Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Theodore kunne ikke få nok af hverken femkampen eller sin arbejdsplads. Han priste sig lykkelig for, at der både var plads og brug for et tossehoved som ham. Men som de fleste andre trængte han til et afbræk i ny og næ. En lejlighed til at smide gevandterne, der ikke altid tålte hans store idéer og store besværgelser lige godt, og hoppe i en grov skjorte i stedet. Passende påklædt ville han så opspore en friaftens absolutte højdepunkt på et af byens beværtninger: et krus gevaldigt velbrygget mørkt øl.
Han holdt ligeligt af udskænkningen på de hjertelige Koste og det jordbundne Vildsvin, så han lod det blive dels en spontan indskydelse og dels et spørgsmål hvor han sidst havde været, når det gjaldt om at vælge. Skammeligt kunne han ikke præcisere sin sidste tår humle, så han slog plat og krone - og endte indenfor De Tre Koste. Synet, men allermest lydene, af en munter og velvandet menneskemængde var lige hvad han trængte til.
Post by Eivør Skallagrím on Jan 17, 2017 22:50:47 GMT
Eivør havde af bitter erfaring lært at den bedste kur mod månesyge var alkohol. Det var kun to tage siden at fuldmånen havde badet Skotland i sit skær, men som hun med en bestemt finger massrede sin tinding virkede det som blot få timer siden. Det tomme glas ildwhiskey hun havde startet aftnen ud på stod stadig foran hende, sammen med et skummende krus øl hun indtil videre kun havde taget et par voksne tåre af. Stemningen og de mange mennesker plejede at hjælpe på hendes moralske tømmermænd, de fik hende til at føle sig menneskelig igen, men siddende alene ved sit bord skubbet op imod krostuens ene væg var det lidt som om det ikke helt virkede. Lettere mut gled blikket over menneskehavet, til de standsede ved en forhutlet, velkendt skikkelse. Det hele begyndte at se lysere ud, som hun ligeglad med om han havde en anden aftale rejste sig og kom ham i møde. Den brede mund mønstrede et smil. "Theo! Så slap du også ud af det store slot, og hustruens klør, hm?" Af sine tidligere konkurrenter havde hun altid haft det lettest ved den mandlige del af Bennetparret, og smilet blev da også en smule bredere da hun bemærkede at franskmanden ikke var med.
Post by Theodore Bennett on Jan 18, 2017 1:08:50 GMT
Theodore var ikke vadet ret langt ind i krostuen, før Eivor opsnusede ham. Et ovenud begejstret smil meldte sig over den tætte islænding. "Eivor!" hilste han glad igen. Entusiasmen i det stadig velvoksne smil vidnede rigeligt om, at han var pjattet med det selskab der var driblet ind fra siden. De havde haft et udestående, da de var femkampsmodstandere - men Theodore havde stadig syntes godt om den hårdføre størrelse ved siden af sig. Hun var spændende, og hun var ligetil at være i selskab med. Alene sidstnævnte havde været nok til at henrykke den yngre Theodore, der med sin knappe opvækst havde følt sig som en upoleret bønnespire i et veltrimmet rosenbed. Som voksen satte han stadig pris på den egenskab.
Han lo frit og hjerteligt over de videre ord. "Nemlig! Og det trængte jeg vist også til til efterhånden," Han fulgte sin indrømmelse op med et gemytligt smil. "Herligt at se, at jeg ikke er den eneste der trængte til at komme ud og blive pløret til. Savner du selskab og en tår at drikke?"
Post by Eivør Skallagrím on Jan 18, 2017 21:56:48 GMT
Eivør havde altid haft en tendens til at bære nag. Hun var ikke nogen særlig god taber, og alligevel havde hun efterhånden indset at livet var for kort til at være sur på Theodore Bennet. Hun havde syntes om ham dengang de var modstandere, dengang hun havde været en intens ung dame, opslugt af at bevise hvad en mugglerfødt heks kunne udrette. Det virkede mærkeligt at englænderens pudsige gemyt havde fået lov til at gro på hende, men når alt kom til alt var der kun to andre der forstod de strabadser de havde gennemgået i trekampen og når muligheden bød sig for at drikke øl med en af dem var det blot at gribe den. "Hvis du giver den næste omgang, kan du ærbødigst få lov til at sidde ved mit bord." Eivør gjorde et kast med hovedet mod den ventende øl, og sendte ham et skævt smil. "Så er jeg sikker på at vi kan få overbevist kroværten til at skænke for dig også." Hun var allerede på vej tilbage imod bordet. Det var ikke fordi hun gav ham meget valg.
