|
Svar
Feb 19, 2017 19:16:43 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 19, 2017 19:16:43 GMT
I al den tid de havde set hinanden, havde Sirrah hørt meget lidt om Haralds familie. I kontrast til hvor meget de havde talt om hendes, var der ingen tvivl om at et eller andet var uligevægtigt. "Du er ikke upassende," konstaterede hun bestemt, selvom hun ikke havde glemt skandalen der havde sværtet Haralds rygte i første omgang - men det var længe siden at hun havde valgt at tro på, at hans udlægning af det hele var sandheden.
"Og jeg er sikker på, at din familie er gode mennesker. Jeg vil gerne møde dem - og ønsker du ikke, at de er med til dit bryllup?"
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 20:48:50 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 19, 2017 20:48:50 GMT
Harald nikkede langsomt og trak let på sine skuldre. Hans familie var nærmere bekendte efterhånden end reelt nogle han følte sig tæt på. På nogle punkter følte han sig langt tættere med underviserne end han gjorde med sin familie. "Jo da." Sagde han og smilede til hende. "Vi inviterer så mange vi kan." Bemærkede han og blottede sine tænder i et lettere skævt smil.
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 20:58:31 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 19, 2017 20:58:31 GMT
Sirrah var ikke helt sikker på om Harald mente det, men hun havde ikke tænkt sig at holde hans familie væk, fordi han troede hendes familie ville ønske det sådan. Dragetæmmere var ikke så fintfølende som så mange andre, men de var ikke nødvendigvis uanstændige mennesker - i hvert fald ikke MacFustyfamilien.
"Jeg kan knapt vente," konstaterede hun med et lille, tilfreds smil, men ikke uden længsel. Man var vel kun menneskelig - på flere måder.
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 21:27:05 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 19, 2017 21:27:05 GMT
Harald smilede varmt over hendes ord og nikkede en enkelt gang. Måske ville det vise sig at være meget hyggeligt. "Nej? Jeg er sikker på de ville elske at møde dig." Sagde han og lagde en hånd på hendes skulder. "Er der andre ting vi skal snakke om? Jeg går ud fra vi skal finde et sted vi kan bo sammen.. Du kan ikke bo her.. " Sagde han tænksomt og så overvejende på hende.
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 22:11:41 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 19, 2017 22:11:41 GMT
Sirrah slap en lille, munter lyd og så sig omkring på kontoret. "Det ville nok blive en kende trangt," erklærede hun sig enig og så tilbage på ham.
"Jeg har lidt sat til side. Med dit arbejde og mine rejser er chancerne for at der vil være tidspunkter, hvor ingen af os er hjemme - så måske et lille sted? Modsat hvad mange måske tror, har jeg trods alt intet ønske om at bo hos min familie resten af mine dage..."
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 23:05:47 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 19, 2017 23:05:47 GMT
Harald så overvejende på hende og lagde hovedet let på skrå, mens han forsøgte at gætte sig til hvad hendes svar ville være på det spørgsmål han ville komme med. "Så du mener ikke der skal være plads til børn?" Spurgte han og smilede en anelse drillende til hende. "Altså.. jeg kan godt gå med til et lille sted." Sagde han og trak let på sine skuldre.
|
|
|
Svar
Feb 19, 2017 23:29:42 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 19, 2017 23:29:42 GMT
Sirrah kunne ikke lade være med at se lidt overrasket ud over Haralds spørgsmål og på trods af det drillende smil, trak det lidt forundret i hendes mundvige. Blikket gled kort ned, inden hun trak på skuldrene. "Måske et sted lidt større end lille?" foreslog hun.
"Afhængig af, hvad fremtiden byder," tilføjede hun, som om tankerne ikke cirklede lidt om muligheden for børn. Hun undlod at dykke ned i dén samtale - måske lidt kujonagtigt. "Jeg har tænkt på at tage en lærling, hvis den rette melder sig. Det ville også kræve sin plads."
