Efterspillet

Det var efterhånden blevet sent og Ella var derfor også faldet hen i sin stol med en gammel læderindbundet bog i favnen. Et enkelt lys var ved at brænde ud på hendes bord, men hun mærkede sig ikke med den åbne flamme. Hun var langt væk i sine drømme, med et lille saligt smil.

Udenfor havde lugten af frist blod dog tiltrukket husets anden beboer. Den spøgelsesagtige skelethest gled ud af stalden med en let prusten, mens de mælkehvide øjne rettede sig mod den nyankomne. Nysgerrigt og sultent bevægede den sig frem gennem mørket, før en klam fugtig mule prøvende, og uden advarsel dykkede ned mod det åbne sår.

Et skingert skrig rev Ella ud af søvnen. Bogen faldt på gulvet, og de vagtsomme øjne kiggede en smule forvirret rundt i den lille stue, uden rigtig at kunne tyde hvor skriget kom fra. Hun blinkede et par gange før hun kom på benene og åbnede sin hoveddør med en hævet, lysende tryllestav.
"Hrym!" Hun tog hurtigt bestik af situationen, og fandt den store uhyggelige hest på vej over til en skrigende, forvirret ung skikkelse. Hendes instinkt bød hende at berolige dyret først, han flaksede allerede med de store vinger, opildnet af skrigene, og han faldt først ned da den lille professor fik bevæget sig over og lagt en rolig hånd på hans mule.
"Slap af.." Stemmen var mild og blid, og fik det store dyr til at fald ned. Stadig med hånden på mulen for at forholde dyret i ro kunne hun vende sig mod det der havde skræmt ham.
"Alt er vel.. Han gør ingenting. Du skræmte ham blot. Hvad laver du herude så sent?" Der var noget velkent over den unge pige, hun havde sandsynligvis undervist hende på Hogwarts, men lige nu kunne hun ikke forbinde ansiget med et navn. Hun kunne heller ikke begynde at gætte på hvad hun lavede, oprevet på hendes dørtrin.

Af og til var Ella af den opfattelse at transferering gjorde mere skade end gavn. Hun havde aldrig selv været synderligt glad for rejsemåden, og den sårede pige foran hende bekræftede blot hendes modstand. Ella klappede beroligende den uhyggelige hest på halsen, og slap ham som han igen slappede af. I stedet kom hun over og knælede ned ved siden af pigen, mens spidsen af hendes tryllestav inspicerede hvor slemt hun var tilredt.
"Det skal nok gå.. Er det kun din arm?" Professoren havde altid haft en svaghed for sårede væsner, og selvom hun havde undervisning den følgende dag havde hun intet imod at ofre sin nattesøvn på at hjælpe den stakkels unge kvinde.

Ellas øjenbryn skød i vejret ved den unge piges nye information. En transfereringsulykke kunne udløses af mange forskellige ting, men det var sjældent hun hørte om folk der var ofre for torturbesværgelsen, og de var aldrig før landet en på hendes dørtrin. Hun kiggede ned på den rystede pige med fornyet medlidenhed og omsorg og satte sig ind bag hende, så hun kunne støtte sig op af hende. Det faldt hende ikke ind om pigen brød sig om at blive rørt eller ej, Ellas første indskydelse var at forsøge at skabe tryghed omkring hende.
"L.. Lad os få dig indenfor i varmen.. Du er helt kold." Hun kiggede ned på hende med et lille smil, og strøg en omsorgsfuld hånd over hendes mærkelige korte hår.

Ellas lille stue var intet at prale af, men med et sving med tryllestaven fik hun tændt op i det ulmende ildsted, og fik et par lys til at brænde så et roligt hyggeligt skær spredte sig. Det var tydeligt at se at professoren ikke var noget ordensmenneske, og alligevel lykkedes det hende at få ført pigebarnet over i den stol hun selv for lidt siden havde siddet og sovet i. Hun var temmelig ligeglad med at hun var beskidt, stolen kunne altid blive ren igen og i stedet fandt hun et tæppe inde fra hendes lille kammer som hun omhyggelig kunne pakke omkring hende mens hun efterlod den sårede arm udenfor puppen. Hun nynnede svagt mens hun arbejdede før hun endelig tog armen i øjesyn. Hun havde ikke noget behov for at bringe pigen tilbage til den uret der var blevet begået imod hende, ikke endnu i hvert fald.
"Lad os så se på din arm.. Hvad hedder du?" Hendes vigtigste ophave lige nu var at den unge pige følte sig tryg, som hun med blide fingre inspicerede såret.

Navnet ringede en klokke hos Ella, men der var efterhånden passeret så mange elever igennem hendes hænder at hun havde svært ved at holde styr på dem, og den unge pige var desværre ikke en af dem der havde gjort et indtryk.
"Clagg.." Hun rettede hende mest af alt af vane, det havde taget hende temmelig lang tid at smide Scamandernavnet.
"Men kald mig bare Ella.. Vi er ikke på Hogwarts lige nu." Hun sendte hende et beroligende smil, og så op fra den lange flænge.
"Sid stille.. Så henter jeg noget dittany." En klodsmajor som hun var, voksede planten i en lille urtepotte på en af de mange hylder. Med øvede fingre, og med den samme melodiøse nynnen gav hun sig til at støde de friske blade i en morder.
"Det kommer måske til at svie en smule.." Hun sendte hende et undskyldende smil, og smurte den friske grønne pasta ud over den lange blodie flænge.

Ella smilede som planten havde sin effekt, og fik Josselyn til at slappe af. Hun lignede en der havde været igennem en del, men hun ville ikke begynde at gribe teorier ud af den blå luft. I stedet gav hun hendes skulder et lille betryggende klem.
"Det er vidst ikke forsvarligt at sende dig hjem i nat.. Du kan sove her, og komme lidt til kræfter. Mit ildsted er ikke på susenætværket endnu, men vi kan tage ind til byen i morgen. Skal jeg sende en ugle til dine forældre.. Eller din mand?" Hun vidste ikke hvem der sad vågne og ventede på at den unge kvinde kom hjem, men hun nægtede at lade hende rejse, så træt og udmattet som hun var. Desuden kriblede det i fingrene på professoren efter at hjælpe hende til kræfter, og høre historien om hvordan hun var havnet foran hendes dør.