|
Væk
Feb 19, 2017 22:42:09 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 19, 2017 22:42:09 GMT
Elphias ville ikke komplet uprovokeret hive Frida med sig ind på vejledernes badeværelse, som han - på trods af nedlæggelsen af årets Queerditchturnering - stadig havde adgang til. Det havde til gengæld været oplagt, som hun virkede til at være ved at falde fra hinanden og ønskede et sted, hvor ingen ville forstyrre. Så der var de. Han havde lagt en støttende arm omkring hende, men da de kom ind trak han den halvt til sig. En hånd forblev dog mod hendes albue, som ville han være sikker på at hun ikke dejsede om. "Hvis det er nogen trøst, så vidste jeg at det ikke var sandt..."
|
|
|
Væk
Feb 19, 2017 22:59:30 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 19, 2017 22:59:30 GMT
Frida var helt knust. Hun havde det som om hun ikke kunne stå på sine ben. Elphias var den eneste grund til hun havde gået hele vejen til badeværelset. Normalt ville hun aldrig have gået hen til sådan et intimt sted med en dreng, men hun havde så meget brug for fred at hun var gået med til det. Ingen kunne forstyrre dem her.
Hun støttede sig stadig lidt til ham, selvom han trak sin arm til sig og løftede sit blik mens hun smilede en anelse. "Det er jeg glad for.. Kailen er meget insisterende. Han forstår ikke at jeg.. Det er ligesom Silvester. Ingen af dem lytter når jeg siger fra.." Sagde hun med et lettere trist blik, inden hun blottede tænderne i et lidt større smil. "Jeg er så glad for at du ikke er sådan."
|
|
|
Væk
Feb 19, 2017 23:21:24 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 19, 2017 23:21:24 GMT
Da Frida fortsat støttede sig til ham, gav han ikke slip. I stedet sørgede han for at hjælpe hende en anelse mere, bevidst om ikke at komme til at overskride en usynlig grænse. Øjenbryn trak sig sammen over hendes ord og glattede sig ikke ud, bare fordi hun smilede - han kunne se tristheden i hendes blik.
"Det lyder som om, at de ikke har besværet sig med at lære dig at kende," svarede han lavmælt. Det var måske hårdt, men også sandt - det vidste han udmærket. Blikket faldt kort til gulvet. "Jeg har lyst til..." Han bed tænderne sammen og så op på hende med et forpint blik. "Jeg kan ikke holde ud, at de behandler dig sådan. Jeg skulle have gjort mere. Jeg hader at se dig have ondt."
|
|
|
Væk
Feb 19, 2017 23:51:51 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 19, 2017 23:51:51 GMT
Frida så ham i øjnene med et indgående blik. Opmærksomt lagde hun mærke til de små bevægelser i hans mimik og hendes øjne betragtede ham nøje. "Elphias det er helt fint. Jeg kan godt klare mig selv det meste af tiden. Du har det bare med at dukke op.. Ja.. ret belejligt." Sagde hun og smilede skævt til ham. "Og jeg er så glad for at du har været her.. mere end jeg nogensinde kan sige med ord." Tilføjede hun og så ham taknemmeligt i øjnene med et lille smil på sine læber. Derefter strakte hun sig lidt og placerede et kys på hans mund mens hun strøg en finger gennem hans hår. Hun elskede ham så højt at hun næsten ikke kunne bære det.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 0:41:25 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 20, 2017 0:41:25 GMT
Elphias var reelt overrasket, da hun kyssede ham og udtrykket det frembragte på hans ansigt, var i hvert fald ikke skuespil. Om det efterfølgende smil var, var svært at sige, men det virkede i hvert fald troværdigt nok.
"Jeg ved, at du kan klare dig selv," hviskede han, en smule hæs af at have hende tæt på. "Men jeg vil også gerne have, at du ved at det ikke er nødvendigt. At du har mig."
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 10:33:51 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 20, 2017 10:33:51 GMT
Frida smilede en anelse over hans overraskede blik. Det var netop en af grundene til at hun havde syntes om ham til at starte med, at han ikke forventede at hun gav ham sin krop i løbet af et splitsekund. Hans ord fik hendes hjerte til at banke lidt hurtigere, hun kunne næsten ikke tro sine egne ører.
"Det ved jeg egentlig godt.." Sagde hun og smilede varmt til ham, mens hun strøg en lok af sit hår om bag sit øre. "Det er bare. Jeg vil ikke risikerer at du.. ødelægger dit liv ved at støtte mig. Jeg elsker dig Elphias. Jeg vil ikke være en klods om benet på dig." Sagde hun med et alvorligt blik i sine øjne.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 15:31:44 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 20, 2017 15:31:44 GMT
Elphias øjenbryn trak sig sammen over hendes ord og han var nænsom, som han trak hende lidt tættere på og omfavnede hende.