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 10:14:45 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 20, 2017 10:14:45 GMT
Harald smilede en anelse da han så at hun ikke afviste tanken om børn helt. Derefter løftede han sine øjenbryn let over hendes ord og nikkede et par gange. "Det lyder som om jeg skal finde et hus herude i højlandet, måske ikke så langt fra Hogsmeade. Et sted hvor du kan holde dyr og lærling hvis du har lyst." Sagde han og blottede sine tænder i et skævt smil, mens han grinede afdæmpet.
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 15:28:51 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 20, 2017 15:28:51 GMT
Sirrahs tænder kom til syne i et smil. Højlandet var langt fra det velkendte London, men det var nemmere med Hogwarts. "Det lyder perfekt," konstaterede hun og stjal et enkelt kys, mens mellemgulvet summede behageligt ved udsigten til en fremtid med Harald.
Hun trak sig væk med et veltilpas suk og rettede sig lidt op. "Jeg kommer tilbage hertil på karrieredagen. Måske er der nogen, jeg særligt skal holde øje med...?"
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 15:38:09 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 20, 2017 15:38:09 GMT
Harald smilede tilfreds over hendes ord og lagde armene om hende, mens han trak hende lidt tættere på. Derefter lagde han hovedet let på skrå og rynkede tænksomt sine øjenbryn. "Der er en ret flot underviser på Hogwarts fra Durmstrang. Han er rødhåret og har et fantastisk smil. Du kan jo se om du kan få øje på ham. Jeg har dog hørt han er lidt af en satan." Sagde han afdæmpet og kyssede hende drillende et par gange på halsen.
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 15:52:17 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 20, 2017 15:52:17 GMT
Det tog ikke mange øjeblikke at gennemskue, hvad han var i gang med og Sirrah kunne ikke lade være med at le. Samtidig skælvede hun lidt over fornemmelsen af hans kys.
"Du er en frygtelig én, Harald Eklund," konstaterede hun opgivende, men stadig med latter i stemmen. "Det er så svært at modstå..."
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 16:07:21 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 20, 2017 16:07:21 GMT
Harald smilede skævt og trak sig lidt væk mens han så på hende. "Ja det ved jeg.." Sagde han og blinkede let til hende inden han kyssede hende på kinden. "Men du må vente indtil Beltane så kan vi forlyste os alt det vi vil." Bemærkede han og mødte hendes blik med et varmt smil. "Eller skal vi gifte os en anden dag?"
|
|
|
Svar
Feb 20, 2017 23:16:28 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 20, 2017 23:16:28 GMT
Sirrahs mave slog en lille kolbøtte over hans ord. På mange måder var de tætte på hinanden, men ikke som ægtefolk og hans ord trak uundgåeligt hendes tanker i den retning. Hun undlod dog at nævne det, men blottede i stedet tænderne i et smil, som hun huskede den forrige Beltane og hvad der var sket.
"Beltane lyder perfekt. Et år efter at du kyssede mig første gang," bemærkede hun og strøg en hånd over hans kind. Det var svært at forstå, at der var gået så lang tid.
|
|
|
Svar
Feb 21, 2017 14:22:11 GMT
Post by Harald Eklund on Feb 21, 2017 14:22:11 GMT
Harald smilede varmt til hende og lagde sin hånd over hendes, så han kunne kysse den forsigtig. "Det er sandt. Så er det et år siden.." Sagde han og mødte hendes blik med et svagt glimt i sine øjne. "Jeg synes nu selv jeg har opført mig pænt siden da." Brummede han og gav hendes hånd et klem.
|
|
|
Svar
Feb 21, 2017 22:16:44 GMT
Post by Sirrah Zabini on Feb 21, 2017 22:16:44 GMT
Sirrah var varm indeni ved mindet og det kunne intet andet end at være et godt tegn. Smilet voksede lidt og et muntert fnys undslap hende, som hun kastede et vurderende blik ned over ham.
"Nærmest eksemplarisk," besluttede hun sig for og undlod pænt at tænke nærmere over de gange, hun havde sovet hos ham og den ene gang, hvor det var ledt til lidt mere end det. Hånden besvarede hans klem. "Jeg kan vist ikke klage."
|
|