Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Devyn Ollivander on Mar 16, 2017 20:20:28 GMT
Svaret der lød på bemærkningen, som Devyn egentlig ikke havde forudset at der var en mulighed for at der kom svar på, fik ham ham til at smile, men mens det falmede indså han, at han ikke vidste hvad han skulle sige til det. Han kunne selvfølgelig bare sige selvfølgelig, men så det alligevel ikke som en selvfølge. Og hvad lå der så i ord, hvis han bare dryssede om sig med dem, uden nogen vurdering af hvor sande de var? Ikke nok, til at det kunne få ham til at gøre det, bare for at sige noget. Det gjorde stilheden ikke i nærheden nok til at skubbe ham ud i.
I stedet placerede han blot et kys på hendes kind, hvad der hurtigt udviklede sig til en serie indtil han igen nåedes hendes læber, som han stadig ikke havde fået nok af og derfor dvælede ved. Alt føltes meget anderledes i forhold til første gang, helt ned til fingertipperne hvis placering på hendes ben han pludselig blev meget bevidst om og bevægede henover stoffet som reaktion. Men det var ikke en dårlig ting, tværtimod var han om noget mere optaget af hende nu.
Post by Griselda MacFusty on Mar 20, 2017 15:32:22 GMT
Selvom Devyns kys var bekendte, fik følelsen af hans læber mod sine alligevel Griseldas hjerte til at slå et par ekstra slag over. Hun holte kort vejret og kunne mærke hvordan armen sneg langs hans hofte, og til sidst hvilede mod hans brystkasse.
Hun blinkede en smule med sine øjne. Hun var meget bevist om hvad hendes krop forsøgte at fortælle hende. Alligevel kunne hun endnu ikke få sig selv til at reagere på det. Ikke med det samme. Hun vidste de var alene, og stemningen syntes ligeglad med hvor de befandt sig, da den snart havde lagt sig som et tyndt sensuelt lag hen over hende.
Af den selv samme følelse trykkede Griselda sig tættere mod ham, i et forsøg på igen at mærke hans læber i et mere insisterende kys.
Post by Devyn Ollivander on Mar 31, 2017 19:35:21 GMT
Devyn mødte Griseldas insisteren ved at gøre sit for at leve op til den. Ikke fordi hun insisterede, men fordi det var det han havde lyst til, dog utvivlsomt hjulpet på vej af hendes træk. Verdenen han i det øjeblik befandt sig i, sammen med hende, var så isoleret fra resten at der havde lagt sig en dæmper på de ting som plejede at påvirke hans tanker.
Han var heller ikke i tvivl om hvad det var han søgte, da han lidt efter lagde en smule ekstra vægt i hendes retning som for at skubbe lidt til hende på den måde og få hende lagt ned, hvis altså ikke hun skulle modsætte sig forsøget.
Post by Griselda MacFusty on Apr 2, 2017 13:06:00 GMT
Det var tydeligt at mærke at den måde de omfavnede hinanden på nu, var en anden end det tidligere havde været. De havde været igennem mange ting, og deres forhold var kun blevet stærkere af det. Der var derfor ingen bekymringer at spotte i hendes bevægelser eller træk. Selvom det stadig var nyt, var hun sikker på at hun kunne mærke hvordan Devyn slappede en del mere af. Hun havde selv taget sine forholdsregler da hun ikke skulle vide noget af at være til grund for at de skulle havne i den selv samme situation de for nogen måneder siden var kommet ud af. Der var ikke nogen andre end dem selv der skulle styre deres spirende forelskelse til hinanden.
Hun blinkede en anelse med de blå øjne, men strittede ikke imod da Devyn lagde sig ind over hende. Nærmere villigt strakte hun sine arme en smule for i stedet at hvile dem mod hans hofter. Særligt nu var hun glad for at de var alene. Hvilket fik en rødlig varme til at lægge sig hen over hendes kinder.
Post by Devyn Ollivander on Apr 5, 2017 21:06:36 GMT
Devyn havde ikke travlt og tog sig tid til at nyde et hvert sekund af at udforske denne side af deres forhold igen. Han lod en hånd glide igennem hendes lyse hår med en mine som var det en mindst ligeså vigtig del af intimiteten som resten. Med det sagt tøvede han dog heller ikke, og blev af hendes hænders placering opmuntret til at gnubbe sig lidt op ad hende i optakten til igen at forene dem i endnu et kys.
Han løftede sig en smule fra hende, dog uden at give slip på det genoptagede, for at lade hånden han kort forinden havde haft ved hendes hoved finde vej op ad hendes ben i stedet. Det der fortsat foregik indeni ham, var han ikke helt tryg ved, hvorfor han gjorde som han plejede og fokuserede på sensationerne, som dog netop derfor virkede intensifiserede på ham, hvad han alligevel primært så som en fordel. Alt det med at nære dybe følelser, var han dog ikke altid så sikker på var det, selvom han nu engang kunne have ganske svært ved ikke at have dem.
