Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Der var ikke en sky på himlen, denne dag. Solen stod højt, og lyste ned på Hogsmeades gader, og gav lidt varme til den kolde Februar måned. Der var som altid liv i Hogsmeades gader. Folk arbejdede trods alt på trods af vind og vejr, folk havde deres gøremål i løbet af dagen. Aeron havde ingen bestemte gøremål denne dag, han havde alligevel lige været til et komsammen med nogle potentielle håndværkere, som skulle bygge en ekstra bygning til Bragge godset.
De fine lædersko gled elegant hen over gaden i Hogsmeade, og Aeron nikkede til nogle enkle skikkelser han kendte. Hans hår var pjusket, hans skæg var veltrimmet og hans tøj indikerede tydeligt at han kom fra en af de rigere familier i landet.
Aeron stoppede kort op for at sætte sin pibe i munden, som han hurtigt fik tændt, hvorefter han langt bevægede sig videre med begge hænder på foldede på ryggen.
Anwen havde haft brug for at komme ud. Hun havde i mange år været vant til at leve om natten. Når London gik til ro, åbnede folks punge sig, og det føltes derfor også helt uvandt at bevæge sig ned af Hogsmeades gader i dagslys. Hun havde en halvfyldt kurv i favnen, som hendes lille skikkelse traskede ned af den sjappede gade. Selvom Ludwik ikke spiste, kunne hun ikke leve af luft og blodsdråber. Hun så derfor også frem til et godt måltid for de penge han belønnede hende med, som hun med et lille smil lod sit sjal falde, og i stedet lod solskinnet bade hendes blonde hår. Selvom menneskerne myldrede omkring hende, tog hun sig alligevel et øjeblik til at sætte kurven ned og lade solstrålernes blide kilden synke ind. Da de lyse øjne åbnede sig igen, faldt de på en skikkelse hun med rødmende kinder genkendte, og med et fik hun travlt med at samle kurven op igen. Hendes tid på Perlen stod stadig klart nok til at hun ikke havde glemt sine kunder, særligt ikke de pæne af dem, og med blussende kinder gled sjalet igen omkring hendes hoved, i håb om at han ikke genkendte hende.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 24, 2017 0:54:18 GMT
Aeron var zonet lidt ind i sin egen verden, hans blik gled rundt på de forskellige bygninger. Han tog en dyb indånding, og kunne virkelig mærke hvordan han nød at være tilbage. Efter en række år, hvor turen havde gået fra det ene europæisk land til det andet, i søgen på mere viden. Så var han endelig hjemme, og omgivelserne lignede sig selv. Det var ikke nogen dårlig ting, han havde en klar forestilling om Hogsmeade, og det skuffede ham ikke. Han nød at være der om dagen, se hvordan livet blomstrede i byen. Aeron kom lidt tilbage til sig selv, og hans blik faldt hurtigt på en kvinde. Kvinden virkede til hurtigt at få sit sjal på. Han genkendte hende hurtigt. Da Aeron var kommet hjem, ville han som så mange andre unge mænd gerne have kvindeligt selskab, og der havde Chantal været fantastisk. Han havde også brugt en pæn sum penge på hendes selskab. Med målrettede skridt begyndte Aeron at bevæge sig imod hende, hans selvsikre smil kom på læben, og han lod piben hænge i munden imens han gik hen imod hende. Han stoppede op få meter fra hende, og tog piben ud af munden og pustede røgen ud. ”Kan jeg hjælpe dem med kurven, den ser tung ud.” spurgte han høfligt.
Anwen blev aldrig forlegen. I hendes branche hjalp det ikke og skamme sig over hvad man var, og dog havde hendes flirt med livet som glædespige kun været en halvårlig affære. Nu hvor hun stod i mylderet på Hogsmeade, var hun dog ikke længere til salg. Selvom hun levede på Ludwiks nåde, forsøgte hun at bilde sig selv ind at hendes skøgetid var slut. Hendes kinder blussede dog fortsat, da hun blev genkendt, og den høje troldmand hun ellers havde prøvet at undgå, stod foran hende. Hurtigt fik hun lagt hænderne om kurvens håndtag og samlet den op fra de sjappede brosten. For et halvt år siden, ville hun have sendt ham sit vindende smil, og måske løbet en ansporende pegefinger ned af hans brystkasse, men nu nøjedes hun med at ryste lidt på hovedet og sendte ham et venligt smil. "Nej, det går.. Ellers tak." Hun gjorde mine til at komme videre, uden at være uhøflig. I stedet lod hun blot som om hun ikke genkendte ham.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 24, 2017 20:12:42 GMT
Aeron bemærkede hurtigt hvordan hendes forlegenhed blusede op i hende, han bemærkede de røde kinder, forsøget på at gemme sig - det lettere akavet måde at prøve at undgå ham på. Aeron fik et smil på læberne, og grinte let. Han rømmede sig kort og nikkede forstående til hun ikke ønskede hans hjælp.
