|
Post by Frida Vinter on Jul 6, 2017 19:32:25 GMT
Maj måned efter hjemsendelsen Den friske luft og mængden af mennesker på dækket var for meget for Frida og derfor havde hun søgt tilflugt i sin lille kahyt. Den var ikke større end hun lige kunne ligge derinde, men når døren stod åben føltes den ikke så lille. Hun glædede sig til at få fast grund under fødderne igen og håbede på at rejsen snart var overstået. Hun vidste ikke helt hvor længe de havde været undervejs. Et suk slap over hendes læber som hun lænede sig tilbage mod væggen og trak benene op under sig. Ude på gangen løb flere forskellige elever forbi og larmede og hun himlede let med øjnene mens hun sukkede irritabelt. Hun ville ønske hun snart kunne være i England igen.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 6, 2017 20:19:04 GMT
Silvester var på vej ud på dækket da han spottede en åben dør blandt en masse lukkede. Af ren nysgerrighed kiggede han derind. Han havde ikke haft i sinde at gøre mere, for han var jo alligevel på vej et sted hen, men da det var Frida han fik øje på standsede han.
Med en kort banken på træet i åbningen, stak han sit hoved ind i den lille kahyt. "Keder udsigten dig?" spurgte han og forsøgte samtidig ikke at lyde nedslået over hjemsendelsen. Han havde allerede udreageret mellem de fik det at vide og de steg på skibet igen. Alligevel føltes det ikke helt som nok for ham, og det hjalp kun lidt når hans indre stemme rationaliserede at han måtte tage det som en mand.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 7, 2017 9:19:40 GMT
Frida trak let på sine skuldre over hans spørgsmål og skævede flygtigt hen mod ham. "Nej, jeg havde bare brug for lidt fred.. Men det plejer du ikke at respektere." Bemærkede hun og sukkede let mens hun tænkte på dengang han var hoppet ned i hendes badekar. "Glæder du dig til at komme hjem?" Spurgte hun og spidsede læberne lidt.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 7, 2017 13:25:25 GMT
Silvester kunne mærke at hans øjne var ved at vandre baglæns ind i hovedet på ham ved den flabede tilføjelse, som han godt mente at være klar over hvad refererede. Kombinationen af at han syntes at det havde været en snerpet reaktion, at hun havde fortalt det til Fawley som havde vendt det imod ham, samt at hun åbenbart stadig insisterede på at være fornærmet, irriterede ham. Han nåede dog at stoppe sine øjne før de nåede længere end halvvejs og lænede sig i stedet op ad dørkarmen.
Til trods for irritation fik hendes spørgsmål ham alligevel til at grine. "Tager du pis på mig?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 7, 2017 14:38:41 GMT
Frida havde ikke tænkt meget nærmere over sit spørgsmål og så derfor bare lidt forbløffet på ham. "Nej? Glæder du dig ikke? Er det fordi du kommer til at skuffe din familie?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå med et næsten sympatisk smil.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 7, 2017 15:04:38 GMT
Silvester stirrede i et øjeblik tomt på hende inden han svarede. "Det kan du vel godt kalde det." Det var selvfølgelig mere kompliceret end bare skuffelse, men hun havde jo i grunden fat i essensen. Han overvejede kort hvor meget hun mon kunne huske fra deres samtale ved Yuleballet. "Glæder du dig da?" valgte han at sende den tilbage for også at fokusere på noget lidt andet end den store sorte sky der syntes at hænge over hovedet på ham.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 7, 2017 15:25:23 GMT
Frida fortrød sit spydige spørgsmål en smule, da han så så deprimeret ud og overvejede om det måske havde været i orden at være så direkte. "Nej. Min familie hader mig. Det er ikke noget at glæde sig til. Jeg er bange for de stadig tror at jeg holder op med det der hekseri." Sagde hun og sukkede irriteret, selvom hun egentlig mest var ked af det. "Men i det mindste kommer jeg til at være mest på skolen." Sagde hun og smilede svagt.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 7, 2017 16:00:21 GMT
