|
Post by Téarlach Slughorn on Jan 31, 2017 17:03:36 GMT
De fleste samtaler Téarlach havde med Hogwarts' stab foregik efterhånden enten i storsalen, på gangene eller på hans eget kontor, men der var tilfælde, der krævede mere diskretion og mere af hans evne til at komme til dem. Dette var et af dem. Derfor stod han udenfor Haralds kammer en aften og fandt sig selv løfte hånden for at banke på, med en alvorlig mine. Han vidste ikke om han burde bede om det han var ved at gøre, men han ville gøre alt for at holde sine børn trygge. Også vise dem, hvor grueligt de tog fejl.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Jan 31, 2017 17:25:24 GMT
Harald sad og forsøgte at komme frem til, hvordan han skulle forsætte i forhold til den lange forlovelse, der efterhånden var trukket en del ud. Han var ikke nogen stor strateg, ikke når det kom til sociale ting og som han stod lige nu, var han stadig ikke kommet ind i varmen hos familien. Et frustreret suk slap over hans læber. Han var ikke typen der gav op, men han var efterhånden tæt på.
Lyden af banken på døren fik ham til at hoppe lidt i sin stol og han trak hurtigt en lidt mere anstændig kåbe over sig, da han ellers bare var iklædt sit nattøj. Da han åbnede døren og fik øje på Terry, dukkede en lille alvorlig rynke op mellem hans øjenbryn. Det lovede aldrig godt når han dukkede op så sent, med det udtryk i ansigtet. "Kom ind." Sagde Harald afdæmpet og åbnede døren og slog hånden ud mod de to stole foran pejsen.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Jan 31, 2017 18:57:51 GMT
Det var ikke første gang Téarlach kom til Harald med et problem, der var andet end professionelt, men han betragtede dem som venner; gode venner. Han ville ikke tøve med at hjælpe den rødhårede nordmand hvor han kunne.
Som han stod der i nattøj og kåbe, trak rektoren lidt på smilebåndet. Han var selv mere anstændig, men han kunne ikke forvente noget. Det var da også grundlæggende ligegyldigt.
Han nikkede let en enkelt gang, før han trådte indenfor og lukkede døren efter sig med et enkelt suk.
"Jeg har brug for din hjælp igen. Men der er ingen, der skal reddes fra ulve denne gang."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Jan 31, 2017 19:27:27 GMT
Harald slog lidt opgivende ud med hænderne da Terry lagde mærke til hans tøj og grinede afdæmpet, mens han satte sig til rette i en af stolene foran pejsen, uden at vente på vennen satte sig først. De kendte hinanden så godt at han ikke følte sig nødsaget til at spille rollen som høflig vært.
"Nej? Hvad er det denne gang? Trolde? Drager? Unge skrukke kvinder?" Spurgte han og smilede skævt til ham, mens han tog en flaske frem fra under stolen og begyndte at hælde et lille bæger whiskey op til dem begge.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Jan 31, 2017 21:33:20 GMT
Téarlach satte sig tungt ned i den anden stol og tog taknemmeligt imod et bæger med whiskey. Han drak en tår, før han tog sig sammen til at svare med et lettere træt blik og dog skyggen af et smil over forslagene fra Harry.
"En kombination," brummede han tørt. "Avery har fået det ind i sit hoved, at hun skal være den nye dig. Hun vil ud og rejse lige efter skolen. Helt alene. På eventyr kalder hun det..."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Jan 31, 2017 21:59:12 GMT
Harald var ved at tage en slurk af sin whiskey, da Terry begyndte at tale og han stoppede flygtigt op og så først på ham med åbenlys overraskelse i sine øjne, mens han forsøgte at kode om det var sandt. Pludselig lænede han hovedet bagover og begyndte at le højlydt.
"Det kan ikke være sandt.." Sagde han, på trods af hun var en elev med potentiale, kunne han ikke se hende andre steder end det trygge slot og det komfortable Slughorn hjem. "Vent.. du mener det? Den pige ville ikke overleve en enkelt dag." Harry måtte drikke hele whiskeyen i en slurk for at kapere den oplysning, men han så stadig en smule rystet ud.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 1, 2017 16:19:56 GMT
Haralds reaktion svarede meget godt overens med hvordan Téarlach havde det, selvom han udadtil var mere rolig. Han så træt på vennen og måtte tage en tår mere fra bægeret, før han nikkede.