Post by Theodore Bennett on Jan 19, 2017 20:23:19 GMT
Theodore spejdede nysgerrigt den vej Eivørs hoved hældede i. Bordet var pyntet med et par glas, så hun havde allerede sørget godt for sig. Hun foreslog at han tjente til sit ophold ved hendes bord ved at afholde den næste omgang. "Det er en aftale!" indvilgede han henrykt. Tilbuddet passede ham storartet, og han lignede grangiveligt en mand, der netop havde opdaget at der voksede guldmønter mellem tæerne på hans husalf.
Ikke overraskende var islændingen stukket tilbage mod bordet, og ligeså uoverraskende styrede Theodore straks efter. Han trak stolen overfor ud og stod og vejrede stemningen, inden han tog plads. Han lænede sig let forover og kiggede nærmere på udvalget. "Gode valg," Det tomme glas fik et ekstra blik. "Ildwhisky, formoder jeg?" smilede han bredt.
Post by Eivør Skallagrím on Jan 19, 2017 21:24:46 GMT
Den bistre islænding var ingen dranker. Alligevel boede der en flaske ildwhiskey under hendes skrivebord, og det var ikke fordi at den stod og samlede støv. Det tog toppen af den klattede fornemmelse månen efterlod i hendes krop, og var også grunden til at hun kunne mønstre et skævt smil til sin tidligere modstander som de satte sig ved hendes bord. "Aftnen skulle jo skydes i gang." Hun skammede sig ikke, hun var temmelig sikker på at det ikke blev det eneste glas hun ville indtage den aften. "Så.. Dueller.. De har det let de unge mennesker hva?" Alting havde selvfølgelig været meget hårdere og farligere dengang de to undervisere havde deltaget i turneringen, det var i hvert fald sådan Eivør huskede det.
Post by Theodore Bennett on Jan 23, 2017 21:30:39 GMT
Theodore nikkede og smilede endnu engang, da hun uden skrupler bekræftede, at hans antagelse holdt vand. Hogwartsprofessoren skammede sig heller ikke over at han holdt af whisky - og selvom han havde en idé om, at den robuste Eivor både tillod sig og tålte mere virksomme drikkevarer, så var det en lille glæde at høre det. Her behøvede han vist ikke bekymre sig om at modparten ikke holdt sig velhydreret.
Theodore brummede fornøjet, tydeligvis uden at have det mindste imod hverken tilbageblik eller at forsøde minderne ved at forklejne de nyeste deltagere lidt. "Ja, de leger gemmeleg med trolde og laver mere saft de kan skylle deres giftsprøjt ned med. De sidder søreme med det lette øl, gør de." forsøgte han sig skælmsk som vindtør troldkarl. "De skulle prøve at give hinanden de seriøse klø vi gav hinanden."
Post by Eivør Skallagrím on Jan 30, 2017 16:27:18 GMT
Eivør nikkede. Trekampen i Frankrig var måske blevet glorificeret en smule i hendes erindringer, men derfor mente hun stadig at de havde haft det langt hårdere for seksten år siden. Så kunne det godt være at der var flere deltagere og flere udfordringer i år, men det gjorde også blot deltagernes prøvelser mindre intense. Følelsen blev måske blot forstærket af at de nu begge havde hver deres elev de skulle forsøge at få helskindet igennem prøvelserne. Inden lærerinden kom for godt i gang, kunne hun som aftalt dog ikke lade sin tidligere modstander tørste. Et skarpt pift og en løftet arm sørgede i midlertidigt for at et krus skummende øl blev føjet til bordet, så islændingen med god samvittighed kunne drikke af sit eget. "Nu må vi se hvad der sker med duellerne. En trold er dog ingenting i forhold til en rasende catalonsk ilddrage. Jeg har stadig svært ved at gro hår på min venstre arm.." Hun trak en smule op i ærmet og fremviste sin bare venstrearm hvis hud stadig var en smule knudret fra et langt brandsår. Grinet på hendes læber fra dog bredt da hun lod armen falde og i stedet løftede sit krus med en klar forventning om at han ville gøre det samme.
