|
|
Post by Frida Vinter on Jul 25, 2017 9:53:28 GMT
Frida brugte det meste af sin fritid på ofrene for pesten, som ikke havde midlerne til at kurere sig selv. Det var hårdt arbejde, men meget berigende og derfor blev hun ved med at gøre det. Hver gang smurte hun sig ind i beskyttende salver, men det stoppede ikke den overvældende sult der ind i mellem kom over hende. Nu stod hun og forsøgte at købe noget for et par mønter hun havde fået af en gavmild patient. Kropigen var dog ikke tilfreds med den betaling hun ville give for maden. "Undskyld men jeg har ikke mere end det her." Sagde hun og viste sin hånd frem med mønterne. "Du mangler to mønter." Sagde kropigen og betragtede hende med et skarpt blik, tydeligvis ikke interesseret i velgørenhed. |
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 25, 2017 18:24:28 GMT
Efter ikke længere at kunne betegne sig selv som elev, havde Callum set sit snit til at hænge mere ud på De Tre Koste, akkurat som i andre sommerferier, udover at det denne gang ikke var ferie men bare sommer.
Han blev en smule distraheret da han kom til at overhøre samtalen mellem kropigen og en ung pige, der så lidt bekendt ud da han kom tættere på. For han havde rejst sig og gået de få skridt derhen af nysgerrighed og en overvejelse om at hjælpe.
Efter en kort vurdering af situationen henvendte han sig til kropigen. "Du kan skrive det der mangler på min regning," meddelte han og smilede kort, først til kropigen og derefter til pigen der forsøgte at betale. Der var visse fordele ved at være familie af huset, og en af dem var muligheden for at købe på klods. Der var ingen chance for at han ikke ville komme til at betale det tilbage. Så længe det var indenfor rimelighedens grænser, selvfølgelig.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 25, 2017 20:40:59 GMT
Frida var for sulten til ikke at tage imod den fremmedes gave og da kropigen rakte hende en indbagt stuvning, smilede hun taknemmelig til den glade giver.
"Tak. Det var sødt af dig. Jeg skal nok betale dig tilbage på et tidspunkt. Hvad hedder du?" Spurgte hun og løftede øjenbrynene let mens hun tog en lille bid af tærten.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 26, 2017 10:57:36 GMT
Callum rystede straks ihærdigt på hovedet da pigen forsøgte at forsikre ham om at hun ville betale tilbage. Han forventede intet, det var jo bare en lille hjælp, men han nåede ikke at sige det til hende, da hun spurgte ind til hans navn i stedet.
"Jeg hedder Callum," både svarede og præsenterede han muntert sig selv efterfulgt af en kort trækken på skuldrende. "Og dig selv?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 26, 2017 11:04:44 GMT
"Frida." Svarede hun efter hun havde tygget af munden og smilede en anelse.
"Jeg er fra Norge. Jeg var en del af gruppen der tog fra Durmstrang til Hogwarts på grund af femkampen." Forklarede hun. Drengen så ikke særlig gammel ud, så sandsynligheden for at han for nyligt havde gået på skolen var stor.
Efter at have kommet forbi de høflige bemærkninger gav hun sig til at spise lidt mere ivrigt.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 27, 2017 9:17:55 GMT
Tiøren faldt da hun fortalte at hun var en af de besøgende fra Durmstrang dette skoleår. "Nååårh..." Han trak udtrykket i lidt tid inden han i et øjebliks stilhed så overvejende på hende. Det fik dog ikke lov til at vare ved.
"Jeg syntes nok at jeg havde set dig et eller andet sted før. Jeg er lige gået ud af Hogwarts her i år. Men hvorfor er du i Hogsmeade nu?" Hans udtryk var kort undrende. "Var det pesten der dragede? Jeg ved godt at folk bliver draget af underlige ting, men det er alligevel lidt sygt, Frida," lød det fra ham i et bebrejdende tonefald, dog med et strejf af drilleri.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 28, 2017 20:25:31 GMT
Frida havde et lettere forundret blik i sine øjne mens han talte, mest af alt fordi hun var betaget af hans lange ordstrøm som aldrig så ud til at slutte. Til sidst blinkede hun en enkelt gang og rynkede sine øjenbryn lettere skeptisk.
"Faktisk ja. Jeg er i lære som helbreder og bruger meget af min tid på at hjælpe de syge, der ikke har råd til hjælp selv. Egentlig synes jeg ikke det er noget man bør lave sjov med. Pesten er en alvorlig ting." Sagde hun og løftede hagen let. Denne dreng var åbenbart ikke særlig klog.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 29, 2017 0:03:28 GMT
Callums kæbe faldt et lille stykke for derefter at blive til et halvt grin, idet hun forklarede at hun rent faktisk på en måde var til stede af den grund han havde slynget ud for sjov. Det morede ham at han alligevel havde ramt lidt rigtigt, selvom han slet ikke havde prøvet. Han nåede også at blive en smule imponeret over hendes noble sag. Smilet forsvandt dog så snart hun begyndte at lyde, efter hans mening, en smule oppustet.
