Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Keara havde begivet sig ud på eventyr, der føltes meget stort for den unge heks. Hun havde fået kontakt til en metalbetvinger, der søgte en lærling. Havde hun haft mulighed for det, var hun taget direkte ud til gården, men det var blevet for sent på aftenen, og hendes forældre havde insisteret på, at hun overnattede et sted først. Så snart hun var transfereret fra sin hjemø til de engelske øer, var hun hoppet på natbussen og ført til De Tre Koste.
Solen var ikke engang stået op, da hun var ude af sengen. Pakket og klar havde hun alle de remedier, hun skulle få brug for (og lidt mere), og transfererede sig selv væk fra Hogsmeade. Hun var dog endt langt fra Wright gården og måtte gå det halve af dagen.
Så det var med et lettet udtryk, da hun fik øje på det, men det blev hurtigt erstattet af bekymrede rynker. Hvad hvis hun var kommet for sent? Og en anden havde fået pladsen? Målrettet blev hendes skridt hurtigere, og da hun nåede fordøren, slog hun sine knoer tre gange på den.
Post by Bowman Wright on Jun 11, 2017 15:13:13 GMT
Bowman havde ikke selv snakket med den unge kvinde på karrieredagen på Hogwarts, men han havde respekt nok for sin brors vurdering til, at det ikke reelt var nødvendigt. Tanken om at få en lærling var en smule fjern, men det primært fordi han ikke rigtig forstod, at han faktisk stod overfor en gigantisk opgave, til hvilken han ville få brug for al den hjælp han kunne få.
Det var ikke Blairs passion at fremstille metal-lyn og selvom Bowman ikke direkte var vokset fra sin storebror, så var han og Annet vokset fra den lille gård og det var på tide at komme væk derfra.
I dag stod morgenen dog på et møde med selvsamme unge kvinde, som Blair mente havde potentialet til at blive metalbetvinger selv. Han var endnu ikke gået ned i smedjen, hvor han forventede hun ville troppe op, da det bankede på døren. Af samme grund blev det ham og ikke en af kvinderne, der åbnede op, hvorefter blikket faldt ned på en lille kvinde, der umuligt kunne være den irer han ventede.
"God morgen?" Han stod i døråbningen med et bryn løftet og så afventende ned på hende.
Post by Keara Ó Móráin on Jun 11, 2017 15:24:38 GMT
Keara ventede tålmodigt efter at have banket på døren, men begyndte langsomt at trippe en smule, da hun ikke kunne høre meget bag træstykket. Da den pludselig åbnede, rettede hun sig op og fik en nervøs kildren i maven.
"Hej!" hilste hun og smilede stort. "Mit navn er Keara Ó Móráin. Bor Blair Wright her? Jeg er kommet for at snakke om en lærlingeplads," sagde hun selvsikkert og så op på den store mand med sine grønne øjne.
Post by Bowman Wright on Jun 11, 2017 15:48:03 GMT
Bowmans bryn trak sig lidt sammen, da hans tvivlende formodning blev bekræftet. Blair plejede dog ikke, at tage fejl af den slags. Hun måtte på den ene eller anden måde have bevist sig sig selv.
"Bowman," præsenterede han mere eller mindre takfuldt sig selv, før han nikkede frem og i retning af en bygning en god gåtur fra gården. Han trak sin vams ned fra væggen, før han kom ud af døren og lukkede den efter sig. "Blair har ikke plads," konstaterede han, som han begyndte at gå i forventning om, at hun fulgte efter ham.
Post by Keara Ó Móráin on Jun 11, 2017 16:58:21 GMT
Keara kastede et blik over skulderen og fandt derefter manden med blikket igen. Bowman. Det var ikke ham, hun ledte efter, men han lod til at have noget at gøre med det alligevel, så hun fulgte blot ham.
Den unge heks trådte til siden, så manden kunne komme forbi, og satte derefter kursen efter ham. Hun var nervøs og ivrigt og derfor hurtigt oppe ved mandens side, selvom hun måtte tage flere skridt end ham. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun nysgerrigt og hankede op i sin rygsæk.
