Svigerpest

På trods af at han var aftnens vært, var Nicholas Malfoy ingen travl mand. Festligheder som denne var hans hustrus afdeling, hvilket frigjorde ham til at tale med de få troldmænd han betragtede som sine ligemænd. Netop i denne stund havde hans samtalepartner dog just forladt ham for at danse med sin hustru, og det aldrende rådsmedlem fandt i stedet sig selv alene med et halvt bæger vin. Det lyse blik gled rundt gæsterne i håbet om ny beskæftigelse, inden han i stedet blev opsøgt af en af de troldmænd hvis selskab han kun udstod af ren høflighed. Burdock Muldoon var heldigvis ikke i syne, men i stedet faldt blikket på den unge Lady Burgh. Hun var en af de piger han overvejede som hans søns brud, og selvom han almindeligvis ville have sat Deana på opgaven at inspicere pigebarnet, fandt han sig selv uden bedre at tage sig til. Som den stolte drage bevægede han sig over mod hende med afmålte skridt, før han høfligt rømmede sig let.
"Lady Burgh." Han rakte afventende sin hånd frem så de kunne hilse formelt, mens de skarpe øjne allerede var i gang med at granske pigens udseende for fejl og mangler.

Som blikket granskede den unge adelsfrøken fandt de ikke meget galt. Hendes titulering var hverken respektløs eller uopdragen, og med et accepterende lille nik tog han hendes hånd, og bukkede let hovedet før han placerede et overfladigt kys på dens ryg.
"Nyder du festlighederne?" Hans tonefald var bydende, og ikke uvenligt, på trods af at der alligevel var noget faretruende i hans blik. Han bemærkede et par enkelte krummer der var drysset ned på hendes kjole, og havde en klar ide om hvad hun gemte på ryggen.
"Og maden?" Han løftede let et øjenbryn. Hun var ikke fed, og alligevel talte det ikke godt for hende, hvis hendes trang til at stoppe sig var for stærk.

Nicholas bekymrede sig ikke synderligt om rygter. Med en smuk kone som Deana var det uhørt at han kiggede efter de unge piger, og dog var det ikke langt fra sandheden. Han valgte dem dog sjældent blandt familiernes ugifte døtre. Han havde en høj position der ikke havde plads til skandaler, og folk havde det med at lytte en smule mere på adelsfrøkner end tjenestepiger. På trods af at han brød sig om hvad han så i den unge Lady, var han derfor ikke på udkig efter noget til ham selv, men havde i stedet Paxton i tankerne som han fortsatte med at betragte hende.
"Du går på årgang med min yngste søn, har jeg ret?" Han havde ikke særlig høje tanker om kvinders intellekt, men var hun virkelig så begavet som hans hustru havde antydet, burde det ikke være svært for hende at regne ud hvad det drejede sig om.

Nicholas tillod sig selv en smule mere frihed med pigebarnet end han ville med så mange andre. De irske bastarder havde sørget for at han skulle svare til en knægt der ikke var meget ældre end Lionel, og selvom han som udgangspunkt brød sig om den unge Henry, havde han endnu ikke vundet den store respekt hos rådsmedlemmet.
"Hvad syntes du om ham?" Det var et temmelig ladet spørgsmål, som det granskende blik endnu ikke havde forladt hende, men i stedet fandt hendes øjne. Han var ikke trænet ud i legilimens, og alligevel var han interesseret i at se om de næste ord der om ud af hendes mund, afspejlede den historie hendes øjne fortalte.

Nicholas bekymrede sig ikke synderligt om hvorvidt pigebarnet brød sig om hans søn eller ej. Hvad han var interesseret i hvar ikke hvad hun svarede på spørgsmålet, men hvordan hun besvarede det. Han var nogenlunde tilfreds, hun hverken tabte ansigt og udtrykte afsky, eller roste hans søn til skyerne med kvalmende søde ord. I stedet løftede han blot et øjenbryn som hun påstod at de ikke så meget til hinanden.
"Og hvilke kredse er det?" Han havde ingen skrubler med at stå og forhøre hende. Hans søns færden på Hogwarts var nærmest ligeså ukendt som hendes var, men han ville have formodet at både hende og hendes søn bevægede sig indenfor den lille kreds af adelige fuldblodsmagikere.

Endnu engang stillede pigebarnets svar ham tilfreds. I hvert fald med hende, knap så meget med sin søn. Han havde ikke den store interesse i hvilke klubber Paxton deltog i på Hogwarts, selvom han var blevet langt mere imponeret af at høre at han deltog i troldmandsskakklubben i stedet for skolekoret. I stedet steg hans agtelse for den unge kvinde blot da hun fortalte at hun spillede det avancerede spil. Han var selv temmelig ferm til det, og sad hellere på den anden side af det til tider voldsomme bræt, end han stod til en festlig forsamling som denne.
"Du spiller? I så fald.. Må jeg have æren?" Han rakte bydende sin hånd frem. Det var hans fest, og som han var kommet op i årene var han blevet bedre til at gøre hvad der passede ham. Også hvis det var at forlade sine gæster for at udfordre en ung lady til troldmandsskak i biblioteket.

Om det var høflighed eller ivrighed der fik den unge pige til at tage hans arm, rørte ham ikke. Pointen var at hun fulgte med, i stedet for at afslå. Han kunne have budt hende op til dans i stedet, det havde måske været passende taget i betragtning af hvem og hvor de var, men han havde altid fundet skak langt mere tiltalende end dans. Hvilende fortroligt i at Deana ville underholde gæsterne, begyndte han derfor at føre Lady Burgh ud af festsalen. Han kunne måske få arrangeret at få stillet et bræt op I salen, men skulle han også være I stand til at nyde spillet, skulle det ske langt væk fra festens infernalske larm.
Han stoppede let op før han forlod salen helt.
"Behøver du en anstandsdame, eller at jeg spørger din broder om lov?" Selvom han fandt tjenestepiger dybt irriterende, havde han ikke brug at uintelligente folk brugte deres livlige fantasi på at forestille sig hvad han foretog sig afsides med den unge Lady Burgh.