Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var et stykke tid siden de sidst havde set hinanden. Der havde ikke været meget kommunikation mellem dem via breve. Griselda havde haft nok at se til, og ville hellere gemme alle sine oplevelser til netop denne weekend. Det var en langt større oplevelse for hende at kunne fortælle Devyn om de sidste par uger i egen person, end at han skulle læse op det. Hun vidste desuden at savnet til ham ville blive en del større hvis de først begyndte at skrive alt for mange brede. Hun ville ikke kunne udrette noget hvis hun havde ham alt for meget på sinde. Med hovedet i skyerne var hun et nemt bytte for en drage.
Hun havde ikke besøgt Devyns familie før i deres hus i Højlandet. Det var en anderledes bankende rytme der fandt sted bag hendes bryst. Selvom de kendte til deres nyfundne situation var det alligevel noget ganske andet at skulle stå ansigt til ansigt med dem. Sidst hun så hans forældre var hun med barn, og de var i gang med at planlægge resten af deres liv sammen.
Nu var der intet barn, og alligevel havde de formået at finde frem til det der virkelig betød noget. Hun strøg sin tommelfinger hen over håndryggen på Devyns hånd. Vinde trak i de nøgne træer. De var heldige at der ikke lå helt så meget sne som der kunne. "Det var sødt af din far at lade dig holde fri i weekenden" sagde hun og vendte blikket mod ham med antydningen af et lille smil. Det gav dem det pusterum de havde brug for, og et par timer alene uden forstyrrelse. Hvilket de havde haft brug for.
Post by Devyn Ollivander on Feb 24, 2017 19:50:15 GMT
Devyn nikkede til Griseldas bemærkning og mødte hendes blik med et smil der primært satte sine spor omkring hans øjne. "Ja... jeg har vidst været ret heldig med lærermester," svarede han og trykkede om hendes hånd. Han kunne stadig mærke den, de havde ikke været ude i kulden længe, men fornemmede dog også at det måske snart ville være på tide at pakke den væk under tøjet.
Nærmest i det øjeblik han havde tænkt den tanke spottede han et stort, ensomt snefug der dalede ned fra himlen og efter et vindpust i deres retning, satte sig i Griseldas hår. Han brugte en stund på at kigge på det og smilet trak lidt op i hans mundvige inden han talte igen. "Din arbejdsgiver er heller ikke helt dårlig, hvad?"
Post by Griselda MacFusty on Feb 24, 2017 22:15:58 GMT
Det var en behagelig følelse der samlede sig i kroppen hos Griselda. En følelse trods glæden den bragte, stadig var fremmede for hende. Hun havde svært ved at tyde hvad det hele betød, og om hun nu også var på det helt rigtige spor. Der var ingen tvivl om at hun nødt godt af tiden sammen med Devyn, og at hun i sit stille sind ønskede sig mere. Hun bøjede hovedet en smule og så ned på deres hænder, som forenede dem. Det blide klem bragte hende tilbage til virkelighedens kolde vintervind. Selvom hun ingen sart pige var, vidste hun godt at hun ikke skulle have sine hænder for meget ude før huden ville begynde at sprække, grundet det bidende vejr. Hun havde dog ikke lyst til at slippe has hånd, og håbede at varmen fra de ville være nok. At det var begge deres fædre der hver især havde opgaven til at lære deres børn videre, kom dem til gode. De kunne forstå vigtigheden for det unge par i at tilbringe tid sammen. Nu var en weekend ud af en måned heller ikke særlig meget, og begge deres arbejde kunne godt undvære dem så længe.
Griselda blinkede og kiggede først lidt forvirrende på Devyn. Hun var ved at ville stille ham et spørgsmål, men inden hun overhovedet havde nået at åbne munden, kom han hende i forkøbet. Hun trak derfor smilene på sine skuldre. "Nej, han er ganske okay, min far." Sagde hun og løftede den frie hånd frem fra kappens skjul og fjernede nogen krøller der havde forvildet sig ind foran hendes øjne.
"Vi er alene det meste af dagen, ikke?" Spurgte hun så og skævede til ham.
