Ella Clagg Scamander
Jan 26, 2017 13:12:01 GMT
Post by Ella Clagg on Jan 26, 2017 13:12:01 GMT
Ella Clagg Scamander
KALDENAVN Ella er kort nok i sig selv. Enkelte kalder hende stadig fru- eller Professor Scamander, men almindeligvis vil hun helst kaldes Clagg eller Professor Clagg af sine elever.
FØDSELSDATO 12. juni 1330.
ALDER 30
NATIONALITET Nordengelsk
BLOD Halvblod
SOCIAL STATUS Clagg er en prominent, borgerlig og nordengelsk halvblodsfamilie. Elfrida, familiens overhoved, har været i troldmandsrådet siden sin mands død i 1347. Hun blev valgt som Leder af Troldmandsrådet i 1350, efter Burdock Muldoons aftrædelse. Det sætter dem i toppen af magikersamfundet og under sit virke, har Elfrida blandt andet afskaffet brugen af det gyldne kuglelyn i Queerditch. Hunter Clagg var desuden hovedansvarlig magikerrepræsentant blandt de nisser, der producerer magikernes mønter.
Scamander er en borgerlig halvblodsfamilie. Slægten er bedst kendt for deres arbejde med magiske væsner. Omend deres tilgang af og til er at indfange dem for at beskytte dem. Uden mange midler er familien dog fattig, og familiens mænd har let til vold og druk.
Udseende
FACECLAIM MyAnna Buring
UDSEENDE Ella er ikke nogen stor kvinde. Hun måler omrking de 1.60, men er tilpas robust bygget til at hun ikke bliver lille. Hun er flot kvindeligt formet, men gør sjældent noget for at fremhæve det. Generelt gør hun ikke særlig meget ud af sig selv, og det er tydeligt at hun bruger mere tid på at pleje alle andre og forsømmer sit eget udseende. Hendes mørkblonde, lettere krøllede år, lever oftest sit eget liv og bliver kun halvhjertet kontrolleret af simple opsætninger. Hendes ansigt er tit smudset da det at holde sig selv ved lige oftest bliver nedprioriteret, og tit kun bliver til en hektisk stund ved hendes vaskefad. Selvom det oftest bliver påtalt af hendes omgangskreds, besidder Ella dog en særlig charme, der gør at hun kan slippe af sted med det meste og hendes milde latter og venlige øjne har oftest en fængende virkning på dem omkring hende.
Til hverdag er det svært at se at Ellas moder er leder af troldmandsrådet. Beskidt som hendes arbejde oftest er, klæder hun sig i praktiske kjoler og bærer ikke smykker eller andre rigdomme. Når hun endelig skal præsentere sig, kan hun dog godt finde ud af at vaske ansigtet, rede sit hår og tage en pæn kjole på der afspejler hendes egentlige status.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Ella er udlært magizoolog. Hun underviser på Hogwarts i Magiske Dyrs Pasning og Pleje.
UDDANNELSE Ella gik oprindeligt på Hufflepuff. Hun begyndte på skolen i 1341 og gik ud igen i 1348.
TRYLLESTAV Enhjørningehalehår og æbletræ. Den er kun ni tommer lang, og er temmelig kroget.
ANDRE EJENDELE Ella tror ikke på at eje dyr. Hun har dog Thestralen Hrymfaxe opstaldet, efter at hun helbredte dens brækkede vinge. Siden har det kære kræ nægtet at vende tilbage til sin flok men insisterer i stedet på at blive hos Ella.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Ella er kendt af de fleste som en lattermild, venlig og passioneret kvinde. Hun har sin daglige gang på Hogwarts hvor hun anses som en engageret underviser der tager hånd om sine kollegaer og elever. Hendes store passion er dog magiske væsner. Hun føler tit at de er lettere at tale til end mennesker, og hun vil gå meget langt for deres velbefindende, oftest gå på kompromis med sin egen sikkerhd og komfort.
