så ferm som den er til at redde folk og ham selv, lige så destruktiv er den til forbandelser og til at flå folk fra hinanden. Den balancerer mellem liv og død og har vist sig konsekvent ved tankeløst brug, hvis Ludwik ikke koncentrerer sig eller kaster sig over mere end han kan kapere. Det kostede ham to af hans fingre

ANDRE EJENDELE
Ludwik har en flok jagtfalke som han nyder at nedlægge bytte med i sin fritid og som han bruger i stedet for ugler til post.

Karaktertræk

PERSONLIGHED
Ludwik anses ofte som at være et godt eksempel af en ung adelsherre. Han udviser overskud og er veltalende med gode føreregenskaber, men det er langt fra hele billedet. I virkeligheden er han et af de mest uforudsigelige mennesker, og dermed er han også meget upålidelig.

Han er en individualist af selviske proportioner, og for ham vil hans personlige frihed altid komme før alle andres. Mandens tankegang og egenskaber er præget af hans adelige opvækst. Han er på mange måder traditionel, men så alligevel ikke. Med få ord er han taktisk og beregnende. Alt som Ludwik foretager sig gør han primært af egen interesse, hvis det kan komme til fordel for ham. Love, regler og normer vil han bøje for at opnå sine behov. Uanset hvad det er. Derfor ved man aldrig helt hvor man har ham, og hans motivation er som oftest en nysgerrig higen efter viden og underholdning. Samtidig er han dygtig nok til at få sin vilje pakket ind som var den for folkets generelle velbefindende og derfor til deres interesse. Ludwik er den venlige onkel, der vil klappe dig på skulderen, når du græder. Han lytter betænksomt til dine sorger og giver trøst og råd. Kun for at planlægge din afskedigelse når døren lukkes, fordi du er besværlig og står i vejen for hans planer, eller måske fordi måden du taler på irriterer ham, og han derfor aldrig har kunnet lide dig. Folk der ser igennem facaden truer hans fordelagtige livsstil og skal uskadeliggøres.

Adlens rutiner finder han rimelig trivielle, så han opsøger spænding og intriger, hvor han kan få det. Det betyder også at han tillader sig mange ting, med tanken om at han velvidende kan regne med at der som oftest hopper en syndebuk frem for at skjule ham. Udelukkende på grund af hans høje status.
Han har intet imod mudderblod eller folk af lav status, han nyder bare at gøre livet surt for folk, som skabt af en sadistisk tendens. Eller måske bunder det blot i at han har en usmag for de fleste mennesker og ser sig bedre end dem.
Hans hverdag er inddelt i personer som legetøj, konkurrenter og allierede, og han hvirvler hele tiden nye dukker ind i sit spil.

MAGISKE TRÆK Bogart: Ludwik er ikke decideret bange for det, men naturen hader ham. Måske lige med undtagelse af hans jagtfalke, der trods alt lever som i en symbiose med ham. Det er som om dyr ved hvem han er hele vejen ind til de mørkeste hjørner af hans sjæl. Og han respekterer dem derfor med hensyn til egen sikkerhed. Bogarter plejer for ham at være en variation af magiske væsner der bliver hans endeligt på forskellig vis i deres naturlige element.

Amortentia: Hjortekød, salvie og silke

Patronus: En stor komodovaran. Ludwik har kun fremkaldt den et par gange, hvor han tænkte på sin tid med en pige i Beauxbaton. En mudderblod som han tilbragte meget tid med i det skjulte. Hun hjalp ham frivilligt med flere fag, og hun satte et permanent positivt indtryk hos ham.

Veriteraserum ville kunne afsløre hans tidligere eksperimenter i sin praksis, måden han kan finde på at gøre folk syge i en evig cyklus, mordet på nogle af hans patienter eller hvordan han manipulerede sig til storhed i sin studietid.

Baggrund

FAMILIE

Laelius Engel, far. Fuldblod, adelig.
• Freya Engel, Née Fromm, mor. Fuldblod, adelig.

BOPÆL Ludwik bor i sin helbrederpraksis i Hogsmeade.
HUSALF Ludwik har to husalfer: Nemesis og Karma. Han plejer at rykke dem med sig når han er på rejse i landet.
HISTORIE Ludwiks liv har for det meste været en dans på roser. Tornene der kom i vejen er blevet afskåret dem. Sådan er det jo som oftest i adlen. På trods af at han i sin barndom ikke var uvidende om de mange moralske spørgsmål, der fandt sted udenfor familiens store jordejendomme, så bekymrede det ham ikke at der var folk der sultede eller andre mennesker der led. Det blev ordnet af et par klap på skulderen og forklaringen om at velstand og det gode liv var muligt – men at det ikke nogensinde betød bedre for alle.

