|
Post by Timur Obolensky on Jun 12, 2017 18:41:05 GMT
Kæreste Dimas
Jeg tror jeg har skrevet ti udgaver af det her brev på mit mest klodsede angliske. Det bliver ikke bedre nu og det jeg vil sige kan opridses skærende kort og simpelt.
Jeg elsker dig og jeg savner dig.
Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til Skotland igen eller du det samme, men det kan kun tage for lang tid.
Jeg savner at kysse dig der på halsen, hvor du er mest kilden og at høre de helt fantastisk charmerende lyde du siger, når man gør netop det. Jeg savner at blive belært af dig, at få et af de blikke du har, når du synes jeg opfører mig dumt, men du lader alligevel være med at sige noget, fordi du synes jeg er sød når jeg gør det. Jeg savner dine bløde, mørke krøller, som dufter af solskin og varme. Jeg savner den måde du siger mit navn på, som kun næsten er rigtig, men som er bedre end rigtig, fordi det er dig, der siger det. Jeg savner at ligge og se dig dybt i øjnene som et forelsket fjols og jeg savner alt det, som du bliver helt rød i hovedet af at tænke på, at du har gjort ved mig og med mig.
Du er den bedste. Jeg er så glad for at du stadig vil have mig.
Din
T.M.O.
|
|