"Bevar mig vel," begyndte han i et noget mere selvhøjtideligt toneleje end tidligere, utvivlsomt påtaget samt på grænsen til det overdrevne. "Det var ikke min mening at få det til at lyde som om pesten ikke er alvorlig. Jeg tror muligvis at du misforstod min intention. Men det er underordnet, thi der er en ting som jeg sgu bliver nødt til at spørge dig om. Sig mig, hvorfor bør man ikke lave sjov med alvorlige ting?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 30, 2017 20:27:30 GMT
"Fordi der ligger mennesker og lider lige nu i dette øjeblik." Sagde hun en smule overrasket over spørgsmålet og måbede en anelse.
"Har du ikke selv haft det inde på livet? Eller har du været heldig nok til at undslippe?" Spurgte hun, uden at kunne være helt sur på det nye bekendtskab, der jo lige havde betalt for hendes mad. Forhåbentlig var han bare ikke særlig begavet.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 31, 2017 19:53:22 GMT
"Jeg mener..." startede Callum, da han syntes at hun begyndte at prikke lidt til ham. "Nej. Sådan havde jeg ikke tænkt på det," indrømmede han og kneb øjnene en anelse sammen i et overvejende udtryk mens han kiggede på denne Frida.
"Det skulle nu heller ikke være på de lidendes bekostning," halvt forsvarede han sig selv, mens han antog at det nok var ligegyldigt i hendes optik. "Jeg kunne selvfølgelig ikke vide at du ser den lidelse hele tiden. Men jeg erkender at konceptet muligvis ikke har været abstrakt eller bizart nok til at være sjovt i den kontekst." Han kløede sig lidt i nakken, mens tankerne spredtes i alle mulige retninger nu hvor der var blevet åbnet op for overvejelser om emnet. Han hev dog hurtigt fat og ned i en af dem, for at slynge den imod sin nyerhvervede og udfordrende samtalepartner. "Jeg bliver bare nødt til at høre... Synes du at alvorlige ting aldrig kan være sjove i nogensomhelst sammenhæng?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Aug 9, 2017 19:21:03 GMT
Der var flere der havde forsøgt at få Frida ned fra sin høje hest, men selvom hun var blevet en smule mere nem at have med at gøre, var hun stadig moralens vogter.
"Nej det gør jeg egentlig ikke. Synes du da det er sjovt at lave skæg med folk der dør, lider eller er fattige?" Sagde hun og løftede sine øjenbryn let.
"Menneskelige tragedier er da slet ikke morsomt." Bemærkede hun og fnøs let.
"I stedet bør man gøre grin, med de folk der mener de er bedre end andre, arrogante og grådige. De er da de største klovne." Sagde hun og løftede hagen let med et skævt smil.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 10, 2017 14:40:03 GMT
Callums mund faldt en anelse åben da han syntes at det lød som om hun anklagede ham for at gøre grin med mennesker der oplevede elendighed, hvad han bestemt ikke mente at han gjorde.
Han måtte dog hæve et øjenbryn da hun fortsatte sin tale og udpegede et bedre offer. Der slap han et grynt som bar præg af et godmodigt grin. Han fandt det morsomt at hun prædikede pæn opførsel overfor nogen og derefter opfordrede til at gå i flæsket på en anden gruppe. Han var vel egentlig enig i hendes budskab, men det var den sidste påstand der fik lyden frem.
"Jeg kan ikke sige dig imod," indrømmede han. "Ikke uden ikke at mene det, i hvert fald." Han så lidt undersøgende på hende, som om han prøvede at finde ud af hvad hun var for én og hvordan han var endt i en seriøs samtale med en fremmed.
"Men jeg synes at der er forskel på at gøre grin med mennesker der oplever elendighed og så selve elendigheden de oplever. Hvis dumme svin fortjener det, hvorfor fortjener sygdom, krig og død det så ikke?"
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Aug 13, 2017 19:04:33 GMT
"Sygdom, krig og død fortjener det da også, men da ikke på en måde som berører de mennesker der er involveret eller krænker deres oplevelse." Sagde hun og spidsede sine læber.
"Du kan da seriøst ikke mene at man kan gøre grin med det? Så hvis din tante lige havde mistet sin mand, så ville du le? Det er da skrækkeligt." Sagde hun og trak en grimasse, mens hun spiste lidt af sin mad.
"Men hver sin smag går jeg ud fra.." Sagde hun og lagde hovedet let på skrå.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 13, 2017 20:28:44 GMT
Callum nikkede først medgivende til den lyshårede piges ord, men da hun fortsatte med sit korstog mod ham gloede han mildest talt himmelfaldent på hende. Han havde svært ved at forstå hvordan hun var nået til den konklusion.
"Øh... undskyld, men hvad? Selvfølgelig ville jeg ikke det. Det kan du ikke mene seriøst. Har du slet ikke lyttet til noget det jeg har sagt? Jeg har erkendt at jeg ramte ved siden af."
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Aug 20, 2017 18:52:32 GMT
Frida rynkede lidt på næsen over hans ord og blinkede et par gange med øjnene. Det var sandt at han havde undskyldt det, men hun havde et kort øjeblik glemt det.
"Nåja.. " Sagde hun og smilede svagt.
"Undskyld jeg blev vist lidt revet med." Sagde hun og trak let på skuldrene, mens hun spiste lidt af sin mad og fik dårlig samvittighed over at behandle den gavmilde dreng så ringe.
|
|