Da han blev optaget på Beauxbatons tog han sig en stigende grad af magt. Han var allerede godt inde i varmen på grund af familiens kontakter og bekendte. Han havde som oftest et tæt samarbejde med underviserne og kom med forslag til administrationen af blandt andet undervisningen, og bag denne mere velansete rolle kunne han ganske afslappet infiltrere de sociale lag. Han fremstod som et forbillede, men han var nærmere en dukkefører og indirekte bølle, der fik lakajer til at være sine forlængede hænder og ører i alle sine foretagende. Hans unoder strækker sig til alt lige fra afpresning, forfalskning af dokumenter, til chikane og fysisk skade – oftest i duellering, hvor han yndede at fremprovokere sine nemesis til at deltage.
Hvis der var noget han var svag i kunne han altid fake det, indtil folk troede at han var stærk inde for faget, eller han kunne få andre til at lave sine lektier for sig.
Han havde en specifik fascination af den menneskelige psyke: Hvordan han kunne forme og fordreje den. Bag et tykt lag af karisma og veltalende charme kom han ind på livet og de inderste hemmeligheder hos mange af Beauxbatons elever, og dette benyttede han til sin fulde fordel. En evne og observationer han har udviklet og benyttet meget på siden i privat og lægelig praksis. Af mere specifikke fag syntes han godt om magiens historie – eller nærmere krigsførelse igennem magiens historie.
Selv om han som ældste søn i børneflokken var sat som arving, så havde han altid en stor grad af personlig frihed på grund af sit køn. Så længe familien anså det som fritidsinteresser og dermed ikke seriøst, kunne han gøre hvad der passede ham. Og det angik også de mange forhold til forskellige unge piger han havde.

Under lignende postulat af at han kunne udvide sine studier fik han familiens tilladelse til at komme i lære hos en af Frankrigs dygtigste helbredere. Han sugede til sig af informationer og var en meget dygtig, dog noget excentrisk student. Og alternativ. Opholdet hos helbrederen var hans legeplads, hvor han kunne eksperimentere med alt hans hjerte kunne begære. – Og det gjorde også at han udviklede sig. Nogle gange i takt med læremesterens hævede øjenbryn, men da han fik gode resultater kunne der intet blive sagt. Ludwik benyttede sig ikke kun af magiske lægemidler, men udnyttede også ganske simple værktøjer som sav og kniv eller samtaler for at lindre patienten. Nogle gange stærkt inspireret af beretninger om djævelske besættelser inde for kristendommen. Hans betragtning er at magiske lægemidler – på trods af deres effektivitet – ikke altid havde en fuld effekt på det hele menneske, der også indebar sindet. Derfor er de uegnede til alle formål. I visse tilfælde kunne et oversavet ben være et bedre alternativ end en eliksir der reparerede det fysiske legeme, ifølge Ludwik. Hvis ikke betragtningen af det hele menneske medregnedes til at overkomme traumet, kunne man lige så godt være foruden.
Når det kom til praksis var Ludwik nogle gange meget forretningsorienteret sammensat med hans eget moralske kodeks. Han var et godt menneske, syntes han selv. Han kunne finde på at tage fattige folk fra gaden ind og hjælpe dem. Folk som det var gået ham for øre at de var mordere. Voldtægtsmænd af små børn. Galninge. Folk kunne blive raske, for så straks at få en ny skavank eller sygdom som der skulle tilses. Nogle af dem hjalp han helt med at blive raske. Andre hjalp han. Efter lang tids smerte. Via medlidenhedsdrab. Der var jo alligevel ingen der ville savne dem?!

Ved en af disse sessioner ved man ikke præcist hvad der skete. Han sørgede altid for at være alene når disse typer patienter blev hjulpet videre. Men patienten blev fundet død og Ludwik lå svært beskadiget i sit eget blod og havde mistet sin ene hånd. Man fik den sat tilbage, dog ikke med fuld funktion. Han havde mistet to fingre på sin ene hånd. Han havde eksperimenteret med mørkere slags magier den aften i patientens hjem.

I en alder af 22 var han færdig i lære. Hans læremester ville have ham væk af frygt for at blive overgået, men nok også med frygt for hvad Ludwik ville gøre for at opnå nye højder som helbreder. Eleven havde ikke udvist en grænse for det, hvilket både var hans styrke, men også noget der kunne ødelægge alt for ham.

Ludwik rykkede sin praksis til Hogsmeade. Han formåede at kunne udskyde sine uundgåelige pligter hos familien under påstand om at det kunne gavne både ham og slægten, hvis han fik et større verdenssyn og dermed også kunne udbrede slægtens indflydelse. I Hogsmeade havde han et større netværk han kunne trække på og i tilpas afstand til sin adelige familie. I Ludwiks optik er han stadig både helbreder, eksorcist, bøddel og hånden af guds forlængede vilje. – Men det siger han naturligvis ikke…

Andet

CBOX-NAVN Mandarinen
ALDER 24 vintre.
KONTAKTBRUGER Ludwik Engel
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Yazzz.