Post by Devyn Ollivander on Feb 24, 2017 22:32:05 GMT
At Devyn havde givet Griselda et løfte kunne han af og til stadig have det lidt underligt med. Han fortrød det ikke, nærmere tvivlede han blot engang imellem på sine egne følelser, tidligere fejltrin og om det nuværende arrangement logisk set var og ville være den bedste løsning. Men når han gik med hendes hånd i sin, til trods for at de fik kuldens tænder at mærke, på en så hvid dag, lå spekulationerne meget længere væk, i et andet sted og rum. Han kunne ikke holde sig fra at være dedikeret til situationen.
Med et lille smil så han blot på at hun fik fjernet håret fra sit ansigt, mens han til svaret gjorde et enkelt nik. "Jo. De andre er i butikken," svarede han og hentydede naturligvis til de af hans familiemedlemmer der ikke normalt befandt sig på Hogwarts. Derefter sendte han hende et lidt spørgende blik, ganske interesseret i hvad der fik hende til at spørge.
Post by Griselda MacFusty on Feb 24, 2017 22:54:50 GMT
Kendte Griselda til Devyns tanker havde hun nok erklæret sig enig med ham, men mere i den forstand at hun godt kunne forstå ham. Deres følelser for hinanden var opstået på forskellig vis, og virkede nødvendigvis ikke på samme måde. Hun ville heller ikke bebrejde ham hvis han til sidst ville ende med at bakke ud af det de havde startet. For hvis der va noget Griselda ikke ville, var det at holde på en der var draget til andre steder. Ikke at det ville få hende til at holde op med at elske ham, tværtimod.
Hun var ofte ikke en pige der blev usikker, og alligevel havde hun aldrig følt sig på mere bar bund end hun gjorde nu. Hendes fingre kunne ryste og hjertet banke ude af kontrol. Hun var bange for at blive mere glad for Devyn end hun var i forvejen, af frygt for at noget igen ville gå galt, og ende med helt at splitte dem ad.
Det var dog tanker der ikke fik lov at fylde særlig meget, da hun snart blev revet tilbage til virkeligheden. Eller en lille del af den. "Jeg håbede vi ikke skulle forblive udenfor for at være alene" sagde hun og og smilte lettere uskyldigt. At de ville komme hjem til et tomt hus gjorde hende ikke mindre nervøs, men det var rart at de kunne få et pusterum, og nyde bare at være dem.
Post by Devyn Ollivander on Feb 24, 2017 23:49:27 GMT
Et afdæmpet grin, der nok mest havde mindet om en klukken havde der været noget mere lyd på, forlod Devyn ved kombinationen af hendes ord og uskyldighed - som han dog havde sin tvivl om hvor reel var. Han kunne i hvert fald mærke at hans egen var begyndt at ligge på et lille sted, idet at bare det hun sagde noget der kunne virke som den mindste hentydning kunne få hans tanker til at vandre.
"Betyder det at du vil med tilbage i varmen?" spurgte han. Flere snefnug begyndte at dale, og selvom det endnu var sporadisk, var det ikke svært at se flere når man blot kiggede frem for sig. Som en reaktion på dette, kombineret med at en del af hånden kun blev koldere, fik ham til at tage den til sig for i stedet at stikke den ind under kappen igen.
Post by Griselda MacFusty on Feb 25, 2017 22:53:01 GMT
Griselda ville ikke lægge skjul på hendes hensigter, alligevel forsøgte hun at pakke det en smule ind så hun ikke virkede alt for direkte. Hun kunne dog intet se noget problem i at hun gerne ville bruge tid med Devyn alene, da hun ikke rigtig havde følt at det havde været nogen oplagt mulighed før nu. Hun havde dog ikke noget imod at lade tankerne vandre, da hendes spørgsmål egentlig kunne betyde hvad som helst.
Da Devyn slap hendes hånd trak hun den til sig, og løftede dem begge op til munden så hun kunne ånde på ham. Let gned hun fingrene mod hinanden inden de blev gemt under kappen. "Vi har været ude i en god time, at vende om ville være en god idé" sagde hun og trådte en sidste gang ned i den frosne jord inden hun vendte om på hælen og drejede sig rundt så hun kunne fortsætte ned af stien de var kommet af.