Post by Theodore Bennett on Feb 1, 2017 23:13:25 GMT
Havde Theodore ikke allerede ofret en del af sin hørelse under en af udfordringerne i trekampen, hvilket han egentlig mente var nådigt sluppet og som ovenikøbet gjorde det nemmere at finde ud af, om det rent faktisk var muligt at høre sig selv tænke - så havde Eivørs kampdygtige pift sandsynligvis taget et stykke af den med sig udover bordet. Påskønnende brummede han over det pragtfulde praj, men slog straks over i et frelst smil, da det spåede øl nåede frem. En garvet hånd greb om krusets midte og sad blot der, imens han nød mere af gamle dage.
Hun fremviste et velvoksent kampar, der forstod at brede sig over venstre arm. Troldkarlen så fra den prægede arm til hende med sprælske øjne og kendermine. "Kedeligt gjort. Det er rigelig hård kost at få tredjegradsforbrændinger, men at du ovenikøbet skal sidde hårløs tilbage i kulden.. grusomt." smilede han. Hvis hun var hårløs og frøs i vinterkulden, så måtte det trække ind på ham under skulderbladene, hvor dragen havde sat sine klør i ham. Endda uden at give ham en flyvetur! Theodore grinede bredt tilbage og hævede sit krus i samme højde som hendes. "God kamp, endnu engang." syntes han det passede sig at sige over deres krus, inden han tog en sund slurk af sit eget.
Post by Eivør Skallagrím on Feb 2, 2017 0:22:18 GMT
Eivørs smil falmede en smule da han malede billedet af hvordan hun sad hårløst og frøs i kulden. For ham var det sandsynligvis en harmløs vittighed, en hentydning til hendes hæderlige ar, men i Eivørs tanker blev det krydsrefereret med det faktum at hun hun hver måned smed sin hud og forvandlede sig til et pelset bæst. Månesygen sad stadig i hende, det var den hun var taget på druk for at kurere, og latteren der faldt fra hendes læber fra derfor ikke fuldstændig helhjertet, som hun forsøgte at kæmpe sig tilbage. "God kamp." Medgav hun med et lille nik og tog en voksen tår af sit krus. "Så.. Hvordan endte dig og Val sammen? Skal jeg føle mig snydt eller forbigået?" Hun forsøgte sig med et let drillende grin. Hun havde aldrig været lun på den spøjse englænder, men fandt det alligevel pudsigt at ham og deres tredje modstander var endt med at blive gift.
Post by Theodore Bennett on Feb 4, 2017 18:24:15 GMT
I både sit ydre og sin person stod Theodore gerne ved, at han havde mere end en håndfuld troldmandsår bag sig. Han kunne ikke ligefrem påstå, at hans fortrolighed med at sidde med øl og ølkrus belejligt var boblet op til overfladen af en forladt skovsø på en varm sommerdag. Selvom det afgjort havde lydt bedre. Rig øvelse eller ej klistrede skummet til ansigtet efter skålen, og han fejede det rask væk med håndryggen.
Hun spurgte ind til hvordan der kom et Bennett-par ud af trekampen, og fik gjort det til et venskabeligt albuestød. Theodore grinede lidt selv, og rystede først på hovedet med et bare lidt forblændet smil. "Overhovedet ikke. Val havde en ro og en finfølelse, både med planter og omverdenen. Ikke ligefrem det jeg gør bedst, så jeg var lidt fascineret. Før jeg fik set mig om, var den fascination vokset og ville steder hen," fortalte han, og prøvede at holde hengivenheden beskedent. "Hvad med dig? Er der nogen jeg bør høre om?" Han kunne da umuligt være den eneste troldmand, der tænkte platonisk om islændingen.
