|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 24, 2017 22:22:42 GMT
Jacquet følte sig tom for ord. Han havde ingen idé om hvordan han skulle trøste sin lillesøster og få hende på bedre tanker. Han følte nærmest at han gjorde det hele meget værre. Han lagde en hånd mod de bløde krøller med et let suk.
"Aftaler kan laves om" sagde han bare og trak på sine skuldre. Ikke at hun havde mindre ret. Deres far ville højst sandsynligt ikke rokke sig ud af stedet, og det ville være spil af kræfter at forsøge. Han havde dog gjort det, havde hun bedt ham om det. Så kunne hun i det mindste få en bedre forklaring end den han selv kunne komme med.
Han havde dog tænkt sig at gøre sit i et forsøg på at få et smil frem på hendes læber, eller i det mindste at hun ville få en god dag inden at hun den følgende dag skulle stå ansigt til ansigt med sin kommende mand. Han var dog ikke sikker på hvordan han skulle berolig hende. |
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Feb 25, 2017 19:57:57 GMT
Blance svarede ikke Jaquet. Hendes erfaring med deres fader var ikke, at han gjorde noget om, af den simple grund at det ikke passede hans børn. Hun lænede sig dog ind imod storebroren med et lavt snøft og lod sig alligevel trøste lidt af hans støtte. Det kunne godt være han ikke kunne gøre noget, men i det mindste havde han givet hende sin støtte.
"Hvornår skal jeg møde ham?"
Hendes stemme var lav og ikke særlig fuld af den værdighed hun ellers bar sig selv med.
|
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 25, 2017 23:24:24 GMT
Jacquet holdte hende blidt i sin favn. Det var med tænksom mine at han hvilede panden mod hendes krøller og kiggede frem for sig. Tankerne hoppede rundt og han kunne mærke hvor følsom hele emnet egentlig var. For ham var hun jo stadig en lille pige, en pige han skulle beskytte.
".. I morgen" sagde han og løftede hovedet en smule i et forsøg på igen at se ned på hende. Det var ikke meget forberedelse hun ville få, og oven i alt det andet måtte det bare gøre situationen værre end den var i forvejen. Hvad end ens pligt var. |
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Feb 25, 2017 23:48:51 GMT
Blance havde forudset svaret, der kom. Hun var ikke dum og Jacquet ville ikke have fået hende til at komme til huset, hvis det bare var for at tale om et fremtidigt møde. Alligvel blev hun en anelse bleg om næbbet, før hun trak sig væk fra ham og rankede sig lidt.
"Du må sætte din tjenestepige i gang med at gøre mit tøj klar. Og er hun i stand til at sætte hår overhovedet? Hvornår kommer han? Hvilken slags møde har du forberedt? Du vil selvfølgelig være der?"
|
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 26, 2017 18:34:23 GMT
Jacquet blinkede et par gange med øjnene. Der gik ikke længe før et smil strakte sig hen over hans læber over humørskiftet. Ikke at han havde forventet noget andet, da det trods alt var Blance det hele handlede om. Han havde heller ikke vidst hvad han skulle stille op, havde han skulle trøste hende hele aftenen.
"Jo.. Jeg tror Dagny er nogenlunde til at sætte hår? Ingen har beklaget sig endnu" sagde han og trak lidt på sine skuldre. "Han ankommer i morgen til frokost tid. Det er bare meningen at i skal lære hinanden at kende" bemærkede han med et hævet bryn.
"Jeg vil være tilstede under maden, og hvis du gerne vil have det skal jeg nok være ved din side hele tiden. Ellers forbliver jeg i stuen" sagde han roligt. |
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Feb 26, 2017 21:36:59 GMT
Nogenlunde. Blances blik var uoverbevist og tørt. Dagny havde næppe, hvis hun kun var nogenlunde, stiftet bekendtskab med en manke som Blances. Det var der dog ingen grund til at forsøge at belære Jacquet om. Hans kendskab til kvinders hårpleje var vel omtrent på niveau med hans kendskab til deres månedlige cyklus.
Desuden var der vigtigere ting end hår (gisp) at diskutere.
"Så jeg møder ham først alene?" Hjertet slog en anelse hårdt i hendes brystkasse ved tanken.
|
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Feb 27, 2017 23:21:26 GMT
Jacquet rystede lidt på hovedet. "Ikke hvis du ikke ønsker det" bemærkede han og trak vejret dybt ind, han vidste ikke helt hvad han skulle syntes om rollen som anstandsdame. Han ville jo være inde i stuen det meste af tiden, og huset var ikke så stort at de kunne forsvinde helt væk.
"Og ellers vil Dagny være vil din side, hvis du gerne vil have en til at være i nærheden af dig, som ikke kan gøre dig pinlig berørt" sagde han og sendte et lille smil til hende. |
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Mar 5, 2017 16:39:54 GMT
Blance rankede sig lidt hvor hun sad. Hun var en ung kvinde og selvom det slog hende som upassende at møde en mand uden andre tilstede, så vidste hun ikke hvad han forventede. Borgerlige havde tydeligvis et andet forhold til hvad man gjorde tingene og hun havde ikke tænkt sig at være den, der gjorde det til et mere akavet første møde end det nødvendigvis ville blive.
Med hagen en anelse skudt frem, erklærede hun derfor "nej, det bliver ikke nødvendigt," selvom hendes mellemgulv vred sig lidt i uenighed og alligevel fik hende til at tilføje et mindre stolt; "du er vel i nærheden...?"
|
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Mar 9, 2017 16:55:07 GMT
Han håbede det var nok. Hvad han i stille stund kunne tilbyde hende, selvom han godt vidste at det i andre situationer langt fra ville være nok. Han forstod dog godt behovet for at yde sit bedste, og det gældte også ens udseende.
Jacquet nikkede langsomt. Det lettede alligevel en smule at han ikke skulle bruge tid på at finde en afløser for tjenestepigen.
"Selvfølgelig." sagde han varmt og sendte hende et smil. Det kunne godt være at han ikke ville blande sig meget i hvad der skete, men han ville alligevel sikre sig at alt gik som det skulle. |
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Mar 9, 2017 21:02:28 GMT
Blance nikkede lidt, da Jacquet svarede hende. Hun var fattet, som hun kom på benene og selvom hun stadig var rystet, så var hende stemme klar, da hun annoncerede; "jeg vil gerne være alene lidt." Selvom det var hans hus, trak hun på storebrorens velvilje, som hun forlod ham der og gik ud for at finde en tjenestepige, sine sager og vel nok et gæsteværelse, hvor hun kunne ligge ned en stund. Hun var voldsomt oprevet efter nyhederne. Lukket? |
|