"Nå ja," lød det fra Silvester som havde han glemt alt om hendes hjemmesituation i sin optagelse af egen elendighed... og det var nok heller ikke helt ved siden af sandheden. "Hvad med sommerferien?" spurgte han efter hendes kommentar om skolen og begyndte at undersøge hende lidt nærmere med blikket.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 11, 2017 11:15:23 GMT
"Jeg tager tilbage til Skotland, jeg skal i lære som helbreder." Sagde hun og smilede en anelse. "Hvad er dine planer?" Spurgte hun og løftede øjenbrynene, mens hun forsøgte at virke interesseret. Inderst inde håbede hun på at han ikke skulle tilbage, dramaet de havde lidt under det sidste års tid var ikke et hun ønskede at holde ved lige.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 11, 2017 12:15:47 GMT
Han så kort overvejende på hende. Overvejende i forhold til hvorvidt han skulle forsøge at få svaret til at lyde bedre end det egentlig var. Han nåede dog frem til at det ikke var energien det krævede værd, selvom han naturligvis heller ikke ønskede at tale sig selv ned. Som svar trak han på sine skuldre. "Det finder jeg ud af," svarede han. Det håbede han i hvert fald at han gjorde. Det blev han nødt til. Han kunne banke sig selv mentalt i lige så lang tid det skulle være over at han ikke havde lagt planer og tænkt ud over femkampen, men det ændrede ikke på at han blev nødt til at gøre det nu. Han rømmede sig kort, som for at indikere det følgende skift af fokus - tilbage til hende. "Så du har fundet en læremester?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 14, 2017 21:00:20 GMT
"Ja. Agnes Slughorn. Hun er gift med Hogwarts rektor og var sygeplejer på skolen." Sagde hun og kunne ikke lade være med at lyde en smule stolt. Hun så meget op til sin kommende lærermester, hun var både mugglerfødt og lærd og for Frida var det alting værd at se at hun selv havde håb om at blive en del af det magiske samfund. "Så kan jeg bo hos dem og hjælpe til. Jeg får ingen penge men tilgengæld skal jeg ikke betale." Sagde hun og smilede stort. Hun glædede sig så meget at det lyste ud af hendes øjne.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 16, 2017 19:35:12 GMT
Silvester smilede svagt ved Fridas tydelige glæde. Selvom deres relation var præget af signifikante op- og nedture og han gik mere op i at det gik godt for ham selv, betragtede han hende alligevel som en ven som derfor fortjente at han kunne glæde sig lidt på hendes vegne. Det var imidlertid ikke noget han var i stand til at styre, men netop denne gang levede han nok op til idealet til at kunne føle en smule ægte glæde ved hendes. Han vidste ikke helt hvem denne Agnes var, men rektoren på Hogwarts havde han ikke kunnet undgå at vide hvem var selv hvis han prøvede. Silvester endte dermed med at nikke bekræftende. "Det lyder godt, Frida."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jul 25, 2017 9:25:55 GMT
Frida smilede en anelse over hans svar og nikkede en enkelt gang, inden hun trak benene op under sig og satte sig til rette i sengen. Det var selvfølgelig ærgeligt at Silvester ikke havde en plan som hun, men tilgengæld havde han så meget andet som hun ikke havde. "Ja det er det vel." Sagde hun mens hendes blik gled ned over hans ansigt. Hvis tingene havde været anderledes havde hun måske endt op med at være sammen med ham, men det var det desværre ikke. De var begge bundet af deres placering i verden.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jul 25, 2017 17:29:36 GMT
Silvester bed tænderne sammen da han mærkede hendes bliks bevægelse. Af og til var han overbevist om at hun var sådan med vilje. Fik folk til at føle sådan med vilje. Ikke at han kunne gennemskue præcis hvorfor, udover at det var en form for magt. Men det kunne selvfølgelig også være nok grund. Det ville det i hvert fald være for ham selv, hvorfor han også antog at det sandsynligvis havde noget med det at gøre. "Jeg vil lade dig få fred," sagde han en smule brat og trådte tilbage ud på gangen for at forsvinde fra kahytten og dens beboer igen. Afsluttet
|
|