Selvom Ella er et lille nips, er hun dog ikke bange for at tage fat eller blive beskidt. Det er ikke uset at finde hende med en streg af Hippogrifmøg over panden fordi hun var været ved at gøre rent, og det er et temmelig gennemgående karaktertræk at hun ikke bruger meget krudt på at holde sig selv ved lige, men til gengæld knokler hårdt for alle andre. Det er meget sjældent at hun gør noget for sig selv, og hun har generelt meget svært ved at være egoistisk. Efter ægteskabet med Ulric er hun dog blevet bedre til, en sjælden gang imellem at smække benene op og skænke sig selv et godt glas ildwhiskey, selvom det er en øvelse hun oftest skal provokeres til at hendes søstre eller moder
Ella har en svaghed for ødelagte ting. Om det så er genstande, dyr eller mennesker. Hun har en stærk trang til at reparere ting, og hvis hun først bliver optaget af en sag, holder hun stædigt fast til den er løst. Hun nægter at give op på andre, og forlanger meget sjældent noget til gengæld. Med sin nærmest maniske hjælpsomhed er Ella dog også meget let at udnytte. Når det kommer til stykket er hun temmelig naiv, og tror som udgangspunkt altid på det bedste i folk. Hun ved godt at en mand med en kniv vil forsøge at røve hende, men i stedet for at forbande ham, får hun medlidenhed med hans situation og vil forsøge at hjælpe ham ud af den.
Selvom hun efterhånden burde have lært at alle ikke vil hende det godt, og at alle ikke vil have hendes hjælp, er Ella en håbløs drømmer. Selvom hun er blevet præsenteret for et par brodne kar, klør hun utrøsteligt på, lige meget hvor meget det så end slider på hende.
Selvom hun er dygtig til at omgås andre mennesker, er Ella temmelig distræt. Hun er et rodehoved af rang, og er dygtig til at have gang i flere ting på samme tid, uden at miste overblikket. Hun påstår hårdnakket at kedsomhed er selforskyldt, men kan til gengæld have meget svært ved at indvie andre i sin rodede verdensorden, og har meget svært ved at spørge om hjælp.
Efter det forliste ægteskab mener Ella at hun er overbevist om at hun ikke skal have en anden mand i sit liv. Hun nyder i stedet at være der for sin niece og sine elever, men i hendes drømme hjemsøges hun stadig af en mørk, fremmed skikkelse. Hun har altid haft en svaghed for farlige mænd, og elendig som hun er til at lære af sine fejl, lukker hun ham nok også ind den dag han banker på hendes dør.
MAGISKE TRÆK Ellas patronus tager form af et pindsvin. Hun bruger mindet om en særlig yule i familien Clagg før hendes fader gik bort. Ella formoder at drømmespejlet vil vise hende sig selv omgivet af frie magiske væsner der trives.. I virkeligheden ville hun dog se sig selv med en høj mystisk fremmed hvis hun kiggede ind i spejlet. En boggart tager overfor Ella form af en inferi. Selvom hun aldrig har mødt dem, har hun altid været rædselsslagen for de vandrende lig. Hendes armortentia dufter af bjergluft, havvand og fåreuld.
Baggrund
FAMILIE
Fader: Hunter Clagg, afdød. Halvblodstroldmand
Moder: Elfrida Clagg, 56 år, leder af troldmandsrådet, Halvblodsheks
Husbond: Ulric Scamander, afdød, Halvblodstroldmand
Svigerfar: Euric Scamancer, 58 år, magizoolog, Halvblodstroldmand
Storesøster: Edina Zabini Clagg, 35, Troldetæmmer og vægter, Halvblodsheks
Svoger: Dziban Zabini, afdød, Fuldblodstroldmand
Lillesøster: Edith Rabnott, 26 år, Oversætter, halvblodsheks
Svoger: Gideon Rabnott, afdød, halvblodstroldmand
Niece: Hollis Rabnott, 4 år, halvblodsheks.