Hovedet gled på skrå og han så spørgende på hende. "Kan være jeg forveksler dig med en anden, beklager jeg. Det beklager jeg" lød det roligt fra ham imens han smilte. "Mit navn er Aeron le Désiré Bragge." sagde han høfligt og rakte sin hånd frem imod hende, som en hilsen. Aeron var godt klar over det var den samme kvinde, men hvorfor ikke spille lidt på han havde set forkert.
Modsat mange af hans fine venner og veninder, så var han ikke for fin til at lære nye mennesker at kende, tværtimod. Alle havde en funktion, alle havde et gøremål - det galt om at sammensætte de rigtige mennesker, uanset deres status.
Anwen havde mest af alt håbet at hun kunne få lov til at gå forbi ham. Det var ikke fordi hun huskede ham som nogen ubehagelig kunde. Der var flere af de mænd hun havde betjent på Perlen, som hun ikke ønskede at se igen, men at hun gerne ville videre grundede mest af alt i den tydelige besked hun prøvede at fortælle om at hun ikke arbejdede længere. Da han lod genkendelsen ligge, kunne hun præstere endnu et lille smil. Der var ingen vej udenom hans udstrakte hånd, og hun tog den i håbet om at han derefter ville lade hende komme videre. "Mit navn er Anwen Pryce, sir." Det var intet fornemt navn som hans eget hendes morfar havde vidst nok været adelig, men den noble walisiske slægt var for længst glemt. Som alle andre hekse og troldmænd kendte hun til gengæld familien Bragge. Klædt i en simpel ulden kjole, med det tykke sjal viklet om skuldrene, lignede hun langt fra en kvinde en ung arving af hans stand burde hilse på, midt på den travle gade.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 24, 2017 23:58:34 GMT
Aeron mærkede hendes bløde hud imod hans rug fingre, og han kyssede blidt hendes hånd og smilte til Anwen. Han var ret sikker på det var hende, hendes stemme var ikke til at tage fejl af. "En fornøjelse at måde dem frk. Pryce." lød det høfligt fra ham, og han lavede en gestus med hånden. Aeron var opvokset med at der var adlen, og så de andre. Det lå ikke i kortene at folk i hans stand, skulle snakke med folk fra de nedre klasser, men ikke desto mindre så havde Aeron brugt et år på at rejse rundt i Europa, og de folk som havde vist ham mest omsorg var den "almen" befolkning. Derfor var Aeron ikke for snobbet eller arrogant til at hilse på folk. "Jeg må sige frøken, at de virkelig minder mig om en bekendt, en yderst smuk kvinde jeg har haft fornøjelsen at møde for et stykke tid siden." sagde han med et let grin.
Anwens blik hvilede på ham som han kyssede hendes hånd. Hun var sikker på at han var den samme unge mand der havde betalt for hendes tjenester på Perlen, og som han insisterede var hun ikke længere i tvivl om at han genkendte hende. Hans påståelig fik hende til at løfte et blond øjenbryn, mens hendes frie hånd knuede om kurvens hank. Det var de færreste i Hogsmeade der kendte hende, og alligevel var deres scene begyndt at vende hoveder. Hun rømmede sig let, og trak sin hånd til sig. "Chantal..? Jeg er bange for at hun er rejst bort. Jeg tror ikke at jeg kan hjælpe dig Sir Bragge." Som en ung kvinde der havde set det værste i mænd, var hun overbevist om at hun vidste hvad han var ude efter. Hun fejede ham derfor også af, som hun gjorde mine til at fortsætte.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 0:24:55 GMT
Da hun nævnte sit kunstnernavn fik han et smil på læben, hvorefter han stilte sig med ret ryg, og foldede sine hænder med piben foran sig. Hans hoved blev rettet op fra en skrå vinkel, til hans blå øjne lyste op og han begyndte at grine let. "Frøken Chantal, var en yderst charmerende kvinde." sagde han og lod piben glide op i munden, så han lige hurtigt gå få lidt gang i den igen. Lidt røg blev pustet ud, hvorefter han kneb øjne sammen. Hans blik blev denne gang mere eftertænksom. "Det er ikke frøken Chantal jeg ønsker, tværtimod. Så kunne jeg godt tænke mig en snak med dem frøken Pryce." sagde han og smilte venligt til hende. Aeron gav ikke meget for hvad de folk som omringede ham på nuværende tidspunkt tænkte, det var hans fars problem og ikke hans.
