|
Post by Beedle on Jun 11, 2017 19:15:20 GMT
Fokus for næste år Hej venner! Så i år har vi ret specifikt søgt at få mere spil på Hogwarts med femkampsturneringen, klubber og alt mulig andet. Vi synes også selv det lykkedes ret godt, men til gengæld synes vi, at en anden gruppe har tabt på det - nemlig de voksne og specifikt Hogsmeade.
Det er klart på en lille, dejlig side som vores, at det er begrænset hvor mange steder man kan have sådan rigtig gang i samtidig. Derfor vil vi også gerne det næste år gøre en indsats for et særligt område i spil. I år ville vi derfor synes det var fedt, at gøre til Hogsmeades. Det ville betyde, at vi kun fra adminside laver specifikt plot til Hogsmeade og at vi også som spillere forsøger at fokusere vores spil der. Det betyder dog ikke, at der ikke er fuld frihed til at spille alle de andre steder vi også har - som altid.
Stem - bestem og kom gerne med uddybende kommentarer. Afstemningen lukker først i slutningen af juli.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Jun 11, 2017 20:22:26 GMT
Super god ide med mere Hogsmeade spil, det har vi i den grad brug for !
Jeg ved ikke helt om det kan passe ind, men det første jeg tænkte på var pesten og om man kunne bruge den til noget. Jeg ved ikke helt hvor længe den varer, men der kunne fx blive lavet foranstaltninger i byen som påvirkede karaktererne på en mere daglig basis. Måske er der tale om folk der kommer i karantæne, eller også kunne man lave nogle kortere tidspunkter hvor fx magikere fra London måske flygter op til skotland eller noget. Jeg kender ikke lige de historiske detaljer, det er bare lige det første jeg kom i tanke om.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Jun 11, 2017 21:42:11 GMT
Jeg synes det er en mega fed ide'! Mere spil til de ældre magikere og Hogsmeade. Der ud over tænker jeg at det kunne være spændende at strække fokuset til at handle lidt mere om den sociologiske del af verden (England) som sammenhæng, specielt i forbindelse med pesten. Fx ved at fokusere på hvordan relationen mellem mugglernes verden og magikernes flyder sammen, og hvordan pesten påvirker dette. - Måske er der nogle fusere eller mugglere der tror at magikerne er skyld i pesten, som så fører til modreaktioner? - Måske er der nogle diabolske magikere fra organisationer eller slægter der udnytter tiden til at starte en form for krig eller politisk indflydelse? Jeg tror at man kan finde på en hel del scenarier, men det er også afhængigt af hvor langt man vil gå og have det til at fylde, både i forhold til spillernes tid og sidens historiske korrekthed. Overgangen mellem magikerne og mugglernes levevis er et område som er blevet nævnt lidt i nogle af karakterernes baggrunde, dog aldrig noget der er benyttet ingame, og jeg tror at der kunne findes på en masse spændende historier der, hvis man twister det ordentligt. I anledning af pesten er det også oplagt at begynde at lave karakterer fra rakkerpakket igen, da disse vil blive påvirket mest af sygdommen grundet manglende midler. Det var mine tanker her fra
|
|
|
Post by Beedle on Jun 16, 2017 17:30:39 GMT
Uden at jeg overhovedet har snakket med Night om det, så tror jeg allerede nu, at jeg kan sige, at det vi gerne vil er at forsøge at samle spillet for flere plotmuligheder etc. At bringe mugglere ind ville helt sikkert være en spændende øvelse, men det ville til gengæld også gå i den modsatte retning, er min egen holdning. Hogsmeade er jo netop ikke åben for mugglere. Jeg kan se masser af interessante retninger det kunne gå, men det ville også være et meget anderledes plot og det ville kræve, at alle spillere synes at samfundsclashet, det historiske og samfundsfaglige element var spændende. Det er ikke min erfaring fra tidligere forsøg med det. Friheden til at lave sine egne plots og historier er derfor en rigtig vigtig del af TT for mig. Det skal selvfølgelig på ingen måde forhindre at du selv som spiller introducerer et plot, der går i den retning - det er du altid velkommen til! Hvis du vil have flere med på det, så kan man jo f.eks. lave en magikerfamilie, der er landejere og så samtidig lede efter mugglerbeboere i området. Det ville være en måde at gøre det på og så se om andre er interesserede. Som spiller er jeg ikke helt afvisende overfor at hoppe med. Som admin har jeg dog ikke lyst til at styre spillet i så direkte en anden retning.
Den del med pesten er jeg til gengæld meget åben overfor og I har begge så ret i, at det burde påvirke Hogsmeade, selvom magikerne har helbredere og teknisk set en kur. Spændende!
Det kan være vi skal diskutere hvordan det kunne gøres til træf. Indtil da kan jeg vist godt love, at admins ikke kommer til at sætte noget i søen. Vi er her simpelthen ikke nok henover sommeren!
|
|