BOPÆL Ella skifter mellem at bo på sit kontor, og en lille hytte hun har indrettet udenfor Hogsmeade.
HUSALF -
HISTORIE
1330: Ella bliver født en sommerdag. Hun er ikke den længe ventede søn som hendes fader havde håbet på, men på trods af det bliver hun alligevel budt godt velkommen af både sine forældre og sin storesøster.
1334: Ella bliver storesøster, og det fireårige pigebarn tager opgaven meget højtideligt. Edina tager dog opgaven mindst ligeså meget til sig, og Ella ender som så mange andre midterbørn imellem de to. Ikke fordi hun modtager mindre kærlighed eller opmærksomhed fra sine forældre, hun er bare hverken den ældste det hele hviler på, eller den yngste der har brug for omsorg og tryghed.
1336: Edith starter på Hogwarts, og selvom Ella savner sin storesøster, nyder hun alligevel godt af at prøve at være den ældste i den lille husholdning.
1338: Ella skræmmer livet af sine forældre da hun en dag kommer gående ind i haven med en Hippogrif på slæb. Hun har fundet det stakkels kræ ikke langt fra deres hjem, og uden de store skrubler fået det til at følge med sig hjem så det kan komme til kræfter. Hendes forældre kan ikke helt finde ud af om de skal være imponerede eller forargede, men Ella får alligevel en lektion i at vilde magiske væsner kan være farlige.
1340: Ella viser først meget sent sit første tegn på magi. Hendes forældre er ikke i tvivl om at hun er en heks, og dog falder en sten alligevel fra deres hjerter da Ella til stor morskab for sin lillesøster farver sin faders hår blåt.
1341: Ella begynder på Hogwarts og bliver fordelt ind på Hufflepuff. Til at starte med er hun skuffet over at hun ikke skal gå sammen med sin storesøster, men hun falder hurtigt til på kollegiet og fortryder ikke sin fordeling.
1345: Ellas lillesøster begynder på Hogwarts. Ella håber inderligt at hun bliver fordelt på Hufflepuff ligesom hende, og føler sig endnu engang som midterbarnet da hun i stedet går til Slytherin som Edina. Hun holder dog ikke mindre af sin søster, og gør hvad hun kan for at hun falder godt til på skolen.
1346: Ella får sine U.G.L.’er. Hun er ingen ringe heks, men det er tydeligt at hendes styrker og passion ligger i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, og Botanik. Hun får nogle fine U.G.L.’er, og vælger at fortsætte de fleste fag på F.U.T. niveau. Mest af alt for at behage sine forældre. I slutningen af sit femte år, er hun allerede fast besluttet på at hun vil være magizoolog, og det er derfor det hun arbejder sig frem imod.
1347: Ellas fader dør under tragiske omstændigheder. Det er et meget stort tab for den unge heks, og hun bruger mange kræfter på at hjælpe sin lillesøster igennem det, mens hun selv forsømmer sin egen sorgprocess en smule. Hendes karakterer lider en smule under tabet, indtil hun får samlet sig selv op, og lægger sig i selen for at ære sin fars minde og gøre sin mor stolt.
1348: Ella har ikke glemt hendes drøm om at blive magizoolog, men faderens bortgang, og ønsket om at være der for familien har sat en stopper for hendes drøm om at rejse ud ligesom storesøsteren, og hun søger i stedet efter en lærermester på de britiske øer. Hun finder denne i Euric Scamander, en mand der ikke just er hendes moders førstevalg, men han er tæt på hjemmet og Ella kan ikke vente med at komme i gang.
1349: Ella falder godt til hos sin lærermester. Blændet af de mange magiske væsner hun får kontakt til, ser hun ikke at familiens metoder af og til grænser til regulær indfangelse ”for væsnernes eget bedste”. Hun er en flittig lærling, og føler at hun har fundet sin hylde. Samtidig nyder hun godt af ikke at blive sammenlignet med sine søstre, men for engangs skyld bare være sig selv.
