Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Jeg skriver på fransk, da det falder mig lettest. Hvis du vil svare, kan du let gøre det på engelsk.
Jeg beklager, hvis jeg ved vores første møde gjorde dig ukomfortabel. Jeg var selv ganske nervøs og måske for optaget af straks at vide alt jeg kunne komme til. Jeg håber ikke, at jeg for bestandigt har plettet dit syn på mig. Det ville gøre mig meget ked af det.
Med stor fare for alligevel at forarge dig yderligere føler jeg, at jeg må gøre en enkelt ting ganske klar. Nemlig at jeg ikke bebrejder dig det fjerneste for denne situation, som du virker allermest gidseltaget i. Jeg kan tænke mig til, at du ville ønske en ældre og mere viis end jeg, men hvis du vil lade mig lære så mener jeg, at jeg vil kunne blive dig en god hustru.
Jeg håber du er ved godt helbred og mod. Jeg håber også, at du vil overveje at svare mig, selv hvis det er for at irettesætte mig.
Post by Mortimer Borgin on May 10, 2017 12:36:28 GMT
Den 21. marts, 1361
Mademoiselle d'Montacute,
Jeg tager ikke Deres brev som nogen fornærmelse, men ser det snarere som venligt af Dem at forsøge at berolige situationen. Som det er, må jeg dog rette Dem og sige, at det aldrig var mit indtryk, at De ikke ville gøre en god hustru for en mand. Sagen er snarere den, at jeg kun kan forestille mig, at De kun nødsagent kan slå Dem til tåls med en mand som mig. Det beklager jeg og forstår, hvis De ønsker at situationen var en anden.
Imidlertid lader det til at tingene er som de er. Jeg vil gøre mit bedste for ikke at være for stor en skuffelse for Dem.
Post by Blance d'Montacute on May 10, 2017 13:56:11 GMT
Den 27. marts, 1361
Monsieur Borgin
Jeg er usikker på hvor klart jeg kan udtrykke mig uden at gå over en grænse i dette land, men jeg ønsker at gøre det helt tydeligt, at jeg er ganske fascineret af Dem. Jeg ved, at jeg ikke kender dem og måske mener De, at der gemmer sig noget under overfladen, som jeg vil finde i vores fremtidige ægteskab. På overfladen ser jeg ingen grund til at skulle blive ulykkelig ved Deres side.
Jeg vil frit indrømme, at jeg havde forestillet mig noget andet, men jeg tror jeg forstår, at min fader så, at et borgerligt ægteskab ville gøre mig gladere i længden.
Jeg behøver ikke at slå mig til tåls med Dem. Jeg vil gerne mere og jeg håber at vi med tiden kan blive tætte. Jeg har ingen forventning om, at der sker med det samme. Blot et håb.
Post by Mortimer Borgin on May 12, 2017 19:01:20 GMT
Den 18. april, 1361
Mademoiselle,
Jeg beklager det sene svar. Jeg har været bortrejst på forretningsrejse og Deres brev har ventet i Wales. Det håber jeg, at De forstår.
Deres uselviske opofrelse overrasker mig. Det skal jeg være den første til at indrømme - men også beundre. Det falder mig vanskeligt at tro på, at De ikke slår Dem til tåls, men samtidig slår De mig ikke som én til at tale usandheder. Af samme grund må jeg stole på at De mener, hvad De skriver. Og med det kan jeg kun love Dem, at jeg vil gøre mit bedste for at være Dem et værdigt parti.
Om vores veje snart vil krydses igen, kan jeg ikke sige. Jeg erfarer dog, at jeg har lettere ved at finde ordene her.
Post by Blance d'Montacute on May 12, 2017 20:32:37 GMT
Den 25. april, 1361
Monsieur,
Når det er lettere for Dem, at finde ordene på skrift, så vil jeg ønske, at vi kan blive ved med at skrive sammen. Det vil uden tvivl være lettere for os begge til sommer, hvis vi kender hinanden blot en anelse og ikke er som fremmede.
De kan stole på, at jeg ikke lyver for dem, heller ikke selvom det nok vil være ganske meget nemmere med pennen. Jeg kan afsløre, at jeg er en frygtelig dårlig løgner ansigt til ansigt.
Hvad kan De lide at tilbringe tiden med, når De ikke passer forretningen? Jeg holder både af at duellere, synge og læse og jeg forsøger at tænke mig til hvordan et liv i Wales vil blive. Hvad laver en købmands hustru?
Post by Mortimer Borgin on May 12, 2017 22:04:48 GMT
Den 29. april, 1361
Mademoiselle d'Montacute,
Forretningen tager megen af min tid og jeg må indrømme, at der ikke er rum til meget andet. De må tænke, at det er en kedelig tilværelse, men jeg finder megen glæde i arbejdet og jeg håber, at De med tiden kan tage del i den interesse.
Wales er anderledes fra Aquitaine, det kan der ikke herske nogen tvivl om, men her er ikke så barskt, som De allerede nu må kende det fra højlandet. Som De måske allerede er klar over, tilbringer jeg allerede nu en del tid i andre dele af verden - og det vil kun tage til, når min fader ikke selv magter rejserne længere. Da bliver en hustrus primære lod at se til at det hele forløber korrekt i hjemmet. Blandt andet.
Det vil De uden tvivl lære mere om med tiden, fra mere kvalificerede undervisere end jeg.
Post by Blance d'Montacute on May 12, 2017 22:19:41 GMT
Den 7. maj, 1361
Monsieur,
Jeg finder bestemt ikke Deres erhverv kedeligt. De fortalte om Deres rejser da vi sås og jeg blev en smule skinsyg over, at jeg ikke også skal ud og rejse og se verden. Det lyder spændende, med alle de mennesker man kan møde og ting man kan se. Jeg skal indrømme, at det tiltaler mig. Jeg håber, at De med tiden vil komme hjem og fortælle mig om Deres eventyr i verden og på Denne måde lade mig leve det en smule. Ellers kan det være, at De en dag finder mig sneget med i lasten på et af skibene.
Men nuvel. Jeg har hele mit liv vidst, at jeg ville blive en vigtig mands hustru og stå i hans sted, når han var væk. Jeg ser frem til at møde Deres moder. Jeg håber, at hun vil kunne lide mig.
Post by Mortimer Borgin on May 12, 2017 22:29:22 GMT
den 11. maj, 1361
Mademoiselle,
Jeg var ikke klar over, at De er så eventyrlysten. Rejserne kan være hårde og det er absolut ikke altid steder for unge kvinder, men måske kan De en dag komme med. Det må tiden dog vise. For nu vil jeg ikke afgive løfter, som jeg endnu ikke ved om jeg kan holde - jeg har vist lovet, at forsøge ikke at være en skuffelse.
Jeg er overbevist om, at min moder vil bryde sig godt om Dem. Der findes vist få mennesker, der ikke falder i hendes smag. I vil utvivlsomt komme til at bruge megen tid i hinandens selskab.
Post by Blance d'Montacute on May 12, 2017 22:51:07 GMT
Den 14. maj, 1361
Monsieur,
Jeg skriver forhastet, da meget har ændret sig på kort tid. De må have hørt om den frygtelige sygdom, der er tilbage. Vi rejser hjem i morgen og forlader Højlandet forhastet, for ikke at risikere, at blive syge. Jeg vil skrive igen, når vi er landet i god behold.
Jeg er meget eventyrlysten, men dette er desværre alt andet end et eventyr. Jeg håber ikke, at Deres familie er påvirket.
Post by Mortimer Borgin on May 31, 2017 10:08:16 GMT
Den 18. maj
Mademoiselle,
Landet lider under sygdommen og jeg frygter, at den vil kræve lige så mange ofre, som den gjorde sidst. Lyksageligvis er min familie ikke ramt. Forhåbentlig forbliver det sådan.
Jeg håber, at De nåede ud af landet inden nogen omkring Dem blev påvirket og at I bliver forskånet for denne plage. Jeg kan forestille mig, at De må være ked af at gå glip af resten af femkampen - er der nogle forlydender om, hvorvidt den vil blive genoptaget på et senere tidspunkt?
Jeg håber, at min brev når frem. Jeg ved De skrev, at de ville skrive, når De nåede frem, men tillad mig at udtrykke bekymring for Deres velbefindende.
Post by Blance d'Montacute on May 31, 2017 12:58:24 GMT
21. maj, 1361
Kære Monsieur
Jeg er vel. Sygdommen har ikke hårdt fast i Frankrig og slet ikke så langt sydpå. Det var ikke min mening at bekymre dem ved ikke at skrive. Alt gik pludselig så hurtigt. Måske kan jeg dog tillade mig at sige, at jeg blev en smule varm indeni over at De har bekymret dem for mig.
Det giver mig dog ingen varme at høre om tilstandene nordpå. Hvor vores konge næppe sørger over engelske eller walisiske liv, så gør det mig meget trist at tænke på alle de spildte menneskeskæbner. Det trøster mig en lille smule at vide, at de og deres familie må have adgang til helbredere og derfor ikke for alvor er i fare.
Jeg ærgrer mig selvfølgelig over turneringen, men det fylder knapt så meget. Ængstelse over fremtiden er langt mere dominerende.
Snart skal jeg hjem for første gang siden yule. Hvis De kan afse tiden til det, så ville jeg gerne møde Dem igen og jeg er sikker på, at min fader ville byde Dem velkommen. Jeg forstår dog hvis det ikke kan lade sig gøre.
Post by Blance d'Montacute on Jun 1, 2017 19:06:04 GMT
Den 5. juni, 1361
Miss d'Montacute
Jeg er ked af at måtte være den, der lader Dem vide, at min søn er blevet ramt af pesten på en tur til Bretagne. Han er i live og helbrederen forsikrer, at han vil klare sig, men han vil næppe kunne besvare Deres breve det næste stykke tid.
Jeg tillod mig at læse Deres sidste korrespondance og De skal være velkommen til, at besøge Mortimer i vores hjem, hvor han bliver bragt til i løbet af denne uge, såfremt Deres forældre tillader det. Hans sygdom smitter ikke længere, men han er ikke det bedste selskab De kunne ønske Dem.
