|
Post by Diarmad MacFusty on Apr 21, 2017 20:49:44 GMT
Diarmad var tydeligt påvirket af kærlighedseliksiren og selvom han normalt ville have bakket væk ved afvisningen, så var det noget andet nu, som hans hjerte bankede hårdt og hans tanker kun centrerede sig om Avery.
Hans ene hånd havde allerede sneget sig ned på hendes lår og han trak lidt i hende nu, som den anden hånd flettede sig ind i hendes hår. "Schh," tyssede han. "Selvfølgelig tør du det. Du tør alting, Aves," mumlede han, før han kyssede hende igen og sneg hånden længere op af hendes lår.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Apr 22, 2017 20:44:54 GMT
Der var en grund til at Avery ikke var blevet placeret på Gryffindorkollegiet. På trods af at hun fremstod frygtløs, var det ikke altid tilfældet, og som Diarmads hånd kravlede op af hendes lår var det ikke just heltemod der fik hendes hjerte til at banke så hårdt at hun var sikker på at den anden måtte kunne høre det. Selvom hendes hektiske hjertebanken også affødte en varme der strømmede ud igennem hendes krop da deres læber endnu engang mødtes, spredte hans hånd samtidig en kriblende intens kilden der af ren refleks fik hende til at trække låret til sig og skubbe hans hånd væk. Hun var på dybt vand, og lettere usikkert begyndte hendes blik at glide rundt efter hjælp. Det her var ikke hvad hun havde bedt om, da hun med en spændt kilden i maven havde brygget amortentia på pigernes hemmeligheder. "Vi kan ikke gøre det her." Hun skubbede det foran sig, mens hendes umiddelbare plan blev at holde ham stangen så længe at effekten begyndte at fortage sig.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Apr 27, 2017 13:25:28 GMT
Diarmads normalt ganske fine fornemmelser for hvad man kunne tilladelse sig var dæmpet kraftigt ned af kærlighedsbryggen i hans system. Han smilede dumt til Avery og tyssede lidt på hende igen, som hans fingre strammede deres greb i hendes hår en smule og han rykkede sig efter hende. Den anden hånd fandt hendes lår igen og krummede sig lidt om det.
"Selvfølgelig kan vi det. Jeg elsker dig, smukke Avery," mumlede han betaget, før han lænede sig ind i endnu et kys.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Apr 27, 2017 19:12:48 GMT
Det havde varmet hendes hjerte og fået hendes kinder til at blusse, første gang Diarmad havde erklæret sin kærlighed. Som han endnu engang udtalte de tre magiske ord og komplimenterede hendes skønhed begyndte det at blive kvalmt, og hånden på hendes lår der endnu engang spirede den mærkelige kilden gjorde det ikke bedre. Hun var nødt til at komme væk. Tankerne svirrede med ideer og planer, og dog frøs det hele da deres læber endnu engang mødtes. Ansigtet der ellers var blevet blegt fik igen farve, og det tog hende et par lange sekunder før hun igen kom til fornuft og adskildte de to. "Nej.. Det bliver nødt til at være en.. Hemmelighed, forstår du det?" Hun kiggede indgående på ham, og forsøgte sig med et lille halvhjertet smil.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Apr 27, 2017 19:21:06 GMT
De lyse øjne var fulde af forvirring, da Avery trak sig væk med en afvisning. Hans blik flakkede mellem hendes to øjne og han rystede på hovedet som svar på det uforståelige spørgsmål.
"Hvorfor det? Jeg vil fortælle alle om min kærlighed. Du er den mest fantastiske pige. Hvorfor må alle ikke vide, at vi elsker hinanden? Elsker du mig ikke, Avery?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Apr 27, 2017 20:34:19 GMT
Avery bed sig i læben. Hun forsøgte at fortælle sig selv at Diarmads tale var avlet af amortentiaeliksiren, og alligevel måtte hun rødme og kigge ned i jorden da han valgte at stille spørgsmål til hendes kærlighed. "Jo.." Hun rødmede igen. Det ville være løgn at sige ja, på trods af at det sandsynligvis ville have gjort det lettere. "Men.. Min far smider dig nok ud fra tårnet hvis han finder ud af det." Det var en plat undskyldning. De vidste begge to godt at Avery brugte enhver lejlighed til at efterprøve sin faders tålmodighed. Hun kunne kun håbe at den andens kærlighedsmudrede hjerne ikke kom i tanke om det.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Apr 28, 2017 18:47:22 GMT
Diarmad fnøs og kyssede Avery på kinden og siden ned langs kæbelinjen, før han nåede hendes hals. Hånden på hendes lår blev også mere insisterende og gled længere op.
"Jeg vil slås med selv rektor for din gunst," bemærkede han, indimellem passionerede kys. "Jeg elsker dig."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on May 4, 2017 18:57:54 GMT
Avery var ikke sikker på om hun gyste eller blot udåndede tungt da Diarmads kys gled ned over hendes hals, mens hånden ligeså fortsatte sin glidende bevægelse. Den sugende fornemmelse det gav i hendes mave var ikke til at tage fejl af, og alligevel var det som om at den ikke helt kunne være i hendes spinkle krop. Førnævnte krop, der længe havde siddet frosset under skolekammeratens berøring, genvandt endelig evnen til at bevæge sig som hun pludseligt og lettere ublidt fik rejst sig. "J.. Jeg elsker også dig Diarmad." Det var på en og samme tid befriende og skrækindjagende at sige det højt. Det hele blev lidt for meget, som et undskyldende smil hvilede på hendes læber, før hun tog benene på nakken og løb hvad hun kunne op imod skolen uden at tænke på konsekvenserne.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 7, 2017 19:48:08 GMT
Diarmad havde lige været i himlen. Da Avery løb fra ham var han i stedet i helvede. Hun løb sin vej og han stirrede idiotisk efter hende. Hjerteknust måtte han gå tilbage til skolen alene. Han huskede ikke engang sin kost. Da effekten lidt senere aftog så småt gled hjertesorgen dog over i noget ganske andet... Lukket
|
|