1351: Mens hun stadig er i lære, stiger Ellas interesse for Eurics syv år ældre søn Ulric. Han er mørk og farlig, men Ella tiltrækkes af ham, og i slutningen af hendes læretid begynder hun at gøre noget ved det.
1352: Ella bliver udlært men bliver som udgangspunkt på familien Scamanders gård. Hendes interesse i Ulric er begyndt at blive gengældt, og hen over sommeren resulterer det i en stormende forelskelse. Ulric er ikke hendes moders førstevalg, men da Ella bliver med barn bliver de to hurtigt gift. I løbet af vinteren taber Ella barnet. I sin sorg viser Ulric nogle mindre flatterende sider af sig selv, og deres ægteskab kommer sig aldrig rigtig over det. Opsat på at få det til at fungere kæmper Ella for at bære over med Ulrics druk og løse hænder. Hendes ulykkelighed sætter hun til side, men på trods af at der er gode stunder, slider ægteskabet hårdt på hende.
1353: Ella er efterhånden temmelig ulykkelig hos familien Scamander. På trods af at hende og Ulric har deres øjeblikke, er det et hårdt liv. Claggdatteren har intet imod at tage fat, men som glansen går af familien bliver hun mere og mere uenig i deres metoder. På trods af at familien hjælper og plejer magiske væsner, indfanger de dem også, og samler dem, så deres gård efterhånden indeholder mange farverige væsner.
1354: Ella ønsker sig væk fra Scamanderfamiliens gård, men føler sig samtidig bundet af at være der. Stædigt holder hun fast i sit ægteskab, både fordi hun håbløst bliver ved med at tro på at hende og Ulric kan genfinde kærligheden til hinanden, men også fordi hun er bange for at skade sin families ry. Foran sin familie og venner kæmper hun for at fremstå glad og tilfreds, da hun ikke vil bekymre sin moder eller søstre. Indeni er hun dog ved at sprænges, og bliver kun holdt oppe af gårdens magiske væsner og familiens yngre medlemmer.
1355: Ulric konfronterer Ella med deres barnløse ægteskab. Endelig får de talt om problemerne i deres ægteskab. Ella er blevet opmærksom på at Hogwarts søger en vikar som professor i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Hende og Ulric bliver enige om at det er bedst hvis de får lidt tid væk fra hinanden. Ella søger stillingen og bor det næste stykke tid på hendes kontor, mens hun nyder sin nyfundne frihed og for første gang i mange år føler sig godt tilpas. Hun genfinder sin passion, men Ulric er stadig ikke ude af billedet. Hun er stadig Professor Scamander, og føler sig nødsaget til at se ham i sine friweekender. Livet som vikar er en mærkelig mellemstation i Ellas liv, det stresser hende at hun føler sig frigjort med ikke er det, og forsøger bare at nyde det så længe det varer.
1357: Ulric omkommer en forårsmorgen hvor han får fejlhåndteret en opstaldet hippogrif. Ella ved ikke om hun skal grine eller græde. Selvfølgelig begræder hun tabet af sin mand og de gode ting Ulric var, men samtidig falder en tung sten fra hendes hjerte. Endelig føler hun sig fri, og søger om fastansættelse på Hogwarts. Hun begynder at få sig selv på højkant igen, og åbner endelig op overfor sin mor og sine søstre omkring ægteskabet.
1361: Ella har efterhånden undervist på Hogwarts i seks år. Hun kæmper stadig med at ligge sin fortid bag sig og være Professor Clagg. I stedet for at søge kærligheden igen, helliger hun sig de mange magiske væsner der passerer forbi hendes hænder, samt sine elever. Scamanderfamilien og særligt hendes svigerfar spøger stadig i baggrunden, men efter fem år er hun efterhånden ved at være fri.
Andet
CBOX-NAVN Pan
ALDER 22
KONTAKTBRUGER Agneta Black
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja