|
Planer
Jun 22, 2017 11:30:02 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jun 22, 2017 11:30:02 GMT
Tilegnet Lionel MalfoyPaxton kedede sig en smule på Malfoy godset, til at starte med havde det været skønt at slippe fra skolelivet men nu savnede han det en smule. Hans havde glemt hvor frustrerende det var at være hjemme - der var jo ingen mennesker han kunne holde ud. Det var sent på aftenen nu, men han var ikke gået i seng men sad i en af de små stuer. I stedet havde han dykket ned i en bog om tal og mønter, som han slugte på det groveste. Han var svær at komme i kontakt med når han var så optaget af et emne som han var nu, men tilstedeværelsen af hans fader eller storebror skulle nok få ham til at se op.
|
|
|
Planer
Jun 22, 2017 16:48:47 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jun 22, 2017 16:48:47 GMT
Lionel havde brugt tid allerede, på at tænke, planlægge, men han havde ikke al tid i verden og han havde absolut ikke de evner for eliksirer der skulle til, for at gøre noget effektivt i den retning. Havde han været en anden mand, ville han have fundet at han måtte gøre det ærefuldt, med et sværd og ikke i ryggen, men forfra. Han kunne dog ikke risikere at fejle - og han havde aldrig hørt til på huset Gryffindor. Hvad der skulle til måtte gøres for familien.
Med den tanke, trådte han ind i stuen, på jagt efter sin lillebror. Da han fandt ham, henslængt i en stol, rankede han sig mærkbart, før han lukkede døren tæt i. Han lod sig ikke nøje med det, men tilføjede en låsebesværgelse og et muffliato, inden han overhovedet trak en stol hen og satte sig direkte foran Paxton med et blik som en mand med en dødsdom.
|
|
|
Planer
Jun 22, 2017 20:18:03 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jun 22, 2017 20:18:03 GMT
Paxton anede ingenting om hvad der foregik mellem hans bror og far, men stemningen i hjemmet var ikke ligefrem på sit bedste. Alligevel var det en smule overraskende at Lionel kom ind af døren på sådan en usædvanlig måde og blikket i hans øjne var ikke ligefrem forsikrende. "Kan jeg hjælpe dig?" Spurgte han afdæmpet mens han lukkede bogen langsomt sammen og lagde den på et bord i nærheden.
|
|
|
Planer
Jun 22, 2017 20:36:50 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jun 22, 2017 20:36:50 GMT
Lionel hverken lo eller trak på smilebåndet, men der var noget diabolsk morsomt i spørgsmålet. Den ti år ældre bror var dog ikke umiddelbart i et muntert humør, som han fyldte lungerne med luft, for at sige noget, som han aldrig havde troet han skulle sige.
"Du bliver nødt til at hjælpe mig, med at slå fader ihjel."
|
|
|
Planer
Jun 23, 2017 14:33:24 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jun 23, 2017 14:33:24 GMT
Paxton havde ikke ligefrem forestillet sig at det var de ord der ville komme ud af storebrorens mund. Det var chokerende og fik Paxton til at rynke øjenbrynene en smule skeptisk. "Jeg synes også han er rædsom men er det ikke lidt drastisk? Hvad hvis du bliver opdaget?" Sagde han og betragtede sin bror undersøgende. Tanken var fristende. Det ville være en del lettere at være en del af familien Malfoy hvis faderen ikke eksisterede. Han ville bare nødigt miste sin storebror også.
|
|
|
Planer
Jun 23, 2017 18:52:21 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jun 23, 2017 18:52:21 GMT
Lionel havde ikke tid til at gå om den varme grød. At Paxton reagerede med så lidt chok over konstateringen var en bekræftelse, men ikke en stor overraskelse. Nicholas havde været en rædselsfuld far for sin yngste søn. Den ældre rankede sig imidlertidig med et dystert udtryk i ansigtet.
"Han vil slå Marie ihjel," uddybede han. "Han vil tvangsægte dig for hurtigst muligt at få arvinger ud af det og han vil dræbe min hustru for at gifte mig med en ny kvinde, der kan bære børn."
Hans kæbe var anspændt. "Jeg har brug for din hjælp. Til gengæld skal du få lov til selv at vælge hvem du vil ægte."
|
|
|
Planer
Jul 6, 2017 19:06:45 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 6, 2017 19:06:45 GMT
Paxton burde egentlig ikke være overrasket, men det var alligevel det man kunne læse i hans ansigt. Ligefrem at slå en kvinde fra en pæn familie ihjel, var åbenbart ikke over grænsen længere. En svag grimasse dukkede op på Paxtons ansigt. Der var intet ved det storebroren fortalte der var godt.
"Jeg vil gerne hjælpe dig." Sagde han og nikkede langsomt. Han brød sig ikke om at Lionel arrangerede den slags alene. To hjerner var bedst til så risikabel en opgave og Paxton havde alligevel ikke stor respekt for sit eget liv.
|
|
|
Planer
Jul 13, 2017 22:03:46 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jul 13, 2017 22:03:46 GMT
Lionel rankede sig umærkeligt. Han havde ikke tænkt sig at tage nej som svar fra lillebroren uanset, men det undlod han at konstatere. I stedet nøjedes han med at nikke.
"Gift," konstaterede han simpelt. "Kan du brygge en, uset? Vi skal bruge nok til at slå en mindre hest ihjel, men ingen må vide hvad der foregår."
|
|
|
Planer
Jul 14, 2017 20:54:32 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 14, 2017 20:54:32 GMT
Malfoy godset var ikke det største der fandtes, men det burde være muligt for ham at brygge en et sted hvor der ikke kom nogen forbi. "Det burde være muligt. Problemet ville være at skaffe tingene uden at det vækker opmærksomhed, men måske jeg kan finde en med nogenlunde uskyldige ingredienser." Sagde han tænksomt og kløede sig lidt på hagen. "Under alle omstændigheder med de konsekvenser det kan have for Marie, bliver vi nødt til at prøve." Sagde han og skar en mindre grimasse ved tanken om sin fars ideer.
|
|
|
Planer
Jul 15, 2017 19:54:28 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jul 15, 2017 19:54:28 GMT
Lionels øjne var røde, men blikket var intenst, som han nikkede langsomt og stirrede på sin lillebror.
"Jeg skaffer dig det du skal bruge," konstaterede han simpelt, men uden plads til modsigelse. Han var en desperat mand, fint illustreret med præcis hvem der var han spurgte. "Bare fortæl mig hvad."
|
|
|
Planer
Jul 15, 2017 21:44:46 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 15, 2017 21:44:46 GMT
"Det bedste ville være at lave Weedosoros eliksiren. Til den skal jeg bruge Sorgens Plante, der nok højst sandsynligt ikke kan købes hos en almindelig botaniker. Ud over det: en god kedel, misteltenbær, spyfluer og roden fra en mandrake." Sagde han med et lettere anspændt udtryk. Det var ikke en nem eliksir men forhåbentlig ville det lykkedes. Han kunne eventuelt finde frem til et par bøger om emnet. "Jeg gør det også, fordi jeg snart ikke kan klare en dag mere med min fader i huset." Sagde han med et lettere bittert blik i sine øjne.
|
|
|
Planer
Jul 16, 2017 23:00:54 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jul 16, 2017 23:00:54 GMT
"Spyfluer?"
Et skeptisk bryn skød op, men Lionel afværgede et reelt svar med en håndbevægelse. "Det er intet problem. Jeg kender en."
Realiteten var nærmere, at han kendte mange, men det gjorde det ikke helt usandt og han havde ingen intentioner om at dele sine kontakter med sin lillebror. Nok hæftede han sin tro på ham i dette ene tilfælde, men det hang ikke til ham, at stole på sine søskende. Det havde Ethel forlængst gjort det tydeligt, at man ikke kunne.
|
|
|
Planer
Jul 25, 2017 9:29:57 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 25, 2017 9:29:57 GMT
Paxton løftede øjenbrynene let over brorens ord og nikkede langsomt. Lionel havde tydeligvis ikke interesse for eliksirer, men den yngre Malfoy trak blot på skuldrene. Han havde intet behov for at bevise sin ekspertise overfor sin storebror.
"Så finder jeg et sted hvor jeg kan arbejde i fred." Bemærkede han og skubbede hagen lidt frem mens han grublede. Malfoy godset var måske for risikabelt.
|
|
|
Planer
Jul 26, 2017 13:10:54 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jul 26, 2017 13:10:54 GMT
"Den forladte hytte i skovkanten," konstaterede Lionel nærmest instinktivt. Han havde alllerede tænkt det til ende. Det var ikke en impulsiv beslutning at spørge Paxton. "Jeg distraherer ham, når du tager afsted. Han må intet opdage."
Tænderne satte sig en anelse fast i hans mund, men han formåede alligevel et stift blik på sin lillebror. "Han tror, at jeg er ved at planlægge Maries død."
|
|
|
Planer
Jul 26, 2017 13:40:10 GMT
Post by Paxton Malfoy on Jul 26, 2017 13:40:10 GMT
Paxton løftede øjenbrynene let over brorens sidste bemærkning og skar en mindre grimasse over hvor dum deres fader tilsyneladende var. "Det kommer han heller ikke til. Han bemærker i forvejen ikke at jeg eksisterer." Bemærkede han med et lettere skævt smil. Hans faders manglende kærlighed gjorde ikke så meget nu han skulle til at slå ham ihjel.
|
|