"Det var også min konklusion," svarede han. "Så. Jeg har en tjeneste at bede dig om, der kan holde min datter sikker." Han tog en dyb indånding. "Men det er ikke noget jeg normalt ville bede en professor om for en elev, så det ville være en vennetjeneste." Hans bryn trak sig lidt sammen. "Det betyder, at det ville blive i en weekend. Og jeg ved, at du ville foretrække at bruge dem sammen med Sirrah..."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 1, 2017 18:04:59 GMT
Harald kløede sig i sit skæg, mens Terry talte og han blev mere og mere forståelig overfor hans situation jo længere han kom. Det havde mest at gøre med den måde vennen talte på, han havde sjældent oplevet ham så forsigtig og hensynsfuld. Det var næsten lidt for meget og fik Harry til at vifte gestikulerende med sin hånd mens han brummede afdæmpet. "Tag dig ikke af det." Sagde han og satte sig lidt bedre til rette. "Så hvad foreslår du? Hvad er hun interesseret i? Og hvor farligt må det være?" Sagde han og så i Terrys øjne med et alvorligt blik. Der ville jo altid være en risiko og spørgsmålet var, hvad Terry turde udsætte sin datter for.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 1, 2017 19:06:03 GMT
Den midaldrende rektor tog en dyb indånding og tømte kruset for whiskey, før han klarede halsen. "Gør hvad der skal til," svarede han, alligevel en anelse hæst. "Hun har brug for at forstå hvordan verden udenfor Hogwarts og Hogsmeade ser ud."
Hans blik blev skarpt. "Men hold hende sikker. Jeg vil hellere have, at hun keder sig og er fysisk udmattet end at du præsenterer hende for en drage. Desværrre tror jeg bare at det ville give hende blod på tanden til mere."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 1, 2017 19:29:05 GMT
Harald nikkede tænksomt mens Terry svarede og en lille rynke dukkede op mellem hans øjenbryn. "Fint. Ingen drager eller trolde." Sagde han og nikkede en enkelt gang. "Jeg tænker hun skal mærke dagligdagen, hvor sjældent det er, at der rent faktisk sker noget spændende." Sagde han og grinede muntert, mens han tog en tår af whiskeyen. Han burde måske være mere bekymret, men desværre fandt han hele situationen en anelse komisk.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 1, 2017 20:23:45 GMT
Terry brummede sin enighed. "Hun må godt blive bange," konstaterede han. "Men lad være med at bringe hende i virkelig fare. Hvis hun kun tror hun er det, er det fint."
Det var selvfølgelig en frygtelig ting at sige om sin datter, men set fra hans perspektiv, gjorde han blot alt for at få hende til at se fornuft.
"Lad hende fryse om natten og sove på et hårdt underlag. Fange sin egen mad. Alt det der."
Som han talte, fremgik det en smule, at faren også var som datteren. Han havde aldrig opsøgt det vilde liv og kendte ikke meget til det. Han var bare mere realistisk end Avery var.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 1, 2017 20:49:50 GMT
Harald smilede en smule underholdt over emnet og rystede lidt på hovedet, han havde aldrig troet at han skulle høre disse ord komme ud af Terrys mund. "Forstået." Sagde han og drak en tår af sin whiskey. "Hvor langt må jeg tage hende væk? Sprogbarrieren kan også hjælpe. Frankrig måske eller Irland. Norge er måske en smule barsk denne tid af året.. Til gengæld kender jeg terrænet." Bemærkede han og rynkede sine øjenbryn i en tænksom mine.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 1, 2017 20:57:48 GMT
Der var tidspunkter, hvor Terry følte sig som en rædselsfuld far. Dette var ikke et af dem. Han smilede dog ikke, men vippede det tomme bæger lidt, som han stirrede ud i luften.
"Hvis du kender terrænnet er det vel mere sikkert? Hun vil gerne være som dig." Hans kæbe var lidt anspændt ved den sidste konstatering.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Feb 1, 2017 21:19:50 GMT
Harald så på ham med et skeptisk blik, primært på grund af hans sidste ord. Derefter trak han let på smilebåndet og rystede på hovedet. "Jeg kan godt forstå det. Jeg er jo ret fantastisk." Sagde han og sendte vennen et sigende blik, inden han brød sin mine op og begyndte at le afdæmpet. Derefter rystede han let på hovedet og drak resten af sin whiskey.
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 1, 2017 21:42:01 GMT
Terrys svar var et simpelt fnys. Han himlede lidt med øjnene over Harald og rystede langsomt på hovedet.
"Det er ikke sjovt," konstaterede han, efter en tid og med et tomt bæger. "Jeg aner ikke hvad jeg ville gøre, hvis hun rent faktisk tager helt alene ud..."
|
|