Post by Griselda MacFusty on Apr 13, 2017 13:45:14 GMT
Deres lag af tøj irriterede hende en smule. Hun følte ikke hun kunne komme tæt nok på og det var endda til trods for at hun næsten kunne mærke hans hjerte slå bag brystet. Der kom et lille suk fra hende over de små vuggende bevægelser, og hun strakte sine arme en smule så hun kunne glide sine fingre igennem det nu snart halv lange hår.
Da Devyn førte sin hånd op af hendes ben, rettede Griselda sig op, stadig i et forsøg på at holde deres kys. Hun måtte dog ende med at trække hovedet en smule tilbage da hun løsnede de knapper der holdte overdelen af hendes tunika på plads. Hun blinkede et par gange med sine øjne inden hun vendte opmærksomheden mod Devyn. Hendes vejrtrækning var tung, selvom hendes hjerte galloperede afsted.
Post by Devyn Ollivander on Apr 13, 2017 20:34:31 GMT
Devyn stoppede ikke sin hånds vandring bare fordi kysset blev afbrudt og hun gav sig til at beskæftige sig med sin tunika. Han kiggede i stedet blot opmærksomt på hende, med et lille smil i mundvigen, mens den langsomt men sikkert fandt vej mod sin destination i kærtegnende bevægelser. At hun virkede ligeså opstemt som ham sendte ham kun yderligere ud i intensiteten og han satte stor pris på at de kun var dem lige nu. Inden længe bukkede han atter sig ned for at placere kys først mod hendes mund og derefter ned over og mod hendes hals. Fornøjelsen blev dog relativt kort, da han efter at have dvælet lidt ved sit foretagende opgav begge dele for at hjælpe hende af med tunikaen og derefter frigive sig fra sin egen.
Post by Griselda MacFusty on Apr 13, 2017 23:33:22 GMT
Griselda skulle bruge alt sin koncentration om ikke at miste helt fatningen. Med Devyns kys, og hans hånds kærtegn var det svært for hende at holde tungen lige i munden. Hun bed ned i underlæben men måtte holde opmærksomheden ned af sig selv, for bedre at kunne fokuserer i det hun havde gang i. Ellers var hun sikker på det ville tage hende alt for lang tid at få sin overdel af. Det skulle netop være nemmere, når nu hun ikke var iført kjole. Men nu syntes det hele besværligt.
Det hjalp dog da Devyn gav en hånd med. Hun blinkede en anelse da de begge to ikke længere havde deres overkroppe dækket. Et syn hun ikke havde glemt, men havde mindes. Hun kunne mærke varmen stadig sad over hende, men nu ikke kun rundt om de ellers blege kvinder, men over hele hendes krop, selvom den næsten skælvede som frøs hun.
Hun løftede hånden og kærtegnede hans brystkasse, og lod derefter hånden glide over skulderen og om i hans nakke så hun kunne trække ham tættere på. "Jeg har savnet, det her" hviskede hun svagt som hun nærmede sig hans ansigt med sit eget.
Post by Devyn Ollivander on Apr 19, 2017 21:53:28 GMT
Devyn følte sig ikke så meget trukket i som ledt på vej af hånden i hans nakke, som mindede den ham om hvilken retning han egentlig burde være på vej i. Hendes hvisken fik igen et til at skøjte hen over hans ansigt. "Så er vi to," bemærkede han dæmpet, ligeledes i en hvisken der om muligt var endnu svagere end hendes, idet de gradvist kom hinanden nærmere og nærmere. Da de ikke kunne komme tættere uden at ramme hinanden gav han hende et enkelt men langsomt kys som han tog sig tid til at nyde så længe det varede, mens hans hånd mere eller mindre var gået i stå. Da det nåede sin ende forblev han tæt ved hendes ansigt og hviskede derfor også det næste der forlod ham. "Kan vi..?" Hans blik skød kort ned imellem dem, indikerende. "Uden, du ved.." Han følte sig nødsaget til at spørge før hans fornuft koblede endnu mere fra, hvad han mistænkte for at kunne være meget snart. Nærmest før han selv vidste af det havde han også allerede fat i kanten af hendes bukser for også at hjælpe hende af med dem.
Post by Griselda MacFusty on Apr 20, 2017 20:09:59 GMT
Griselda blev altid så rolig når hun var i nærheden af Devyn. Særligt når de var så tæt på hinanden kunne hun mærke de fleste bekymringer glide af som regnen mod ruden. Hvad end de havde så var det ægte, og det var mere end hun nogensinde havde forestillet sig. Det kunne godt være at hendes følelser lå en smule dybere end hans, men han respekterede hende, og hun vidste at der var noget. Noget han var villig til at arbejde på, og sammen kunne de se fremtiden an. Hun kunne ikke bede om andet. - Ingen sagde de skulle gifte sig, og om så de aldrig blev det, var Griselda ligeglad med. Hun smilte varmt over hans ord, og nød roligheden i begge deres bevægelser. Selvom de uden tvivl gerne ville komme hinanden nærmere, føltes det alligevel som om at de ikke havde travlt.