Post by Bowman Wright on Jun 11, 2017 17:08:07 GMT
"Smedjen," konstaterede Bowman, imens han gik. Han var en mand af få ord, som den storebror han lignede så meget. Alligevel var det nødvendigt med en forklaring.
"Blair har bedt mig tage dig som lærling," konstaterede han på vejen, før han standsede op under halvvejs og ventede et øjeblik på at hun gjorde det samme. "Jeg er hans bror. Og du skulle være dygtig."
Han led ikke af nogen forestillinger om, at hans navn var berømt. Nyheden var vel knapt kommet ud endnu.
Post by Keara Ó Móráin on Jun 11, 2017 19:30:19 GMT
Keara nikkede som svar og koncentrerede sig om at holde tempoet. Hun lyttede opmærksomt til det, manden sagde, og da han stoppede op, gjorde hun ligeså. Hun stod med ret ryg og betragtede ham tale. Bownman Wright.
Det tog den unge heks et øjeblik at genkalde, hvor hun havde hørt navnet før, og da det kom til hende, slog hendes mave en kolbøtte. Hun havde læst om ham og det gyldne lyn. "Du er Bownman Wright?" røg det ud af hende, og hun så med store øjne på den anden.
Post by Bowman Wright on Jun 12, 2017 10:54:49 GMT
Den store mand skrumpede lidt over blikket og han flyttede ukomfortabelt på fødderne, uden at svare med andet end et skuldertræk. "Du skulle være dygtig," gentog han. "Det vil jeg gerne se for mig selv..."
Han gestikulerede imod smedjen, endnu en kort gåtur væk. "Efter dig."
Post by Keara Ó Móráin on Jun 12, 2017 11:27:21 GMT
Keara huskede, hvorfor hun var der, og sænkede blikket. Hun nikkede, men antydningen af et smil lå i hendes mundvige. Da Bowman bad hende gå, gjorde hun det, og sørgede for at holde det samme tempo som før. Hun var ikke sikker på, hvilken vej han ville have hende til at gå, men eftersom der kun lå en anden bygning (udover gården) i nærheden, regnede hun med, at det var dertil.
Den unge heks var for nervøs til at sige noget, og gik derfor tavs.
Post by Bowman Wright on Jun 12, 2017 11:41:38 GMT
Imens de gik, forsøgte Bowman at finde på noget småsnak at komme frem med, men det skete ikke rigtig. Han var virkelig ikke god til ligegyldig plapren. Da først de nåede smedjen, åbnede han døren for hende, før de trådte ind i halvmørket. Han lod døren stå for lyset og rodede op i gløderne. Blair var på markedet i dag og de var alene dernede. Det var usædvanligt og uvant.
"Hvad kan du vise mig?"
Han forsøgte sig med et smil, halvt i skjul af skægget, som han så afventende på hende. Hun var ikke stor og han havde svært ved at se hvordan hun skulle kunne løfte en hammer eller have kraft nok i sine slag.
Post by Keara Ó Móráin on Jun 14, 2017 11:45:33 GMT
"Tak," sagde Keara lavmælt, da Bowman åbnede døren ind til smedjen for hende. Hun så sig rundt, og et smil fandt vej til hendes læber. Hvor var her skønt.
Da den store mand henvendte sig til hende, vendte hun sig hurtigt om og nikkede lydigt. Uden at sige mere smed hun sin taske på gulvet, åbnede den og begyndte at rode rundt i den. Snart havde den unge heks fundet sin stav, og med en smidig bevægelse stak hun den i sit bælte. Søgende så hun derefter rundt og gik over til en arbejdsplads. Her fandt hun alle de ting, hun skulle bruge, så kortvarigt på Bownman, før hun begyndte at arbejde.