"Intet af det er vigtigere end du er," mumlede han ind mod hendes hår og strøg en enkelt hånd over det, før han trak sig nok væk til at se på hende. Tommelfingeren strøg over hendes kind, inden han lod hånden falde.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 15:43:22 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 20, 2017 15:43:22 GMT
Frida overgav sig til hans omfavnelse med et svagt suk og smilede en anelse, mens han strøg hende over håret. Hans ord var det sidste hun havde brug for at høre. Hun kunne ikke finde på flere ting. Det var tydeligt at han holdt af hende, mere end hun havde regnet med han gjorde. "Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dig Elphias." Sagde hun og blottede tænderne i et bredt smil. "Vil du virkelig gerne have jeg er din?" Spurgte hun og så lettere spørgende på ham.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 15:54:54 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 20, 2017 15:54:54 GMT
Elphias var på vej til at sige, at hun ikke behøvede at gøre noget, da hun kom ham i forkøbet med et spørgsmål. Øjenbrynene hævede sig lidt i kort overraskelse, før han så på hende med et uforstående blik. Det hindrede ikke et varmt smil i at brede sig over hans læber.
"Selvfølgelig vil jeg det. Det må du ikke være i tvivl om," sagde han lavmælt, men med overbevisning og rakte ud for at give hendes hånd et lille klem.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 16:31:33 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 20, 2017 16:31:33 GMT
Frida lagde hovedet lidt på skrå og rynkede sine øjenbryn lidt. Til sidst smilede hun dog og kyssede hans kind. "Så er jeg det." Hviskede hun ind i hans øre og lukkede sine øjne lidt i. Hendes hjerte bankede en smule hurtigere da hun trak sig væk igen og så ham i øjnene. Et lille smil hvilede på hendes læber mens hun rødmede let. Det var så behageligt at være alene sammen med ham.
|
|
|
Væk
Feb 20, 2017 23:22:31 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 20, 2017 23:22:31 GMT
Det var en sejrsfornemmelse der gik gennem Elphias, selvom han langt fra havde vundet væddemålet med Paxton endnu. Til gengæld lod han sin arm glide helt omkring hende, da hun blev stående hos ham og bøjede hovedet en anelse ind mod hendes hår.
"Hvad med Silvester og Kailen?" måtte han spørge, helt lavmælt, mens fingrene knugede sig lidt sammen mod hendes ryg.
|
|
|
Væk
Feb 21, 2017 14:32:36 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 21, 2017 14:32:36 GMT
Frida smilede lidt over hvor tæt han holdt hende ind til sig og lukkede sine øjne i, mens hun hvilede hagen på hans skulder. "Dem er jeg ligeglad med Elphias." Sagde hun og trak sig tilbage igen for at se ham i øjnene. "Den eneste for mig er dig." Sagde hun og blottede sine tænder i et varmt smil, mens hun betragtede ham med et ømt blik i sine øjne.
|
|
|
Væk
Feb 21, 2017 22:34:34 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 21, 2017 22:34:34 GMT
Den triumferende følelse forsvandt absolut ikke over hendes ord - tværtimod var det en sejr, selvom han ikke var helt sikker på, at det var endt der, hvor han oprindeligt havde villet have det hen. Uanset stod han der nu og han var fanget af sit eget spil, som han strøg hende over kinden igen og smilede ned til hende.
"Jeg vil gerne kysse dig igen - men jeg vil ikke gøre det, hvis du ikke vil have det..."
|
|
|
Væk
Feb 22, 2017 13:13:13 GMT
Post by Frida Vinter on Feb 22, 2017 13:13:13 GMT
Frida så lettere forbløffet på ham, men smilede derefter bredt til ham. "Selvfølgelig vil jeg det." Sagde hun og grinede en anelse, inden hun strakte sig og kyssede hans læber. Hun lukkede sine øjne i og blev der et øjeblik i et forsøg på at vise ham at hun ikke var bange længere. "Så længe det er dig der gør det vil jeg gerne have flere kys." Sagde hun da hun trak sig lidt væk og så ham i øjnene.
|
|
|
Væk
Feb 23, 2017 0:23:42 GMT
Post by Elphias Potter on Feb 23, 2017 0:23:42 GMT
Elphias vidste udmærket at intet var en selvfølgelighed med Frida, men det var endnu en sejr, da hun udlagde det som om at det var. Han tog imod hendes kys og mønstrede også at se overrasket ud over hendes ord, før han smilede et bredt, drenget smil.
"Du gør mig en lille smule skør," konstaterede han lavmælt, før han benyttede sig af hvad hun lige havde sagt og lænede sig frem for at stjæle et kys, der dvælede længere tid end de forrige.
|
|