|
Post by Anwen Pryce on Feb 27, 2017 20:59:54 GMT
Anwens øjenbryn skød igen op, da hun hørte hvad Bragge var ude efter. Det var sandt, hun havde betjent mange magtfulde mænd, og nogle af dem havde også været snaksalige. Særligt dem der var kommet flere gange. Hvad de sagde til hende havde hun været klog nok til at skrive sig bag øret. Hun var trods alt ikke født den forgående dag, men vidste hvor dyre de rigtige informationer kunne være. Hun gav dem derfor heller ikke til den charmerende troldmand uden videre. I stedet snoede hun en lok af sit fyldige blonde hår om fingeren, mens hun meget påtaget så en smule glemsom ud. På gaden hvor hun kom fra var det det universelle tegn for at der skulle noget til at hjælpe hendes hukommelse på vej. "Og hvad ville jeg få ud af det.. Hvis jeg altså lå inde med den slags viden?" Hun havde ikke tænkt sig at spytte ud, før han havde forsikret hende at det kunne betale sig.
|
|
|
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 28, 2017 18:39:11 GMT
Der var ingen tvivl om, at glædespiger havde en vis kvalitet i at opstøve forskellige rygter. Dette var helt sikkert noget som Anwen også havde skrevet sig bag øret. Dem som var smarte nok til at vide der var penge eller andre goder i at holde information, kom ofte længere end dem som intet vidste. Aeron grinte let over hendes kommentar, hvad ville hun få ud af det. Hun var mere end blot et kønt ansigt. Han smil fik ham til at blotte tænderne kortvarigt, inde hans øjne mødte hendes. "Jeg er arving til Bragge familien." sagde han roligt og gik med rolige skridt ved siden af hende. "Penge?" sagde han og smilte til hende. "Måske har du brug for en tjeneste, som jeg kan gøre?" sagde han roligt, og grinte. Han trak en pung frem, og rakte ud imod hende. "Det er altid godt at have venner blandt de magtfulde familier." lød det roligt. "Så tag den her pose med mønter, så er det en gave som start på min generøsitet." sagde han med et flirtende smil.
|
|
|
Post by Anwen Pryce on Feb 28, 2017 22:49:08 GMT
Anwen var ikke fattig for tiden. Alligevel stak hun vanen tro sin hånd frem da han tilbød hende den fyldte pengepose. Omhyggeligt blev den gemt af vejen i kjolens skørter, før hun med et lille smil vendte tilbage til den unge adelsmand. Selvom hun ikke just manglede penge i øjeblikket, var det mest af alt fordi hun blev sørget for, og ikke fordi at Ludwik betalte hende. At have hendes egen lille opsparing til den dag hun ikke længere var i tjeneste hos vampyren, var ikke nogen dårlig ide. "Hmm.. Måske husker jeg så rent faktisk nogle ting." Hun sendte ham et lille smil, og lagde ikke skjul på hvad der fik hendes hukommelse på gled. Pungen var dog ikke nok til at få alt hvad hun havde skrabet til sig, ud af den charmerende smilende mund.
|
|
|
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 28, 2017 23:00:23 GMT
Aeron slap pengeposen, og så hvordan den forsvandt ind i kjolens skørter. Han havde ingen intentioner om at få den tilbage, men han ville gerne have hende på hans side. Nu flere historier han kunne få, nu mere kunne han rage til sig af magt. Bragge familien havde lidt siden deres sidste store overhoved, og Aeron havde tænkt sig at føre familien tilbage til storhedstiden. Dette krævede dog en masse ofringer og ikke mindst så kostede det penge. Han grinte let og lagde armen blødt på hendes arm og nussede den, inde han slap igen. "Præcis, se om du ikke kan huske noget." lød det lidt for sukkersødt. "Når du så har brug for noget, så kom til mig." lød det igen sukkersødt, dog komplimenteret med et ligeså overfladisk smil. "Husk, den giver som giver mig noget godt - får noget godt." lød det fra ham opmuntrende.
|
|
|
Post by Anwen Pryce on Mar 7, 2017 16:49:40 GMT
Anwen havde ikke den store loyalitet overfor den charmerende troldmand, på trods af at han betalte godt. Alligevel kunne hun ikke tillade sig at holde mund, eller fodre ham med falske informationer. I så fald ville pengeposen sandsynligvis blive den eneste hun modtog. Heldigt for Aeron havde hun heller ikke nogen loyalitet overfor andre troldmænd, og han var ikke det eneste medlem af en rådsfamilie hun havde betjent i sin tid på perlen. Hun smilede lettere kælent til ham over berøringen og virkede ganske føjelig. "Er der nogen bestemte jeg skal huske noget om?" Hun løftede et øjenbryn. Som så mange andre, hvis hemmeligheder hun havde skrevet sig bag øret, var det sikkert også vigtigt at vide hvem Aeron Bragge gerne ville have snavs på.
|
|