|
Planer
Jul 26, 2017 14:09:22 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jul 26, 2017 14:09:22 GMT
Lionel tyggede lidt sammen og hans hage skød frem, før han gjorde øjnene små og betragtede sin lillebror alvorligt. "Måske ikke. Men jeg løber ingen chancer."
Og apropos det. Han tog en dyb indånding, formulerende sine næste ord pænere og mere høfligt end han mente dem. "Jeg vil gerne have dig til, at sværge en ubrydelig ed."
|
|
|
Planer
Jul 26, 2017 14:38:45 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 26, 2017 14:38:45 GMT
Paxton havde åbenbart større tanker om deres indbyrdes forhold end Lionel, fordi den kommende bemærkning forbløffede ham en del. "En ubrydelig ed? Men hvad hvis noget går galt? Hvad så?" Sagde han og stirrede på sin ældre bror. "Stoler du ikke nok på mig?" Sagde han og formåede ikke at skjule skuffelsen i sin stemme.
|
|
|
Planer
Aug 3, 2017 12:26:24 GMT
Post by Lionel Malfoy on Aug 3, 2017 12:26:24 GMT
Lionel rankede sig. Præcis. Hvis noget gik galt. De blå øjne stirrede ind i lillebrorens, som han tog en dyb indånding.
"Ingen af os bør stole på hinanden," konstaterede han simpelt. "Se hvem vores far er."
Han vidste udmærket, af Paxton ikke kendte til halvdelen af hvad der var foregået på godset eller udenfor det, men det var for det bedste. Det bildte han i hvert fald sig selv ind.
"Vi sværger begge to. På at vi intet vil røbe for nogen. Du sværger din ed, jeg sværger ikke at tvinge dig til et ægteskab."
|
|
|
Planer
Aug 9, 2017 19:17:11 GMT
Post by Paxton Malfoy on Aug 9, 2017 19:17:11 GMT
Det var svært at argumentere mod brorens konstatering og i stedet nikkede han langsomt. "Så sandt." Mumlede han og vendte blikket ligefrem, uden rigtig at vide hvordan de skulle forsætte. "Hm.. Fint.. Det kan jeg godt gå med til." Sagde han og rejste sig op og så afventende på sin bror, som han følte sig endnu tættere på nu de planlagde at myrde deres far.
|
|
|
Planer
Aug 13, 2017 20:14:48 GMT
Post by Lionel Malfoy on Aug 13, 2017 20:14:48 GMT
Lionel mærkede et lille gys gå igennem sig, men han havde sværget eder før og han trak tryllestaven frem uden tøven. Hans venstre hånd greb om broderens og holdt fast, som han løftede staven over deres hænder.
"Sværger du, at du intet vil fortælle om dette til nogen anden sjæl?"
|
|
|
Planer
Aug 20, 2017 18:46:14 GMT
Post by Paxton Malfoy on Aug 20, 2017 18:46:14 GMT
"Ja, sværger du at du ikke vil tvinge mig til at gifte mig med nogen?" Sagde han mens han strammede grebet om Lionels hånd. Hans blik kiggede stift ind i broderens. Dette løfte kunne han ikke gå tilbage på og det fik hans hjerte til at hamre en smule hurtigere.
|
|
|
Planer
Aug 20, 2017 20:27:00 GMT
Post by Lionel Malfoy on Aug 20, 2017 20:27:00 GMT
"Det sværger jeg," svarede Lionel, imens gnister sprang ud af hans tryllestav og lagde som omkring deres arme. "Sværger du, at du vil hjælpe mig med, at slå fader ihjel?"
De lyse øjne glødede intenst. På mange måder gjorde dette ham til netop det menneske, som han havde flygtet fra og forsøgt at undgå. På mange måder gjorde det ham til mere lig sin far end han nogensinde havde været. Men han måtte gøre det.
|
|
|
Planer
Aug 24, 2017 13:14:01 GMT
Post by Paxton Malfoy on Aug 24, 2017 13:14:01 GMT
"Det sværger jeg." Sagde han og følte sig underlig ekstatisk over den dramatiske situation. Relationen til broderen føltes stærkere end før og det var tilfredsstillende at have en hemmelighed med den ældre troldmand. Det kunne vise sig at være en dårlig ide, men det var ikke noget han tænkte særlig meget over lige nu. Spændingen havde overtaget hans ellers logiske sind.
|
|
|
Planer
Sept 3, 2017 20:00:46 GMT
Post by Lionel Malfoy on Sept 3, 2017 20:00:46 GMT
Lionel tog en dyb indånding, før han afsluttede besværgelsen. Det knitrede i luften omkring dem og båndet, der glødede omkring deres arme, svandt kun langsomt ind. Den ældste Malfoy stak sin tryllestav væk og nikkede let en enkelt gang.
"Det er gjort. Jeg skaffer dig ingredienserne indenfor de næste dage."
|
|
|
Planer
Sept 4, 2017 19:01:51 GMT
Post by Paxton Malfoy on Sept 4, 2017 19:01:51 GMT
Paxton nikkede en enkelt gang som svar på broderens ord og havde et antydningsvist smil på læberne. Han følte ikke der var mere at sige og derfor satte han sig ned igen og rakte ud efter sin bog. Hans blik hvilede dog lettere spørgende på Lionel, som for at være sikker på at der ikke var mere at sige.
Lukket?
|
|