Hun arbejdede tavs og koncentreret. Først anvendte hun sin stav til at udskære det metal, der skulle bruges. Derefter blev det varmet, og hun greb en af de tunge hammere. Med en lille, anstrengt lyd løftede hun en af dem, og selvom den var stor for en på hendes størrelse, stoppede det hende ikke. Snart var hun i fuld gang, og svedperler fandt vej til hendes pande.
Hvor lang tid, der var gået, var den unge heks ikke klar over, men hun havde arbejdet så effektivt, hun kunne, og stod en smule stakåndet tilbage. Foran hende lå en sirligt udført lysholder og som prikken over iet, trak hun sin stav og tappede til den. Så fandt de mosgrønne øjne den anden med blikket. "Jeg har lavet en lysholder," sagde hun og løftede den op i sine hænder. "Den kan nogle forskellige ting. Vil du se?"
Post by Bowman Wright on Jun 14, 2017 21:42:13 GMT
Bowman kunne lide, at hun ikke plaprede så meget. Han gik rundt i smedjen, imens hun pustede op i ildstedet og fik den rette varme frem, der kunne blødgøre stålet hun medbragte. Der var små ting han selv kunne ordne, men det meste af tiden betragtede han hendes arbejde i lyset fra ilden.
Da hun først kølede lysholderen ned en sidste gang, standsede han ved siden af hende og betragtede hendes sodede kinder og gløden i de lyse øjne med et svagt træk i mundvigene. Han løftede hendes lille skaberværk fra hendes hånd og vægtede den lidt med kendermine. Ikke at en lysholder var særligt svær eller kompliceret af fremstille. Det var i virkeligheden temmelig banalt, men det gik også hurtigt og han antog, at det lå bag beslutningen.
Hendes spørgsmål fik ham dog til at række genstanden tilbage igen og give et bekræftende nik.
Post by Keara Ó Móráin on Jun 15, 2017 9:18:04 GMT
Keara tog imod lysholderen med et lille smil. Hun fandt den anden med øjnene. "Først af alt siger den til, hvis man går ud af rummet uden at have slukket lyset," sagde hun, og da der ikke lige var et lys i nærheden, gestikulerede hun i stedet. "Hvis man er hurtigt ude og ikke hører den, spytter den resterne af lyset ud, når det er brændt ned," tilføjede hun og så ned på genstanden i sine hænder. Hun rakte den tilbage til Bowman. "Og så kan man bede den om at flytte sig. Du kan prøve, hvis du vil."
Den unge heks så afventende på smeden og krydsede fingre for, at den var lavet korrekt. Hun var ganske sikker på, at der ikke var nogle fejl, men når nu hun stod overfor skaberen af Det Gyldne Lyn, kunne hun ikke undgå at blive ramt af nervøsitet.
Post by Bowman Wright on Jun 15, 2017 16:14:57 GMT
Bowmans bryn løftede sig lidt, før han nikkede langsomt, imens hun forklarede. Det var ikke videre nemt at imponere ham og det skulle da heller ikke være ham nogen særlig kunst at gøre hendes håndværk efter, men hun havde ikke femten års erfaring med at hamre på stål - knapt femten år i live, skulle man tro.
Han tog imod lyseholderen og havde snart efter hamret den ind i væggen, som den var lavet til. Et øjeblik efter havde han trukket tryllestaven frem og kunne se den fortryllet til at rykke sig selv ud af træet og glide ind i et andet stykke lidt væk. Et smil trak i hans mundvige, før han så tilbage på Keara.
Udtrykket var svært at læse i halvmørket, men tonefaldet var ikke uvenligt, som han brød tavsheden ganske kort. "Hvem har lært dig at smede?"
Post by Keara Ó Móráin on Jun 16, 2017 7:14:19 GMT
Som Keara havde forventet, fungerede lysholderen som den skulle, og hun trak en anelse på det ene smilebånd. Det forsvandt dog, da Bowman talte til hende. Hun fandt det store mand med blikket.
"Det har jeg selv," svarede hun og vidste ikke rigtig, hvad hun ellers skulle sige. Derfor stod hun blot med hænderne samlet bag ryggen og betragtede den anden afventende.