Der var igen stille imellem dem, som deres læber lidenskabligt var presset mod hinanden. Hun blinkede en smule med sine øjne da Devyns undren lød. Hun satte sig halvt op og nikkede en anelse. "Ja.." kom det stille fra hende. Hun behøvede ikke at gå i detaljer, men var bare glad for at hun havde fundet den rette hjælp. "risikoen er meget lille" følte hun alligevel sig nødsaget til at sige. Urter og mixture kunne gøre meget, og selvom der højst sandsynligt intet ville ske, skulle de alligevel være forberedt på den lille procent del.
Hun strakte kroppen og løftede den ene halvdel af kroppen så Devyn bedre kunne trække hendes bukser af. Hun bed svagt ned om underlæben og skævede op på ham. Fregnerne sprang tydeligt frem på den nøgne blege ud.
Post by Devyn Ollivander on Apr 21, 2017 21:09:02 GMT
Det var med et enkelt nik og et overvejende blik at Devyn så på Griselda efter hun havde svaret ham. Det huede ham ikke ligefrem at der stadig var en risiko, men det var selvfølgelig også meget at forlange at der slet ikke skulle være en. Han tænkte en smule over ekstra forbehold som han fik den sidste beklædningsgenstand af og lagde dem ved på den side af dem som var væk fra ilden.
Som han så op ad hende som hun var der foran ham, formede der sig et lille og saligt smil på hans læber. "Du er så smuk, Selda," flød det ud af ham, før han havde givet sig selv en chance for at overveje hvor fesen det fik ham til at lyde. Det var imidlertid ikke noget han lod sig bekymre sig rigtigt om, for i stedet rykkede han en smule tilbage og gav sig til at finde vejen op ad hendes lår med kærtegn og kys.
Post by Griselda MacFusty on Apr 21, 2017 21:58:50 GMT
Griselda følte med sikkerhed det samme som Devyn. De havde været igennem noget som ingen af dem fortjente at prøve igen, og det var derfor utrolig vigtigt at hun ikke blev gravid uden at de begge var enige om det. Men de kunne ikke fornægte sig selv hinanden. De måtte tage den lille risiko med. Hun sad og betragtede ham. Det lignede at tankerne sad som rynker hen over hans pande. Hun rykkede lidt på sig som han gjorde sig fri af resterne af sit tøj.
Det gippede let i hende over han ord, kunne ikke lade være med at blotte sine tænder i et smil. Rødmen lå over hende som en valmue på hendes kinder. "Du er dejlig" kom det så endelig frem fra hendes læber.
Hun blinkede nervøst med sine øjne og betragtede Devyn. "Du kan da ikke, jeg mener. Kysse mig der, så tæt på.." hun trak vejret dybt ind. Det havde hun aldrig prøvet.
Post by Devyn Ollivander on Apr 21, 2017 22:25:18 GMT
Ved Griseldas kommentar rettede Devyn hovedet en smule op for at kigge op på hende med et spørgende blik. Han var ikke helt sikker på om det bare var undren, eller om hun rent faktisk helst så sig fri for at han fortsatte sit foretagende.
"Jeg kan nu godt..." svarede han og blinkede et par gange. "Men hvis du ikke vil have det, skal jeg nok lade være," afsluttede han, mens hans hænder begyndte at nusse hende igen idet han ikke formåede, eller for den sags skyld forsøgte, at holde dem i ro.
Post by Griselda MacFusty on Apr 21, 2017 22:34:22 GMT
Griselda rystede på hovedet. "Nej det.. -" hun trak vejret dybt ind og lagde sig tilbage med ryggen mod tæppet. "Du må gerne" kom hun så til sidst frem til. Hun lukkede kort sine øjne og åndede tungt ud. "Jeg har ikke prøvet det før" Men det var der vist heller ikke nogen tvivl om. Hun var på bar bund omkring mange ting, og havde trods alt ikke været sammen med andre end Devyn, og kunne derfor langt fra kalde sig nogen specialist.
Hun kunne dog mærke at mange af de handlinger hun før i tiden havde fortaget sig i selskab med Devyn, alle kom som et instinkt og en lyst hun ikke kunne ignorerer. Det var underligt siden der aldrig var nogen der havde givet hende en lektion.
Post by Devyn Ollivander on Apr 29, 2017 19:37:19 GMT
Devyn så opmærksomt på Griselda mens hun snakkede - og da hun var færdig gav ham blot et simpelt nik og et skævt smil inden han ellers fortsatte det foretagende hun havde stoppet ham i. Med en hvis indledningsvis forsigtighed, på baggrund af hendes ord, skulle hun have lyst til at stoppe ham.
Der var noget over den stemning der lagde sig omkring dem som fik ham til at agere som havde de alverdens tid, bare så han kunne opleve, rigtigt opleve, hvert et stykke. Selvom de havde tid, var det dog langt fra alverdens, hvad der lå ham meget fjernt i det øjeblik til trods for at han ikke plejede at have problemer med punktlighed.