Post by Devyn Ollivander on Feb 26, 2017 1:47:15 GMT
Med eksemplet sat fulgte Devyn hurtigt trop og drejede dermed også om og begyndte at gå tilbage. Hans blik hvilede på Griselda i et stykke tid, kun afbrudt af han lige skulle tjekke hvor han trådte. Det var hverken fordi de gik hurtigt eller at han ikke kunne finde ud af at gå uden at tjekke hvor hans fødder var henne, men hvis først hans opmærksomhed var helt væk fra hvor han satte fødderne, fandt han sandsynligheden for at snuble eller glide høj nok til at gøre en indsats for at undvige den. Imidlertid begyndte snefaldet dog at tage til og blive kraftigere, og han måtte til sidst give op at fokusere på noget særligt over længere tid.
Da de kom tilbage, efter at have slået en genvej, sørgede han for at åbne døren til huset og holde den åben for Griselda, inden han selv trådte ind efter hende. Med en let bevægelse støvede han noget af det sne der sad på hendes kappes hætte af og smilede en smule over synet, inden han tog sin egen af, hang den over en vilkårlig stol, og gik hen for at fylde brænde på ilden i pejsen så den ikke ville gå ud lige foreløbigt.
Post by Griselda MacFusty on Feb 26, 2017 18:27:55 GMT
Griselda trak ned i sin kappe for at dække sit ansigt så meget som hun kunne fra den kolde vind. Hun elskede normalt når det sneede, men blandet med en bidende kulde kunne det være svært at nyde noget som helst. Hun var derfor lettet da huset kom til syne og hun kunne allerede mærke hvor rart det ville blive at komme af med støvlerne. Hun sendte Devyn et roligt smil som hun trådte ind i huset efter at han havde åbnet døren. Det var ike noget hun normalt lagde noget i, men syntes alligevel at det var en smule sødt gjort af ham. Hun lagde hætten ned og rystede hovedet så krøllerne dansede i et forsøg på at få det meste af de våde fnug væk.
Hun rystede ligeledes kappen inden hun hang den over en af stolene og fulgte efterfølgende efter Devyn. Hun strakte sine hænder frem så hun kunne varme dem ved ilden. Hun trak vejret dybt ind og lukkede sine øjne. "Det var hele gåturen værd at komme hjem til dette" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile. Når ens krop var kold, syntes varmen fra et ildsted altid bedre.
Post by Devyn Ollivander on Mar 2, 2017 19:28:49 GMT
Devyn kiggede kort på Griselda da hun kom hen til ham, inden han fortsate med at rode lidt i ilden. Hendes ellers umiddelbart basale kommentar fik ham dog til at tænke og han så igen på hende, denne gang færdig med at ordne ilden, men stadig siddende på hug. Han kunne ikke lade være med at se nogle paralleller til det de havde igennem, og selvom han overvejede at sige noget om det, endte han med blot at smile og holde ordene, som han alligevel ikke vidste hvordan han skulle formulere, for sig selv. I stedet smilede han varmt tilbage til hende og nikkede en enkelt gang hvorved han tog et skridt tilbage fra ildstedet for i stedet at sætte sig på gulvet i nærheden af varmen der kom fra det.
"Hvordan har dragerne det?" spurgte han da tanken om at spørge ind til dem dumpede ned i hovedet på ham, nu det igen var muligt at føre en samtale. Ikke at han, helt generelt, var blandt et af de mennesker der havde brug for at tale hele tiden. Det hjalp at han reelt var interesseret i det hun foretog sig.
Post by Griselda MacFusty on Mar 9, 2017 16:45:53 GMT
Griseldas blå øjne flakkede, og hendes ellers blege hud lyste svagt op af den begyndende ild. Hun blinkede med øjnene og lagde hovedet lidt på skrå, så krøllerne hoppede. Hun følte en ro når hun var sammen med ham, og særligt alene følte hun mere end noget andet, sig sikker, på ikke mindst sig selv, men også på at det de havde været igennem havde været bedst for dem. Hun blottede tænderne i et smil og glattede tunikaens stof inden hun satte sig ved siden af ham på gulvet.
Hun vendte blikket mod ham, og i et svagt tilfredst suk lagde hun hovedet imod han skulder, for i stedet at vende opmærksomhed mod ildstedet. "Det har ikke været den nemmeste start på de nye år.. Vi havde en der var meget urolig, og en anden vi absolut ikke kunne komme i nærheden af det første lange stykke tid" sagde hun med et let suk. Det var ikke altid nemt, og situationen kunne syntes umulig. Men hun følte sig så stærkt knyttet til dragerne at hun i sidste ende ville have svært ved at lægge arbejdet på hylden.