Post by Eivør Skallagrím on Feb 12, 2017 21:29:56 GMT
Eivør drak selv af sit krus med en vandt bevægelse der tydeligt afslørede at væsken gled igennem svælget ligeså let som vand. Englænderens kortfattede historie om hvordan der var opstået magi imellem ham selv og Val løftede hendes lettere dystre humør en smule, som hendes smuldrede tro på at ægte kærlighed mellem mennesker kunne opstå blev bekræftet, og dog blegnede smilet en smule da han valgte at returnere hendes drilske spørgsmål og dreje det over på hende selv. Hun rømmede sig let. Hun havde ikke tænkt sig at holde noget tilbage for sin tidligere modstander, særligt ikke som alkoholen begyndte at løsne hende op, og alligevel smagte hun lidt på spørgsmålet før hun fik formuleret et svar. "Jeg har en datter hjemme på Island. Dagný, hun er seks nu.. Hendes fader ønsker hende ikke, og jeg er ingen fantastisk mor.. Men jeg prøver at se hende så meget jeg kan." Hun sendte ham et lettere mat, nærmest undskyldende smil. Hun vidste godt at det ikke var nogen holdbar løsning, men Dagný var langt bedre tjent med hendes forældre på Island end en rodløs irriteret moder der blev kuldret af at gå hjemme på den kolde ø.
Post by Theodore Bennett on Feb 16, 2017 17:34:47 GMT
Honningdryppende beskrivelser af hans grænseløse glæde ved stadig at have deres fælles gamle modstander inde på livet - det var i Theodores hoved ikke det mest oplagte match til den gode, uformelle maltsmag fra øllet. Eivør var garanteret træt af at de optrådte som to sider af det samme spejl. Det var mere for hans sjældne beskedenhed end af hensyn til kollegaen, at han ikke snakkede løs. Han kunne som sagt ikke forestille sig, at den fremragende rødtop var misundelig eller manglede beundrere.
Han tog mere øl indenbords, og nu var humlen ved at vænne sig af med at sive stjålent gennem kroppen og varmede i stedet. Han måbede uskønt og skyndte sig at skylle sin overraskelse ned over, at hun havde en datter hjemme på Island. Efter lidt tid gik det, og Theo smilede tilbage. "Man kan sagtens klare sig med en forælder.. Hvis bare den ene man har, gør sit arbejde nogenlunde ordentligt." Han kløede sig i skægskyggelandskabet. "Men en datter, på 6 år. Det er da ikke så dumt!" kom det begejstret.
Post by Eivør Skallagrím on Feb 16, 2017 18:54:40 GMT
På trods af at Eivør stolede på sin tidligere modstander, havde hun ikke lyst til at fortælle ham den egentlig grund til at hun havde gemt sin datter langt væk på Island. Havde hun virkelig villet det, havde hun sikkert været i stand til at finde en løsning der flyttede den lille pige tættere på den norske troldmandsskole, og dog brød hun sig ikke om at have hende tæt på i nærheden af fuldmånen. Hun kendte intet til besværgelsesprofessorens egne erfaringer med enlige mødre og fraværende fædre, men følte alligevel instinktivt en skyldfølelse over at hun ikke opfostrede Dagný selv. "På nuværende tidspunkt tror jeg at hun er bedre tjent med mine forældre, men forhåbentlig løser det hele sig når hun en dag skal på Durmstrang." Endnu engang sendte hun ham et undskyldende smil over kanten af ølkruset. Hun havde ikke set sin datter siden en kort visit i skolens sommerferie, og selvom hun ikke sagde det, var det tydeligt at det plagede hende.
Post by Theodore Bennett on Feb 16, 2017 21:00:00 GMT
Theodore smilede uforskrækket tilbage over kanten af sit hævede ølkrus. Han bebrejdede hende intet, og han stolede på at hun kendte ham godt nok til at vide, at hun ikke behøvede at trække i skurketøjet for hans skyld. Der var selvfølgelig en god forklaring på, at Eivørs datter opholdt sig hos familien i baglandet. Han kunne i hvert fald komme på en indlysende, lavpraktisk grund: på Hogwarts kunne man indkvartere sin eventuelle familie i den nærliggende Hogsmeade-landsby, men af hvad Theo havde hørt ad løsveje, lå Durmstrang-instituttet i et vildnis af norske grantræer. Så med mindre heksen var Kailen op ad dage, havde Theodore også besluttet at hun skulle have mageligere forhold indtil skolestart.
"En sund beslutning, tænker jeg. Det er jo herligt at du endnu har dine forældre, så du ikke har været nødt til at opgive et fag du stadig har lyst til at ruske op i." Han smilede opmuntrende til hendes plagede udtryk. "Når I har været så meget på afstand af hinanden, kan det så til gengæld være, at hun vil glæde sig til at starte i skole."