Anwen kiggede op på himlen. Der var stadig timer til at det blev mørkt, og derfor også timer til at Ludwik kunne opdage at hun var gået ud. Han var ikke urimelig, men hun fornemmede at han ikke brød sig om at hun tilbragte for megt tid i Hogsmeades gader i dagslyset hvor han var forment adgang. Tanken om at hun gjorde det alligevel fik et lille smil til at spille på hendes læber. Det rebelske opvejede det lille stik af dårlig samvittighed hun følte. "Så det kunne du..?" Hendes naturlige nysgerrighed rev i hende, og dog var hun opfostret som en dyr ung kvinde. Selvom hun ikke længere tog sig betalt for sit selskab, tillod hun sig alligevel at spille kostbar. "Om hvad?" Hun blev endnu stående, og dog drejede hun kroppen så hun halvt var på vej væk.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 0:50:51 GMT
I takt som tiden var gået i Europa, havde Aeron fået en fornemmelse af hvordan verden hang sammen. Han havde fået en fornemmelse om hvordan han ville ændre på tingene i England. Hans ambitions niveau var hævet, dette gjorde hans forhold til hans far også værre. Aerons øjne var blevet åbnet, og han ville nu sætte sin plan igang, en plan som ville tage tid at få alle brikker på plads, men når det skete - ville alt blive så meget bedre. En bedre verden. En af de første personer han skulle bruge, var Anwen. Hun havde igennem sit erhverv måtte have lagt øre til meget, og have en masse snavs på forskellige personer.
Han smilte drillende, og klørede sig på næsen og gik et skridt tættere på Anwen. "Bestemt, frøken Pryce har noget jeg søger." sagde han og lod piben sidde i munden og sagde en anelse mumlende. "Tror vi skal gå lidt væk fra hovedgaden." sagde han med afslappende tone, hvorefter han viftede med hånden i retningen af en mindre aktiv gade.
Anwens øjne kneb sig en smule sammen, som han ikke virkede til at være ude efter et put. Det var i hvert fald den midlertidige udredning hun kunne lave, siden han ikke ville på tomandshånd med Chantal. Hendes nysgerrighed overvandt dog til sidste hendes skepsis, og alligevel lod hun ham vide at hun ikke blot fulgte frivilligt med. I stedet satte hun en hånd i siden og blev stående på den travle gade, mens hendes øjenbryn gled en smule op i panden. "Og hvad skulle det være?" Hendes stemme var svagt kælen, i et forsøg på at få ham til at spytte ud. Hun havde altid haft en særlig evne til at få folk til at spytte ud.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 25, 2017 23:47:15 GMT
At hun var skeptisk gav kun god mening. Personligt ville Aeron nok også have opbygget en vis form for skepsis, hvis han havde arbejdet i den branche som hun havde. Nogle mænd var trods alt ikke de bedste. Aeron grinte let, og han rettede på sit tøj, og lod fingrene glide igennem håret inde han lod blikket hvile på hende. "Jeg har en tiltro til at vi kan hjælpe hinanden." lød det forklarende, hans stemme indikerede tydeligt at der var mere end det han fortalte - men han ville ikke give det hele væk på gang. "Et partnerskab, som kan blive gavnligt for os begge." sagde han med et smil, og gik et skridt tilbage. "Vi alle har noget vi gerne vil, det gælder om at finde ud af hvordan man opnår det." sagde han og tog et par skridt hen mod sidegaden.
Anwen var staidg ikke helt sikker på hvad Bragge var ude på. Det virkede som om han vidste mere om hende end hun brød sig om, og hendes mund forblev derfor også en sammenknebet lige streg mens han talte. Han uddybede ikke nok til at hun kunne regne ud hvad det drejede sig om, men tog alligevel et tøvende skridt i hans retning som han begyndte at gå bagud. "Og hvad vil du gerne have fra mig?" Hun var temmelig ligeud, men efter en barndom i Londons beskidte gader var hun svær at snyde.
Post by Aeron le Désiré Bragge on Feb 26, 2017 21:09:36 GMT
Aeron fik gået ind i sidegaden, der var stadigvæk frit udsyn til den større gade, dog var der ikke ligeså mange nysgerrig mennesker som kunne snage i deres samtale. Han bevægede sig lidt, inde han stoppede op og samlede hænderne og grinte kort, inde han blottede sine tænder i et smil. "Frk Pryce, de er en kvinde som har haft adgang til en masse vigtige mennesker, og i samme omgang har de snakket med en masse af disse mænd." sagde han med en beroligende stemme. Han samlede hænderne og pustede på dem inde han forsatte i samme toneleje. "Så måske har de en god viden eller måske har de stadigvæk nogle veninder som har viden, som ville være fordelagtig?"