Post by Devyn Ollivander on Mar 11, 2017 17:05:26 GMT
Med hendes hoved mod sin skulder rakte Devyn op og klappede hende blidt og diskret på hovedet mens han lyttede til svaret. Han så lidt undersøgende på hende da hun var færdig med at svare inden han gjorde et enkelt nik. "Der lyder dog til at være fremskridt alligevel, hvad?" lød det fra ham, i et forsøg på at finde noget positivt frem i det hun havde fortalt.
"Eller er det hele forfærdeligt?" spurgte han med en hvis undertone der understregede at han lavede sjov med hende. Samtidig havde hans arm fundet vej rundt om ryggen på hende og lagt sig om siden på hende, hvorfor han gjorde brug af muligheden for at rykke blidt i hende og ikke mindst få et kort smil med på vejen af bevægelsen.
Post by Griselda MacFusty on Mar 11, 2017 18:02:24 GMT
Drager kunne være uforudsigelige. Hver enkel besad en unik personlighed der kunne gøre det vanskeligt helt at vide dens næste træk. Griselda gjorde derfor et stort stykke arbejde i at lære alle deres dragers kendetegn, så hun bedre kunne bære sig ad med at få dem de på jorden, skulle svovl og ild stige dem til hovedet. Men der handlede det lige så meget om held end efaring havde hun lært. "Ingen har mistet nogen ben i denne omgang" bemærkede hun med antydningen at et grin. Hun priste sig selvfølgelig lykkelig for at det ikke var tilfældet.
Hun sukkede svagt og trykkede sig tættere mod Devyn. Hun sig let og lagde sin venstre hånd mod hans brystkasse og gled et par enkle fingre hen over det mørke stof der udgjorde hans tunika. "Det virker så fjernt, her med dig.." kom det så fra hende og vendte hovedet op en smule så hun kunne se op på ham. Længe gik der ikke før hun strakte sig og plantede et par enkle kys mod hans hals.
Post by Devyn Ollivander on Mar 12, 2017 0:11:07 GMT
Devyn smilede over bemærkningen, selvom den ikke just sendte ham ud i latterkramper. Det var i sidste ende ikke noget der var sjovt når det blev rigtig alvor, og han ville derfor nok også have fundet det en smule upassende, var han brudt ud i latter. Dette var der dog i sig selv ikke verdens største sandsynlighed for, idet grineflip i sidste ende var lidt af en sjældenhed når det kom til ham.
Om det var varmen fra ildstedet, hende, ham selv, eller en kombination, kunne han ikke med hundrede procents sikkerhed lokalisere, men spredte sig gjorde den, som Griselda kom endnu tættere på. Han nød de enkle kys der kom, inden han bukkede hovedet ned for forhåbentligt at samle nogle flere op ved selv at placere nogle stykker mod hendes læber, opsøgende, mens den frie hånd fandt hvile på siden af hendes ben. "Jeg er glad for at du er til stede her," bemærkede han lavmælt imellem to relativt hurtige kys.
Post by Griselda MacFusty on Mar 15, 2017 13:07:06 GMT
Griselda selv forsøgte ikke at tænke alt for meget over det, og i stedet blot nyde nuet som det var. Hun vidste at ingen af dem ville få megen glæde ved hinandens selskab hvis hendes tanker var et helt andet sted. Det så trods alt ikke hinanden hver eneste weekend, så når de endelig havde hinanden, skulle tiden også mest af alt bruges på det. Griselda følte sig ikke længere lige så anspændt som hun forinden havde gjort. Den varme ild og Devyns nærvær blødte hende en smule op. Hvilket fik et svagt smil til at spille hen over hendes læber.
Et lille henført suk forlod hende, da Devyn mødte sine læber med hendes. Hendes krop blev altid fyldt med en glæde når hun blev mindet om hvor de var henne i deres lille rejse. Nogen gange kunne det dog synes mere uvirkeligt end det egentlig var. Hun holdte det sidste kys en smule længere inden hun lod ham tale. "Ja? - Jeg er glad for at du vil have mig, her" hviskede hun hæst.