Keara Ó Móráin
Jun 9, 2017 14:28:43 GMT
Post by Keara Ó Móráin on Jun 9, 2017 14:28:43 GMT
Keara Ó Móráin
KALDENAVN Blot Keara.
FØDSELSDATO 12-12-1343.
ALDER Sytten år.
NATIONALITET Aran Islands, Irland.
BLOD Mugglerfødt.
SOCIAL STATUS Borgerlig. Ó Móráin familien er en simpel familie, der lever et simpelt liv på de irske øer. Der er ikke stor forskel på rang, hvor de kommer fra, men hvis man skulle placere dem, er de i den nedre ende. Familien har igennem mange generationer lavet uldtrøjer og er kendt for det, hvor de kommer fra.
Udseende
FACECLAIM Amy Wren.
UDSEENDE Keara er af lille størrelse. Hun er lavere end gennemsnittet, men har en sund kropsbygning takket være sit fag og gode gener. Den unge heks holder stadig på lidt hvalpefedt, og der vil gå et par år, før hun udvikler sine former. Rødt hår falder til skuldrene, og smalle øjenbryn af samme farve indrammer et par mosgrønne, ovale øjne. Ellers er en lille næse til at finde samt en glad, hjerteformet mund. Et stort, grimt ar løber næsten hele vejen ned af hendes venstre underarm efter en ulykke.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE I søgen efter en lærlingeplads.
UDDANNELSE Hufflepuff, afgangsår 1362.
TRYLLESTAV Pæretræ, ikke bøjelig, 11’’ og med en kerne af hippogriffjer.
ANDRE EJENDELE En halskæde med en snittet træmedaljon som Keara fik af sine forældre, inden hun rejste hjemmefra.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Keara er et mildt væsen, der næsten altid ses med et smil på læberne. Hun har et godt hjerte, der ikke har set meget ondt i sit liv, og er af den grund også meget naiv. Den unge heks kunne aldrig finde på at sige et ondt ord om andre, og hvis hun skulle møde nogen, hun ikke bryder sig om, har hun selvkontrollen til ikke at give efter. Hun er utrolig stædig og har svært ved at gøre andet, hvis hun først har sat sig for noget – og det gælder alt.
Hun elsker, hvad hun laver, og besluttede sig i en tidlig alder, hvilken vej hun skulle gå. Når der er brug for det, kan hun godt være seriøs, men besidder stadig en næsten endeløs energi. Hun har nemt ved at blive opslugt af sine egne tanker og er noget af en drømmer.
MAGISKE TRÆK Keara har aldrig fremmanet en patronus, men hvis den dag skulle komme, ville den tage form af en hare. Røgen fra et nyslukket lys, mos og liljekonval er hendes amortentiadufte.
Baggrund
FAMILIE
Far: Ciaran Ó Móráin, 52 år, fårehyrde, muggler
Mor: Ailin Ó Móráin, 50 år, skrædder, halvblod
Bror: --- Ó Móráin, 26 år, mugglerfødt
Søster: --- Ó Móráin, 24 år, mugglerfødt
Søster: --- Ó Móráin, 21 år, mugglerfødt
Bror: --- Ó Móráin, 18 år, mugglerfødt
BOPÆL Aran Islands.
HUSALF -
HISTORIE Keara blev født som den sidste i en søskendeflok på fire. Hun var center for opmærksomhed, hvilket skabte lidt jalousi mellem de andre børn, og stadig lidt er der den dag i dag. Hun viste tegn på magi tidligere end nogen af sine søskende i en alder af tre, og allerede der var det besluttet, at Keara, som sine brødre og søstre, skulle til Hogwarts, når hun fyldte tolv.
Den unge heks fik ganske vist også sit brev, da klokken slog midnat, og efter at have set alle sine søskende tage af sted, kunne hun næsten ikke vente. Hun havde ikke noget imod at blive tildelt Hufflepuff og følte sig straks hjemme i kollegiet på det store slot.
Keara var ordentlig i skolen, og selvom der ikke var noget, der virkelig tændte hendes interesse, forsøgte hun alligevel at gøre et godt stykke arbejde. Det var først, da hun på fjerde årgang fik øjnene op for metalbetvingning. Da der ikke var nogle lektioner for netop det, begyndte hun at bruge det meste af sin fritid på at læse bøger om det og øve sig i enten forladte klasselokaler eller udenfor. På dette tidspunkt fik hun ikke lige så gode karakterer, men endte alligevel med at gå ud af Hogwarts på ordentlig vis.
Med en målrettet drøm om at lære mere om at betvinge metal tog den unge heks tilbage til Aran Islands for at bo med sine forældre og to af sine søskende, men har indtil videre ikke haft noget held og fundet nogen, der kunne lære hende mere. Hun har derfor udbredt sin søgning til Hogsmeade og pendler mellem de to stedet.
Andet
CBOX-NAVN Josie.
ALDER 22 år.
KONTAKTBRUGER Marjorie Mumford.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja!