|
Post by Artemis Gaunt on Feb 26, 2017 19:30:45 GMT
Nok var De tre koste langt finere end vildsvinet, men det betød ikke at Artemis nød at komme der. Hun var sjældent væk fra godset, og når det endelig skete tilpassede hun det altid mellem måltiderne. Alligevel fandt hun sig selv midt i krostuen. Hun slog hætten ned og frigjorde de mørke krøller og gled de grønne øjne hen over de andre mennesker. Hun fnøs. Opmærksomheden gik hurtig tilbage til Aeron. "Jeg kan ikke forstå hvordan du bar dig af med at overtale mig." sagde hun og vendte sin øjne mod loftet. Hun holdte vejret kort og justerede ringen på hendes finger inden hun sank begge sine hænder så hun kunne tage fat om sine døtre, dem havde hun naturligvis taget med. Hun stolede ikke på nogen, og de skulle ikke være foruden deres mor.
Artemis havde en alt for fin næse, og hun var langt fra nem at imponerer. Men i sidste ende skadet det hende ikke at vise sit ansigt ud ad til, og både Cecily og Mathilda havde godt af at komme lidt ud.
|
|
|
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 19:57:04 GMT
Aeron var hverken gift eller begrænset i hvad han måtte, han kunne gå rundt som en fri fugl. Der var dog stadigvæk begræsninger på hvad han kunne tillade sig, han var trods alt arving til Bragge familiens sæde i troldsmandsrådet. Derfor var han os meget påpasselig hvordan han opførte sig i stort set alle situationer, men han var også en velovervejet mand - en kritik hans søskende ofte gav ham var, at han tænkte for meget over tingene. Aeron analyserede altid situationen for at finde ud af, hvilken måde han bedst kunne sætte sig selv igennem.
Han havde i aften en aftale med en gammel veninde, Artemis Gaunt, gift ind i den prestigefyldte Gaunt familie. De havde gået på Sltyerin omtrent samme tidspunkt, og de havde begge to haft en godt venskab tilbage på Hogwarts - syntes Aeron i hvert fald. Hun havde fungeret som en han altid kunne støtte sig op af, og ikke mindst få råd om alt mellem himmel og jord.
Aeron grinte varmt til Artemis, som måske var det som kom tættest på en rigtig veninde af ham. Han trak selv hætten af, og hans ansigt kom til syne og de blå øjne fangede hurtigt Artemis øjne. "Må være mit charmerende smil." lød det en anelse kækt, hvorefter han smilte ned til hendes to døtre. "Og så fordi at vi har tilbragt nogle sjove stunder år tilbage her." lød det mere afslappet, og knap så kækt denne gang.
|
|
|
Post by Artemis Gaunt on Feb 26, 2017 20:25:33 GMT
Artemis havde det ambivalent med hele situationen. Det hjalp dog på det velkendte ansigt, og det faktum at hun havde sine børn med. Det løftede altid stemningen. Hun havde det dog med at være en smule paranoid på visse tidspunkter. Hun havde i sin tid fungerede som Aerons mentor da han startede sit første år på Hogwarts. Hun havde dog efter sin bryllup med Geoffrey ikke været så god til at bevare sine kontakter til de venner hun havde. Prioteterne blev anderledes.
Hun var alligevel glad for at han havde formået at få hende overtalt til at spise frokost med ham ude. "Nej det må være noget andet." sagde hun og kiggede på ham. Det sitrede et kort smil hos hende inden hun hjalp sine børn på henholdsvis ni og seks år hen til bordet.
"Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde at hygget mig her" sagde hun med en let rynke. Hendes smil formildede sig dog en smule som blikket gled på de to mørkhåret piger. "I skal bare lade være med at tale med fremmede" sagde hun og løsnede deres kappe som hun lagde hen over den ene af stolene sammen med sin egen. "Men det er altid sjovt at betragte andre mennesker." Hun foretrak altid festerne der matchede hendes egen status.
|
|
|
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 20:36:09 GMT
Aeron vidste godt at Artemis var en adelige, med et større A end ham selv. Han havde altid haft en fornøjelse i at komme disse steder og socialiserer sig med 'pøblen'. Varmen fra De Tre Koste var behagelig om lagde sig som et blidt tæppe omkring Aeron, som altid fandt duften fra de tre koste behagelig, og varmende af en eller anden grund.
Han sendte et beroligende smil til Artemis. "Kan os være det er noget andet." sagde han imens han fik løsnet sin kappe, og lagde på en stol ved siden af ham. Han smilte til de to unger, og blinkede til dem begge, inde hans blik gled op på Artemis.
"Det lyder mere sandt." sagde han roligt, og trak en stol ud for børnene og til sidst en for Artemis, så de allesammen kunne sidde ned. Aeron var trods alt vokset op til at skulle være høflig. "Tro mig, vi får nok at se her." sagde han opmuntrende inde han fik skubbet stolene ind under børnene. "Der er nogle lettere kreative eksistenser som besøger stedet." lød det fra ham.
|
|
|
Post by Artemis Gaunt on Feb 26, 2017 21:22:15 GMT
Artemis valgte ikke at svare. For hende ville han altid være den lille, og selvom årene havde været gode ved ham kunne hun ikke se forbi den lille dreng på elleve år hun i tidernes morgen havde mødt. Slytherin kollegiet kunne være skrammende hvis man ikke havde nogen der kunne holde en sikker. Hun havde altid set ham som sin lillebror, og ville derfor ikke udtale sig om hans charme.
Hun sendte ham et roligt smil som hun satte sig på den stol som Aeron havde skubbet ud til hende. Hun glattede den grønne kjole med sine fingre kinden hun lade dem på bordet. Hun skævede mod baren. Hun havde ikke tænkt sig at drikke øl, og håbede for alt i verden at de stadig serverede den gode vin.
"Kreative eksistenser siger du? - Så længe de holder sig til deres eget bord" bemærkede hun og rynkede let på de mørke bryn.
|
|
|
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 21:43:30 GMT
Aeron havde altid nydt godt af at have Artemis omkring sig på sine år på Hogwarts, indtil hun var gået ud. Han havde virkelig nydt at have en 'store søster' som ligesom kunne holde ham lidt i ørerne. Samtidig havde Slytherin også været en større mundfuld for en elleve årige knægt.
Aeron fik skubbet stolen ind under de to døtre, og han smilte til dem begge. "Jeg formoder vin til dem?" spurgte han og vendte blikket imod Artemis. Han vidste de havde noget vin, men det var på ingen måde noget som var ligeså interessant som dem man fik hjemme hos Gaunt familien eller hos Bragge familien. Aeron bed sig i læben og så på børnene med et stort smil. "og jer to?" spurgte han, og ventede egentlig at Artemis svarede for dem. "Hvad med mad?" spurgte han roligt.
Aeron grinte let. "Ja folk er meget specielle.". Han tog en dyb indånding og lod blikket hvile på Artemis. "Bare rolig, folk holder sig for sig selv. Ellers er jeg her." sagde han med et drillende smil.
|
|